På bare tre år har kapitalfonden Goldman Sachs hentet knap 12 milliarder kroner i ren profit på sin investering i energiselskabet DONG Energy.

Det viser et regnestykke, som Berlingske har foretaget på baggrund af kapitalfondens sidste aktiesalg her i februar, hvor 6,3 procent af aktierne i DONG blev solgt for 6,5 milliarder kroner.

Foruden brandudsalget af nationale værdier på skatteydernes bekostning, er også de ansattes gevinst af privatiseringen af DONG tvivlsom.

Ved årsskiftet 2013/14 købte Goldman Sachs 19 procent af DONG's aktier for otte milliarder kroner. Det er disse aktier, som kapitalfonden nu er i gang med at afhænde.

Ved børsnoteringen af DONG i 2016 blev 5,7 procent af aktierne solgte for 5,6 milliarder kroner. Goldman Sachs har stadig en aktiepost på syv procent, som nu har en værdi på 7,5 milliarder kroner. Sammenlægges dette med et fratræk for investeringen på otte milliarder kroner, har Goldman Sachs scoret en profit på 11,6 milliarder kroner. Eller næsten 150 procent over investeringen. 

Skatteyderne snydes

Da DONG i 2013/14 blev udbudt til salg til private investorer, og Goldman Sachs ved finansminister Bjarne Corydons (S) mellemkomst slog til, værdisattes selskabet af embedsmænd og finansielle og juridiske rådgivere til 31,5 milliarder kroner.

Pensionsselskaberne ATP og PFA købte henholdsvis fem procent og to procent af aktierne. Statens aktieandel faldt fra 81 procent til knap 60 procent.

Allerede ét år efter aktiesalget 2013/14 var DONG's faktiske værdi imidlertid steget fra de fastlagte 31,5 milliarder til 52 milliarder kroner. Som led i en politisk aftale i 2013 blev DONG børsnoteret i juni 2016 og værdisat til godt 100 milliarder kroner. I februar 2017 var DONG's børsværdi steget til knap 110 milliarder kroner. Altså med 75-80 milliarder kroner på tre år! Trods tab på olie- og gasforretninger siden efteråret 2014.

Før finanskrisen havde DONG's tidligere ledelse angivet selskabets værdi til 60-65 milliarder kroner. Senere lækkede dokumenter viste, at beregninger før aktiesalget angav, at DONG ville øge sin værdi med 50 milliarder kroner ved at satse på vindenergi og havmøller. Og det var netop, hvad der skete: I perioden 2013-2016 begyndte DONG for alvor at investere i vindmøller og frasælge olie- og gasinteresser.

I den seneste årsrapport fra DONG forventes det, at resterende olie- og gasinteresser afvikles indenfor 11 måneder, altså ved udgangen af 2017.

Dertil kommer, at Goldman Sachs forud for overtagelsen havde oprettet en række skuffeselskaber, blandt andet i Luxembourg, og skattely i den amerikanske stat Delaware og på Cayman-øerne. Mens skatteeksperter påviste, at Goldman Sachs konstruktioner betød, at fonden kunne undgå at betale dansk udbytteskat, havde et notat fra Finansministeriet angivet det modsatte.

Konsensus om privatisering

I kølvandet på thatcherismen og den nyliberale bølge i EU blev aftalen om privatisering af DONG aftalt i 2004 mellem VK-regeringen, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Thornings socialdemokratiske regering med  Radikale og SF bekæftede i februar 2013 aftalen sammen med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Herefter gik det stærkt. DONG havde angiveligt især efter oliekrisens gennemslag brug for en kapitalindsprøjtning. Af uopklarede årsager lod regeringen ikke staten indskyde kapital. Finansminister Bjarne Corydon var i kontakt med kapitalfonden Goldman Sachs, og selv om danske institutionelle investorer kom på banen – og ifølge egne udsagn havde bedre købsbud – blev de afvist. Efter udsalget blev en aftale om børsnotering af DONG stærkt fremskyndet.

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen og forhenværende finansminister Mogens Lykketoft kritiserede aftalen, især den påfaldende lave værdiansættelse på DONG. Journalister havde vanskeligt ved at få aktindsigt i forløbet. Op mod 200.000 mennesker underskrev en protest. 

I september 2016 bad statsrevisorerne Rigsrevisonen om at udfærdige et "faktuelt notat" – uden oplysninger som DONG anser for fortrolige – om forløbet af aktiesalget og frem til i dag. Revisorernes formand, Peder Larsen (SF) kalder kravet om et kommende notatudspil for "en slags gestus, der får den sag endelig lukket". Den socialdemokratiske statsrevisor, Lennart Dambo-Larsen, der den 1. januar i år afløstes af Henrik Sass-Larsen, var først for og siden imod en egentlig kulegravning. 

Flere fyringsrunder

Foruden brandudsalget af nationale værdier på skatteydernes bekostning, er også de ansattes gevinst af privatiseringen og "tilpasningen" af DONG tvivlsom.

Begrundet af fald i oliepriser fyrede DONG i 2012 op til aktiesalget 324 ansatte. Og fra februar til maj 2016 blev i alt 257 ansatte i olie- og gassektoren opsagt og over 100 ubesatte stillinger nedlagt. Ganske vist er der oprettet nye stillinger i vindmøllesektoren, så der ifølge DONG´s egen hjemmeside i dag er ca. 6.500 ansatte i alt. Det er dog et fald på ca. 200 i forhold til medio august 2016, hvor der samlet var knap 6.700 ansatte.

Tidligere har ansatte i korte glimt vist deres modstand mod profitjagten: I november 2010 strejkede 700 arbejdere på danske DONG-kraftværker kortvarigt mod ledelsens bebudede løn-nulløsning. Efter tidligere annoncering af et milliardoverskud.