I dag falder dommen i den usædvanlige sag om Lissabonforfatningen.

Ikke mindre end 11 højesteretsdommere har undersøgt sagen, hvor en gruppe borgere anklager regeringen for at have brudt Grundloven ved at skrive under på EU's Lissabonforfatning.

Det store opbud understreger at det er en sag med mange juridiske komplikationer.

Sagen blev i sidste måned afsluttet i Højesteret.

I sin afsluttende procedure argumenterede kammeradvokat Peter Biering for, at selvom Lissabonforfatningen overfører mere magt til EU, er det ikke så meget, at det er nødvendigt med en folkeafstemning.

Han fik det sidste ord i grundlovssagen, der skal slå fast, om den tidligere regering og tidligere statsminister Anders Fogh og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller overtrådte grundloven, da de i 2008 sluttede Danmark til EU's Lissabon-forfatning uden at spørge befolkningen.

Kammeradvokaten brugte sit indlæg til at komme med en række eksempler på at EU med Lissabonforfatningen får mere magt. 

Det vil have en række uhensigtsmæssige konsekvenser for Danmarks deltagelse i internationale samarbejder, hvis grundloven ikke åbner mulighed for, at EU kan udvikle sig over tid.
Peter Biering, kammeradvokat

Men han slog samtidig fast, at forfatningen ikke overlader så meget magt, at det er nødvendigt med en folkeafstemning.

- Parlamentet og Rådet er blevet styrket. Men EU har haft indflydelse på dansk lovgivning siden 1973. Det ændrer Lissabon-forfatningen  ikke grundlæggende på, forklarede kammeradvokaten til de ikke mindre end 11 højesteretsdommere..

Dén argumentation køber sagsøgernes advokat, Karen Dyekjær ikke:

- På den ene side gør kammeradvokaten det klart, at Lissabon-forfatningen overlader mere magt til EU. Men på den anden side, mener han at ændringerne er uden betydning og ikke afgiver suverænitet i sådan en grad, at det kræver en folkeafstemning. Det hænger ikke sammen, siger advokat Karen Dyekjær til Arbejderen.

Politikerne har ikke fået en blankocheck

Modsat kammeradvokaten mener hun ikke, at EF-afstemningen i 1972 kan bruges som argument for at befolkningens ja var en blankocheck til at politikerne kan komme 40 år efter og vedtage Lissabon-forfatningen uden en folkeafstemning.

- Hvis politikerne i 1972 havde sagt til danskerne, at de ikke bare stemte ja til et økonomisk samarbejde, men til samtlige fremtidige traktatændringer og udvidelser af EU's magt, som måtte komme og ja til en politisk union, der kan fortolke vores grundlæggende rettigheder og dømme på arbejdsretslige spørgsmål - så havde danskerne aldrig sagt ja. Derfor kan kammeradvokaten ikke påstå, at vælgerne én gang for alle har afgivet suverænitet til EU på en lang række områder, siger advokat Karen Dyekjær.

Hun mener, at befolkningen kun stemte ja, fordi politikerne gav nogle klare forsikringer om, hvor langt EF-medlemsskabet kunne gå.

- Politikerne lagde dengang meget vægt på, at Danmark havde vetoret på en række områder og at de danske politikere dermed havde snor i, hvor meget EF kunne bestemme over Danmark. Derfor er det bondefangeri at komme bagefter og sige: I har virkeligheden sagt ja til både et økonomisk samarbejde og til al den udvidelse af EU's magt, der måtte komme i fremtiden. Det svarer til at række fanden en lillefinger, uddyber advokaten.

En af de sagsøgere, der er mødt op i retten, er Hanne Jakobsen, pensioneret gymnasielærer fra Snekkersten. Hun stemte nej i 1972 og kan tydeligt huske den politiske debat dengang:

- Ja-politikernes hovedargument for at få tolk til at stemme ja var at beslutningerne krævede enstemmighed og at Danmark kunne nedlægge veto. Men nu siger kammeradvokaten jo reelt at alle de løfter vi fik fra politikerne dengang er ligegyldige. Det kan ikke være rigtigt. Det er alle os borgere, der skal leve med konsekvenserne af at Lissabon-forfatningen giver EU mere magt, og dermed lettere kan vedtage regler indenfor eksempelvis forbrugerpolitik, siger Hanne Jakobsen til Arbejderen.

EU's udvikling skal ikke bremses

Det er grundlovens paragraf 20, der slår fast, at regeringen skal have mandat fra befolkningen eller fem sjettedele af Folketingets medlemmer, hvis man vil overføre dansk suverænitet til en fremmed magt. Kammeradvokaten mener at Højesteret paragraf 20 skal tolkes med en vis grad af elastik, så folkeafstemninger ikke bliver bremseklodser for EU's udvikling:

- Det vil have en række uhensigtsmæssige konsekvenser for Danmarks deltagelse i internationale samarbejder, hvis grundloven ikke åbner mulighed for, at EU kan udvikle sig over tid. Det vil være en effektiv bremseklods for ethvert internationalt samarbejde. Det er ikke i Danmarks interesse, mener kammeradvokaten.