160.000 voksne under 60 år er hverken i arbejde, uddannelse eller på offentlig forsørgelse. De har ingen som helst registreret indtægt. 

Meget taler for, at en del af de her mennesker har problemer af forskellig slags.
Jann Sjursen, Rådet for Socialt Udsatte

Og antallet er voksende. Siden 2010 er der kommet 30.000 flere i gruppen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Ingen ved, hvem de 160.000 er, og hvorfor de er havnet uden indtægt. Men Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger på, at de seneste års reformers udhuling af det sociale sikkerhedsnet kan have betydning.

– Jeg kan ikke sige noget præcist om årsagerne til stigningen. Men reformerne kan trække i den retning især dagpengereformen, hvor mange er faldet ud af dagpengesystemet, og nogle af dem ikke har ret til kontanthjælp, fordi de for eksempel er gift. Også førtidspensionsreformen, hvor det er blevet sværere at få førtidspension, eller kontanthjælpsreformen fra 2014, der gjorde det sværere for unge at få ret til kontanthjælp, kan have betydning for stigningen, siger cheføkonom Erik Bjørsted, der har været med til at lave analysen.

Brug for undersøgelse

Dagpengereformen halverede den periode, en arbejdsløs kan modtage dagpenge, og fordoblede den periode, man skal have arbejde i for at genoptjene retten til dagpenge. Siden effekten af reformen slog igennem i 2012, er der blevet godt 47.000 færre på arbejdsløshedsdagpenge. En del af dem er kommet i arbejde eller uddannelse, men ingen ved hvor mange af de 47.000, der i dag står uden egen indtægt.

>> LÆS OGSÅ: Dagpengereform betyder stress og ensomhed

– Det bør undersøges nærmere, hvad det er for mennesker, som står helt uden forsørgelse. I bedste fald klarer de sig selv for eksempel ved at blive forsørget af ægtefællen, i værste fald har de alvorlige problemer og hutler sig igennem tilværelsen. Meget taler for, at en del af de her mennesker har problemer af forskellig slags, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. 

Han er blandt andet bekymret for, at nogle udsatte mennesker opgiver systemet, fordi de ikke kan overskue de krav, som det stiller til dem. 

– Det er et problem, vi hører om fra brugerorganisationer. Men vi ved heller ikke nok om det. Derfor skal det undersøges, erklærer Jann Sjursen.

Tilbagegang

Danmark opbyggede gennem 60'erne og 70'erne et kollektivt velfærdssystem, hvor alle var sikret en ordentlig økonomisk hjælp, hvis man ikke kunne få arbejde, var syg, nedslidt eller gammel. 

"Vi gik fra et samfund, hvor man i høj grad var overladt til sig selv eller familiens hjælp, hvis man ikke havde et arbejde, til et samfund, hvor man kunne få økonomisk støtte fra det offentlige", skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i sin analyse.

Rådet konstaterer samtidig, at der siden 2010 har været en modsatrettet udvikling, hvor stadig flere uden arbejde er overladt til sig selv eller familiens hjælp. 

>> LÆS OGSÅ: Syge står tilbage uden retssikkerhed

Antallet af personer på overførselsindkomst er i dag det laveste i over 20 år. I midten af 90'erne var godt 900.000 fuldtidspersoner svarende til over 26 procent af befolkningen mellem 16 og 64 år på overførselsindkomst. I dag er tallet nede på 734.500 fuldtidspersoner, hvilket er godt 20 procent af den samlede gruppe. 

Faldet skyldes blandt andet det økonomiske opsving, hvor flere kommer i arbejde, men som AE-Rådets viser med sin analyse, er det lave antal på overførselsindkomst ikke kun udtryk for en succeshistorie.