Trods stribevis af advarsler og ændringsforslag gennemfører et flertal i Folketinget i dag en reform af førtidspension og fleksjob. 

Over 30 organisationer har indsendt høringssvar, stort set alle er meget kritiske. 17 deputationer har haft foretræde for beskæftigelsesudvalget for at fortælle om reformens mange negative konsekvenser for mennesker med nedsat arbejdsevne. Enhedslisten og på flere punkter også Dansk Folkeparti har stillet stribevis af borende spørgsmål og ændringsforslag til reformen.

Men det er kun detaljer, som er blevet ændret. Forligspartierne, som udover regeringen er Venstre, Konservative og Liberal Alliance, har afvist stort set al kritik og alle bekymringer. 

- Vi har læst alle høringssvarene og lyttet til kritikken. Det gør selvfølgelig indtryk, men vi er ikke enige, sagde beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, da hun i fredags var indkaldt til samråd med Folketingets Beskæftigelsesudvalg om reformen lige efter, at den var blevet anden behandlet i Folketingssalen. 

 Den enkelte fleksjobber og virksomheden kan lave en aftale, som ikke er indenfor rammerne af den gældende overenskomst.

Enhedslisten og Dansk Folkeparti undrer sig blandt andet over, at reformen fremover vil gøre det stort set umuligt for en person med nedsat arbejdsevne at få et fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads - et såkaldt fastholdelsesfleksjob. I dag er halvdelen af alle fleksjobbere ansat på deres tidligere arbejdsplads. 

Sværere at få fleksjob

Men med reformen vil en virksomhed ikke umiddelbart kunne få en tidligere ordinært ansat i fleksjob. Først skal virksomheden give personen 12 måneders ansættelse med særlige arbejdsopgaver i henhold til overenskomstens sociale kapitler eller på andre særlige vilkår. Det vil typisk være uden offentligt tilskud til lønnen.

- Alle faglige organisationer siger, at det er fuldstændig forrykt. Det vil føre til, at der fremover bliver oprettet meget, meget få fastholdelsesfleksjob, sagde Finn Sørensen fra Enhedslisten under anden behandlingen. 

- Det er usundt, hvis virksomheder kun ænsker at påtage sig et socialt ansvar, hvis de får penge for at gøre det, lød kommentaren fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

Hun understregede, at det i nogle tilfælde ved akut opstået skade eller sygdom stadig vil være muligt umiddelbart at få et fleksjob på sin tidligere arbejdsplads.

Angreb på dansk model

Enhedslisten borede i, at reformen er et angreb på den danske arbejdsmarkedsmodel. 

Der åbnes for, at den enkelte fleksjobber og virksomheden kan lave en aftale om løn- og ansættelsesvilkår, som ikke er indenfor rammerne af den gældende overenskomst på området.

Samtidig kan fleksjobberen ikke længere kræve at have sin fagforening med, når der skal laves aftale med arbejdsgiveren. 

- Det er helt uforståeligt for Enhedslisten, at en socialdemokratisk beskæftigelsesminister overhovedet kan finde på sådanne ændringer, erklærede Finn Sørensen. 

Mette Frederiksen forsvarede indblandingen i overenskomsterne med, at der var skattekroner indblandet i fleksjobordningen og henviste i øvrigt til, at fagforeningerne i stort tal har afvist at lave aftaler om aflønning af fleksjobbere med de stærkt forringede vilkår, der er i reformen. Det er kun CO Industri og Dansk Industri, der har lavet et protokollat, som accepterer aflønningsforholdene.

Anden behandlingen i Folketingssalen sluttede med afstemning om ikke mindre end 67 ændringsforslag, hvoraf Enhedslisten stod bag over 60 af foslagene, enten i fællesskab med Dansk Folkeparti, med tilslutning af Dansk Folkeparti eller alene. 

Ingen af de to partiers forslag blev vedtaget. De øvrige partier stemte blandt andet imod, at der skal være en øvre grænse for, hvor mange ressourceforløb den samme person kan blive sendt ud i.

Den omfattende reform træder i kraft allerede om to uger i forbindelse med årsskiftet på trods af advarsler om, at kommunerne slet ikke er parat til at leve op til reformens mange nye krav og arbejdsmetider.