Arbejderen holder juleferie og er først på gaden igen den 3. januar 2017. Det betyder dog ikke, at vores læsere ikke skal have lidt godt at læse på. Her har du redaktionens bud på artikler fra det seneste år, som vi mener er værd at læse eller genlæse:
Det vigtigste bidrag i Oliver Stones film om whistlebloweren Edward Snowden er, at den giver en meget klar oplevelse af, at Snowden hverken vil eller skal betragtes som offer eller naiv.
Således skrev den danske whistleblower Anders Kærgaard i sin anmeldelse af filmen, som du måske kan nå at se i juleferien, hvis ikke du nåede det. Ellers kan du læse anmeldelsen her.
Handels- og investeringsaftalerne CETA og TTIP har været på dagsordenen i hele 2016 og bliver også en vigtig kamp i 2017. Først i december kunne vi dog glæde os over, at EU’s beskæftigelsesudvalg sagde nej til CETA.
– Det store slag venter fortsat forude. Hvis det skal lykkes at få stoppet CETA, er det vigtigt at ngo'er, fagligt aktive og miljøbevægelser fortsætter det folkelige pres på EU-parlamentet, sagde EU-parlamentariker Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU efter afstemningen.
En lille gruppe stenrige monopoler dikterer udviklingen i næsten hele verden. De kræver lavere lønninger, nedskæringer i den offentlige sektor, lavere sociale ydelser og favorable vilkår for erhvervslivet herunder fri bevægelighed for arbejdskraft og varer.
For at kunne tage kampen op mod de voldsomme angreb på vores arbejdsforhold, levevilkår og hele den måde, vores samfund er skruet sammen på, er det afgørende, at vi forstår, at det ikke er tilfældigt, at den samme dagsorden stilles overalt på kloden, påpeger formand for Kommunistisk parti, Jørgen Petersen, i dette interview.
Tusindvis af kontanthjælpsmodtagere oplever, at Line Lazarus sætter ord på den sorg, skam og vrede, de selv føler. Uden at ville det, er den enlige mor fra Randers blevet uofficiel talsmand for reformramte.
Hun konstaterer også i dette interview, at det koster masser af tæv og social kontrol, når man som kontanthjælpsmodtager tillader sig at kritisere nedskæringer af de sociale ydelser.
Danmark skal have nye kampfly. 14 danske våbenfirmaer har spillet – eller spiller – en central rolle i at producere udstyr og udvikle Joint Strike Fighter-programmet. Det betyder også, at de er med til at levere dele til israelske kampfly. Ordrerne har foreløbig sikret de danske våbenfirmaer en omsætning på 2,5 milliarder kroner.
Danske våbenfirmaer må ellers ikke eksportere militært udstyr direkte til Israel, men i 2000 besluttede Folketinget at lempe den danske våbenlov, så danske underleverandører kan sælge dele til kampfly.
For Signe Svendsen er politik, "noget der ligger inden i fællesskabet", og hun kan ikke lade være med at tage det med ind på scenen, selv om det for hende er underholdningen, der ligger forrest:
- Derfor spiller jeg nogle ting ud til publikum, som jeg undrer mig over, og så håber jeg, at folk undrer sig sammen med mig, sagde hun da hun mødte Arbejderen og slog fast, at hun er født ind i dét at være et politisk menneske.
Da briterne den 23. juni stemte ja til at forlade EU var det fuldstændig som at genopleve den 2. juni 1992, hvor et flertal af danskerne stemte nej til Maastricht og kastede EU-projektet ud i en dyb krise. Brexit åbner nogle helt nye perspektiver for den danske EU-modstand, skrev Karen Sunds, medlem af Kommunistisk Partis EU-udvalg og aktiv i Folkebevægelsen mod EU, kort tid efter i en kronik i Arbejderen.
Handels- og investeringsaftalerne mellem EU og Canada/USA - henholdsvis CETA og TTIP - har givet anledning til store demonstrationer i stort set alle andre lande end de nordiske. Mens den europæiske fagbevægelse er meget kritisk over for aftalerne, så er den nordiske og i særdeleshed den danske fagtop begejstret og mener, at aftalerne vil sætte gang i beskæftigelsen.
I det nye år sætter fagtoppen og arbejdsgiverne sig til forhandlingsbordet for at aftale nye overenskomster på det private arbejdsmarked. Det vil Arbejderen følge nøje.
Som optakt til overenskomstforhandlingerne har fagligt aktive kræfter forsøgt at skabe debat om hovedkravet - kamp mod social dumping.
I januar måned blev Velfærdsalliancen dannet for at rejse en landsdækkende kamp mod regeringens omprioriteringsbidrag, der ville betyde årlige nedskæringer i kommunerne på 2,4 milliarder kroner.
Efter langvarige protester, der kulminerede med, at over 20.000 den 12. maj deltog i demonstrationer i 74 kommuner, blev regeringen presset til at begrænse virkningen af omprioriteringsbidraget i 2017 og afskaffe det fra 2018.
Men i stedet kommer et moderniserings- og effektiviseringsprogram, der også betyder kommunale nedskæringer men i en mindre målestok, samtidig med at de økonomiske rammer for kommunerne fortsat er meget stramme.
Kampen for velfærd fortsætter i 2017. Velfærdsalliancen opfordrer til fælles manifestationer i alle 98 kommuner og foran de fem regioners sygehuse og psykiatriske afdelinger onsdag den 10. maj 2017.
God læselyst!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
