05 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Enhedslisten vil støtte Folkebevægelsen mod EU

Liste Ø i EU-parlamentet

Enhedslisten vil støtte Folkebevægelsen mod EU

Enhedslisten beklager, at Folkebevægelsen har mistet sit mandat. Nu skal de to organisationer forhandle om både fordeling af økonomi og viden. Enhedslisten vil stille en stilling til rådighed for Folkebevægelsen mod EU.

– For første gang nogensinde får Enhedslisten plads i EU-parlamentet. Det giver os de næste fem år mulighed for at kæmpe for klimaet og velfærden sammen med alle grønne og progressive kræfter, siger en glad Nikolaj Villumsen.
FOTO: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
1 af 1

Ved valget til EU-parlamentet kunne valgforbundet mellem Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU tilsammen kun mønstre ét mandat, som gik til Enhedslisten.

Rina har gjort det fantastisk godt i EU-parlamentet, og vi ser i Enhedslisten frem til et fortsat godt samarbejde med Folkebevægelsen.
Nikolaj Villumsen, Enhedslisten

Tilsammen fik valgforbundet 9,2 procent, hvilket er 1,1 procent mere, end Folkebevægelsen fik ved sidste parlamentsvalg i 2014.

Hos Enhedslisten er der glæde over det nyvundne mandat:

"Jeg er sindssygt glad. For første gang nogensinde får Enhedslisten plads i EU-parlamentet. Det giver os de næste fem år mulighed for at kæmpe for klimaet og velfærden sammen med alle grønne og progressive kræfter", skriver Nikolaj Villumsen på Facebook, hvor han også beklager, at Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU ikke blev genvalgt:

"Rina har gjort det fantastisk godt i EU-parlamentet, og vi ser i Enhedslisten frem til et fortsat godt samarbejde med Folkebevægelsen", skriver Villumsen. 

Ø vil støtte Folkebevægelsen

Enhedslistens beslutning om selvstændig opstilling blev truffet på årsmødet i 2016. Men samtidig blev der truffet en beslutning om, hvad Enhedslisten ville gøre i netop den situation, som nu er opstået.

"Såfremt et eventuelt valgforbundet kun opnår et mandat, og det tilfalder Enhedslisten, fordeles de samlede økonomiske midler, der udløses ved valg og repræsentation i EU­-parlamentet imellem parterne i valgforbundet med udgangspunkt i de opnåede stemmetal. Enhedslisten vil som led i dette stille mindst en stilling til rådighed for Folkebevægelsen", hedder det i beslutningen.

>> LÆS OGSÅ: Enhedslisten stiller op til næste EU-valg

– Nu skal vi have en forhandling med Folkebevægelsen om, hvordan vi kan udmønte den beslutning, siger Søren Søndergaard, EU-ordfører for Enhedslisten.

Han mener, at det er "noget lort", at Folkebevægelsen har mistet sit mandat, og peger på, at valget fandt sted under de mest vanskelige forhold, man kunne forestille sig for bevægelsen.

– I Folkebevægelsen har vi altid været vant til, at vi byggede op under valgkampen, fordi vi fik øget opmærksomhed. Sådan var det også, da jeg stillede op til EU-parlamentet for Folkebevægelsen. Men på grund af folketingsvalget har det været vanskeligt. Dertil kommer hele situationen omkring brexit, som er den værst tænkelige. Det er årsag til, at bevægelsen får et rigtig dårligt valg, selvom Rina Ronja Kari har gjort det fremragende, siger han til Arbejderen.

Brug for en bredere modstand

Mange ønsker på Facebook Enhedslisten tillykke med valget, men blandt de mange lykønskninger er der også ramme bemærkninger fra nogle af dem, som har støttet Folkebevægelsen mod EU. Flere udtrykker åbenlyst deres vrede og skuffelse over, at Enhedslistens selvstændige opstilling har ført til, at Folkebevægelsen mod EU efter 40 år i EU-parlamentet nu ryger ud.

Præmissen om, at det er Enhedslisten, som har stjålet Folkebevægelsens stemmer, køber Søren Søndergaard dog ikke.

– Jeg kender for det første mange medlemmer af Enhedslisten, som har stemt på Folkebevægelsen. Og for det andet har det jo aldrig været meningen, at Folkebevægelsen kun skal være Enhedslisten. Den skal være langt bredere.

– I debatten om, hvorfor det er gået, som det er, bliver vi nødt til nøgternt at vurdere, hvad der er årsag til, at Folkebevægelsen ikke for alvor kunne række bredere ud til EU-modstanden. Det var ovenikøbet i en situation, hvor der var mange EU-kritiske stemmer ledige på markedet, fordi Dansk Folkeparti sugede grundvand. 

Søren Søndergaard mener, at det er stort tab, at Folkebevægelsen har mistet sit mandat. Ikke mindst i forhold til al den viden, som bevægelsen har bidraget med til den offentlige debat i Danmark om konsekvenserne af EU-medlemskabet.

– Den opgave, der består i at være en vidensbank i EU-parlamentet, vil Enhedslisten i en eller anden forstand kunne overtage, men det er klart, at Folkebevægelsen har gjort det på baggrund af mange års erfaring og på grund af en ophobet viden, der er indlejret i organisationen. Det er ikke bare en viden om, hvad der lige er sket, men også hvad der er sket for 10 og 15 år siden.

– Enhedslisten kan løfte noget af det og må gøre det, så godt de formår, men vi må også have en forhandling om, hvordan Folkebevægelsen får adgang til at trække på de oplysninger og den viden, som Enhedslisten fremover får i parlamentet, lyder det fra Søren Søndergaard.

Dyrt mandat

Enhedslistens folketingsmedlem Christian Juhl, som var kandidat for Folkebevægelsen mod EU, beklager, at valgforbundet kun fik et mandat, og han mener ikke, at det samlede stemmetal i valgforbundet er tilfredsstillende.

– Vi er landet i en meget uheldig situation, og den gevinst, som Enhedslisten fik ud af det, er relativ dyr. Enhedslisten fik heller ikke de stemmer, som de havde håbet at kunne trække fra blandt andet SF, siger han til Arbejderen.

– Folkebevægelsen mod EU har repræsenteret den brede EU-modstand, og den har fået et ordentligt gok i nøden. Det synes jeg er trist. Et parti, som sidder i Folketinget, vil altid kunne stille op igen, men det vil være en stor opgave, hvis Folkebevægelsen igen skal kunne stille op til EU-parlamentet. Men der er behov for at diskutere, hvordan vi sikrer den brede EU-modstand under den ene eller den anden form, siger Christian Juhl og tilføjer:

– Men det værste ville være, hvis hverken Enhedslisten eller Folkebevægelsen mod EU var blevet repræsenteret i EU-parlamentet. Når man ser på Enhedslistens program, så er der stadig en kvalitativ forskel mellem listen og de øvrige partier i Folketinget. Men det her er den næstbedste løsning.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. maj. 2019 - 11:57   28. maj. 2019 - 15:11

EU-valg 2019

bi@arbejderen.dk
EU-valg 2019
  • Venstre: 23,5 procent, 4 mandater
  • Socialdemokratiet: 21,5 procent, 3 mandater
  • SF, 13,2 procent: 2 mandater
  • Dansk Folkeparti: 10,8 procent, 1 mandat
  • Radikale: 10,1 procent, 2 mandater
  • Konservative: 6,2 procent, 1 mandat
  • Enhedslisten: 5,5 procent, 1 mandat
  • Folkebevægelsen mod EU: 3,7 procent, 0 mandat
  • Alternativet: 3,4 procent, 0 mandat
  • Liberal Alliance: 2,2 procent, 0 mandat

Stemmeprocenten var på 66,1, hvilket er dansk rekord. Valgdeltagelse ved danske EU-parlamentsvalg har aldrig været højere end 59,5 procent, og ved det seneste valg i 2014 stemte 56,3 procent.

32.516 stemmer var blanke og 8.658 stemmer var ugyldige.