23 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ø-opstilling kan koste Folkebevægelsen mandatet

Vil miste 62 procent af

Ø-opstilling kan koste Folkebevægelsen mandatet

Folkebevægelsen mod EU har vælgeropbakning nok til en plads i EU-parlamentet ved næste valg. Men en selvstændig Enhedsliste-opstilling kan koste dem mandatet. Det viser ny meningsmåling.

Jakob Lindblom og Folkebevægelsen mod EU i Aarhus puster balloner op og deler liste N-materiale ud 1. maj.
FOTO: Anders Kock/Folkebevægelsen mod EU
1 af 1

11,4 procent af vælgerne vil sætte deres kryds på Folkebevægelsen mod EU's liste N, hvis der var valg i morgen til EU-parlamentet.

Det viser en ny meningsmåling fra Gallup, som Enhedslisten har fået foretaget blandt 1709 danskere.

Jeg må indrømme, at Folkebevægelsen har et bedre udgangspunkt, end jeg troede.
Per Clausen (Ø)

- Undersøgelsen viser med al ønskelig tydelighed, at Folkebevælgesen mod EU står stærkt, og ikke er på vej til at ryge ud af EU-parlamentet, sådan som tilhængerne af en Enhedsliste-opstilling forsøger at give indtryk af, siger Jakob Lindblom til Arbejderen.

Han sidder i Enhedslistens hovedbestyrelse og i Folkebevægelsen mod EU's kampagneudvalg.

Tilhængerne af at Enhedslisten skal stille op til parlamentet har hidtil henvist til, at Folkebevægelsen mod EU ved sidste valg fik 7,2 procent af stemmerne og dermed lå lige på grænsen til at miste sit mandat. Men tallene viser nu, at Folkebevægelsen har rigelig vælgeropbakning til en plads i EU-parlamentet.

- Jeg må indrømme, at Folkebevægelsen har et bedre udgangspunkt, end jeg troede. Risikoen for at Folkebevægelsen ryger ud af EU-parlamentet er ikke så stor, som jeg vurderede, siger Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, som er en af tilhængerne af selvstændig Enhedsliste-opstilling.

Undersøgelsen viser samtidig, at den største trussel mod Folkebevægelsen mod EU kommer fra Enhedslisten, der netop nu er igang med en vejledende urafstemning om partiet skal stille op ved EU-parlamentsvalget i juni 2014: Ikke mindre end 62 procent af FB’s vælgere vil overveje at stemme på Enhedlisten i stedet for Folkebevægelsen, hvis listen beslutter at stille op.

- Det viser, at der er et enormt stort stemmeoverlap mellem Folkebevægelsens og Enhedslistens vælgere. Derfor er en Enhedsliste-opstilling den største trussel mod Folkebevægelsens mandat, uddyber Jakob Lindblom.

Hans partikammerat tror ikke på, at det er så slemt:

- Det viser, at der er mange af Folkebevægelsens vælgere, der overvejer at stemme på Enhedslisten. Men "at overveje" er ikke det samme som at de ender med at stemme på Enhedslisten. Jeg tror ikke på, at så mange vælgere vil forlade Folkebevægelsen, hvis Enhedslisten stiller op, Men jeg kan ikke med sikkerhed vurdere, hvor mange stemmer der vil blive flyttet. Men det er da rigtigt, at Folkebevægelsen og Enhedslisten i høj grad deler vælgergruppe, siger Per Clausen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. apr. 2013 - 14:15   04. apr. 2013 - 14:15

eu-modstand

ml@arbejderen.dk
Folkebevægelsen mod EU
  • Folkebevægelsen mod EU arbejder på et tværpolitisk og ikke-racistisk grundlag for dansk udmeldelse af EU.
  • Bevægelsen blev stiftet under navnet Folkebevægelsen mod dansk medlemskab af EF i 1972.
  • Bevægelsen har i dag cirka 3300 medlemmer fordelt på omkring 60 lokale komitéer over hele landet.
  • 20 partier, organisationer og fagforeninger er kollektive medlemmer.
  • Ved valget til EU-parlamentet 26. maj 2019 fik Folkebevægelsen 3,7 procent af stemmerne. 102.101 vælgere satte deres kryds ved Liste N. Det var ikke nok til at sikre et mandat. Derfor vil Folkebevægelsen ikke være repræsenteret i EU-parlamentet de kommende fem år.
  • Ved valget i 2014 fik Folkebevægelsen 8,1 procent af stemmerne.