16 Dec 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ø kræver opgør med lømmelpakken

Forhandlinger efter nytår

Ø kræver opgør med lømmelpakken

Retten til at demonstrere skal slås fast i loven, siger Enhedslisten forud for revideringen af den såkaldte lømmelpakke.

Når lømmelpakken skal genforhandles i Folketinget efter nytår vil Enhedslistens Pernille Skipper kræve klar lovgivning om, hvor grænsen for præventive anholdelser går.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Lovgivningen skal være så klar, at også politiet forstår den.

Sådan lyder budskabet fra Enhedslisten kort før de politiske forhandlinger om den såkaldte lømmelpakke, der starter efter nytår.

Den nye lovgivning skal sende et klart signal til borgerne om, at de trygt kan demonstrere uden at være bange for at blive administrativt tilbageholdt.
Pernille Skipper

- Den nye lovgivning skal sende et klart signal til borgerne om, at de trygt kan demonstrere uden at være bange for at blive administrativt tilbageholdt. Og vi vil sende et klart signal til politet om, hvor grænsen går, siger retsordfører Pernille Skipper til Arbejderen.

Signalerne kommer efter at retten i sidste uge kendte endnu en masseanholdelse ulovlig; sagen om en demonstration 18. maj 2011, hvor 23 demonstranter blev frihedsberøvet rent administrativt, altså uden en dommergodkendelse og alene på baggrund af politiets formodning om, at de kunne tænkes at bryde loven.

Siden lømmelpakken i 2009 gav politiet mulighed for at frihedsberøve borgere i op til tolv timer uden en dommerkendelse, er politets masseanholdelser blevet afprøvet tre gange ved danske domstole. Alle gange er politiet blevet idømt erstatning til borgere, som er blevet tilbageholdt ulovligt i timevis.

Men med finanslovsaftalen for 2012 blev Enhedslisten enig med regeringen om at gå lømmelpakken efter i sømmene for at kaste lys over om, loven overskrider den grundlovssikrede forsamlingsfrihed.

Pernille Skipper overvejer netop nu, hvilke krav hun vil tage med til justitsministeren.

- Vi skal have skrevet ind i lovgivningen, at politet ikke bare kan tilbageholde en hel forsamling, fordi man vurderer, at en enkelt engang i fremtiden vil være til fare for den offentlige ro og orden. Den slags kollektive afstraffelser kan vi ikke have i et retssamfund med grundlovssikret forsamlings- og ytringsfrihed. Lovgivningen må slå fast, at politiet skal identificere eventuelle enkelte ballademagere og pille dem ud og ikke anholde alle og enhver. Og så skal politiet have en konkret, begrundet mistanke mod den enkelte før man griber ind, siger hun.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. dec. 2012 - 15:27   28. dec. 2012 - 16:32

Retspolitik

ml@arbejderen.dk
Erstatningssagen kort

Den 18. maj 2011 samledes 300 unge omkring klokken 19 på Blågårdsplads på Nørrebro. De ville bruge deres grundlovssikrede ret til at ytre sig og demonstrere for at mindes årsdagen for demonstrationen efter EU-afstemningen, hvor politiet skød 118 skarpe skud mod demonstranter.

Demonstrationen var ikke anmeldt, men de anholdtes forsvarere understreger, at Grundloven giver alle ret til at demonstrere.

De unges demonstration nåede kun til Dronnings Louises Bro på Nørrebro i København. Her stoppede politiet demonstrationen og omringede den med syv pansrede mandskabsvogne. De unge var omringet i halvanden time på broen. Herefter blev mindst 65 af de unge lagt i strips administrativt og kørt til Station Bellahøj, hvor de blev tilbageholdt for at have deltaget i en ellers fredelig demonstration.