Fra i dag skal landets socialrådgivere forvalte de nye regler for førtidspension og fleksjob, som regeringen og højrefløjen vedtog før jul.

Reformen betyder, at folk med nedsat arbejdsevne får sværere ved at få tilkendt førtidspension. Men de højt profilere ressourceforløb, som skulle sikre dem støtte til at komme i arbejde i stedet, er alt for svære at få tilkendt.

Det siger en af de socialrådgivere, som skal arbejde med de nye regler.

- Som loven er vedtaget nu, bliver ressourceforløbene sidste stop inden en førtidspension. Det er helt forkert. Det burde være det første, man greb fat i, når man står overfor et menneske, som har andre problemer end arbejdsløshed, siger socialrådgiver Helen Marcussen.

Hun har mange års erfaring fra arbejde med mennesker med nedsat arbejdsevne. Hun er bekymret over, at regeringen presser en reform igennem, som ikke lægger op til en tidligere indsats overfor denne gruppe af borgere. 

Som mange andre socialrådgivere var Helen Marcussen positiv overfor regeringens forslag til reform af førtidspension, da det blev fremlagt for knap et år siden.

Her blev lagt op til, at mennesker med nedsat arbejdsevne skal tilbydes ressourceforløb som en del af en rehabiliteringsplan, hvor man i et tværfagligt team og ud fra en individuel helhedsorienteret plan arbejder med at udvikle erhvervsevnen gennem for eksempel praktik, uddannelse, mentorstøtte, træning og behandling.

Men det bliver slået fast, at der skal gøres alle mulige forsøg på at få den enkelte ud på arbejdsmarkedet, før et ressourceforløb kan komme på tale.

Det er en for snæver anvendelse af rehabiliteringens principper, mener Helen Marcussen.

Hun stiftede for syv år siden det private firma JobRehab i Hillerød, som arbejder med at få arbejdsløse borgere med helbredsproblemer  ud på arbejdsmarkedet. Helen Marcussen er også uddannet kandidat indenfor rehabilitering og mener, at regeringen med den vedtagne lov overser det fulde potentiale ved at anvende rehabilitering.

- Med ressourceforløbene kan man lave en rehabiliterende indsats. Det er en fantastisk brugbar metode, erklærer Helen Marcussen.

Rammer hel indsats

Hun understreger, at man kun kan tale om rehabilitering, hvis der tages hensyn til det hele menneske, hvis indsatsen både tager udgangspunkt i den sociale situation, helbred og arbejdsmæssige problemer. Og hvis der arbejdes med samtidige initiativer på alle områderne. 

- Som loven er, risikerer man at tabe muligheden for at gennemføre en sådan indsats på gulvet. Jeg frygter, at man laver noget halvt noget ude i kommunerne og bagefter konkluderer, at det der med rehabilitering ikke virker, siger Helen Marcussen. 

Hastes igennem

Dansk Socialrådgiverforening har i sit høringssvar til lovet advaret Folketinget mod at kræve, at alle andre muligheder for at komme ud på arbejdsmarkedet skal være afprøvet, inden et ressourceforløb kan komme på tale. Men forligspartierne valgte at overhøre kritikken. 

Også socialrådgivernes bekymring over at igangsætte reformen allerede fra årsskiftet blev afvist. Det betyder, at kommunerne ikke får tid til at forberede sig på de store ændringer, reformen lægger op til. Den sidste arbejdsdag før jul havde kommunerne endnu ikke modtaget en vejledning fra Beskæftigelsesministeriet om de nye tiltag i reformen.

- Det bekræfter jo, at det her er sat for tidligt i gang, siger socialrådgiver Hanne Ryelund Sørensen. Hun er formand for Dansk Socialrådgiverforenings faggruppe indenfor beskæftigelsesområdet.

- Jeg arbejder i Tønder Kommune, Erhverv og Arbejdsmarked - vores ledelse har gjort, hvad de kan, for at være klar til reformen træder i kraft. Men vi ved ikke, hvad der skal erstatte de ressourceprofiler, som vi tidligere har arbejdet udfra, eller hvad der skal erstatte de lægeerklæringer, vi hidtil har brugt, forklarer Hanne Ryelund Sørensen.

Socialrådgiverne er vant til, at der kommer nye love, som træder i kraft med få dages varsel, ved juletid og op til sommerferien. 

- Det sker tit, men med det her er en kæmpestor reform med så mange ændringer, hvor vi skal tænke og arbejde på en helt anderledes måde. Det er simpelthen ikke i orden fra lovgivers side, at det bliver gennemført på den her måde, siger Hanne Ryelund Sørensen.

Med reformen af førtidspension og fleksjob vil regeringen og de borgerlige partier spare 1,9 milliard kroner på området frem til 2020.