Danskerne skal spørges, før politikerne afgiver mere magt til EU.

Det mener Folkebevægelsen mod EU, Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, der er blevet enige om et fælles alternativ til ja-partiernes tilvalgsordning, som vælgerne skal stemme om den 3. december.

Vi vil sætte befolkningen i centrum, når det gælder fremtidens EU-politik. Ja-partierne vil derimod sætte sig selv i centrum.
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

– Vi vil sætte befolkningen i centrum, når det gælder fremtidens EU-politik. Ja-partierne vil derimod sætte sig selv i centrum, forklarer Folkebevægelsen mod EU's medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari til Arbejderen.

Enhver ændring af EU-grundloven, der betyder mere EU, skal sendes til folkeafstemning, mener de fire samarbejdspartnere.

– Danskerne skal tage konkret stilling til, hvis der skal overlades magt til EU. Et flertal i Folketinget skal ikke kunne afgive suverænitet til EU uden først at spørge befolkningen. Vores aftale handler om demokrati og åbenhed som alternativ til ja-partiernes aftale, der går ud på at luske EU's overnationale politi- og retssamarbejde ind ad bagdøren udenom befolkningen, uddyber Rina Ronja Kari.

Det er Enhedslistens EU-ordfører Søren Søndergaard enig i:

– I stedet for at afskaffe befolkningens forbehold og give ja-partierne frit spil, vil vi bevare magten hos befolkningen.

Også Dansk Folkeparti er med i aftalen.

– EU-partiernes aftale overdrager al retspolitisk suverænitet til EU. Det er meget problematisk, da det betyder, at vælgerne aldrig mere skal tage stilling til sådan suverænitetoverdragelse ved folkeafstemninger, siger Dansk Folkepartis medlem af EU-parlamentet, Morten Messerschmidt.

Han fortsætter:

– EU-partierne siger, at vi blot skal have tillid til, at de kan forvalte disse beslutninger. Det mener jeg ikke, at vælgerne kan have tillid til. Derfor er der brug for et alternativ, der giver mulighed for, at Danmark enten via parallelleaftaler eller afgrænset suverænitetsoverdragelse kan tilslutte sig de retsakter, vi ønsker. Vores aftale indeholder altså den forskel fra EU-partiernes aftale, at den altid lader befolkningen få det sidste ord.  

Afstemning om Europol

En af de aftaler, som kan sendes til folkeafstemning, er spørgsmålet om Danmark skal være med, når Europol bliver overstatsligt og Danmark dermed mister sin vetoret.

– Vi vil kæmpe for, at Danmark får en folkeafstemning om Europol, så vi kan blive i Europol, hvis vælgerne ønsker det. Det betyder, at de danskere, der gerne vil være med i Europol, men ikke ønsker resten af "pakken" - nemlig hele EU's overstatslige retspolitik - trygt kan stemme nej den 3. december, siger Rina Ronja Kari.

– Hvis ja-partierne mener det, de siger - at afstemningen primært handler om Europol - så har vi en løsning: Nemlig at udskrive en folkeafstemning, som kun omhandler Europol. På den måde kan vi komme med i Europol, uden at afskaffe forbeholdet og sige ja til hele EU's overstatslige retspolitik, supplerer Søren Søndergaard. 

Nej-partiernes og Folkebevægelsen mod EU's aftale står i modsætning til ja-partiernes tilvalgsordning, der slår fast, at partierne til enhver tid kan tilslutte Danmark de dele af EU's retspolitik, som ja-partierne mener vil være "i Danmarks interesse".

Udover folkeafstemninger skal det også være muligt, at de EU-forordninger, EU-direktiver og EU-aftaler, som Danmark står udenfor på grund af retsforbeholdet, kan blive gennemført i Danmark. Det skal ved at Danmark indgår parallelaftaler med EU, som ikke overlader suverænitet til EU, og som Danmark til enhver tid kan trække sig ud af igen.

Mere åbenhed om EU

Udover at inddrage befolkningen direkte i beslutninger om mere EU, vil de fire partier og bevægelser sikre mere åbenhed generelt om EU's beslutninger i Danmark.

EU's forordninger og direktiver skal ikke længere, rent administrativt, omsættes i dansk lovgivning. Ofte er det blot embedsfolk, der bare skriver EU-lovgivningen ind i dansk lovgivning. I stedet skal al EU's lovgivning sættes til debat i Folketinget. Det samme skal statsministerens posititioner ved EU-topmøder, mener de tre partier og Folkebevægelsen mod EU.

– Vi vil flytte mere EU-politik fra lukkede møder og fra udvalgsmøder ind i folketingssalen, så offentligheden bedre kan følge med, forklarer Rina Ronja Kari.

Med aftalen håber de EU-kritiske partier og Folkebevægelsen mod EU at lægge pres på de øvrige partier for mere folkelig inddragelse i vigtige EU-beslutninger. Og så er det et løfte fra de tre folketingspartier om at arbejde for mere åbenhed, som vælgerne kan tage stilling til, når de skal sætte deres kryds ved næste folketingsvalg.