Søndag den 5. juli har 309 personer meldt sig ledige på Jobnet, og dermed har arbejdsløsheden rundet 181.000.
Der behov for at sætte mere skub i økonomien, så de ledige hurtigt kan komme i arbejde igen.
Mette Hørdum Larsen, FH-økonom
Siden den 9. marts har der været en stigning på 49.371 tilmeldte ledige til i alt 181.205 den 5. juli.
"Tilmeldte ledige" omfatter personer, der har tilmeldt sig som ledige på Jobnet – uanset hvilken form for understøttelse, de modtager. Opgørelsen kan også omfatte personer, som ikke er berettiget til at modtage en ydelse.
Tallene fremgår af Beskæftigelsesministeriets Covid-19 Beredskab om den aktuelle situation på arbejdsmarkedet.
Den største stigning i arbejdsløsheden kom i uge 12-13-14. Derefter kom nogle uger med en mindre stigning eller et direkte fald. Men de sidste tre uger har antallet af ledige tilmeldte været støt stigende.
5,6 procent af arbejdsstyrken
Ser man på tallene fra Danmarks Statistik, som kommer lidt forsinket i forhold til tallene fra Jobnet, så viser de nyeste tal, at bruttoledigheden steg med 6.200 fuldtidspersoner i maj måned.
Sammen med stigninger i marts og april er antallet af bruttoledige under coronakrisen dermed steget med knap 56.000 til 156.400 fuldtidspersoner, hvilket svarer til 5,6 procent af arbejdsstyrken. Det er det højeste niveau siden december 2012.
– Hjælpepakkerne har i den grad holdt hånden under arbejdsmarkedet. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor slemt det havde set ud i deres fravær. Men selv om der er blevet kastet adskillige redningskranse ud, så er ledigheden desværre steget historisk hurtigt de seneste måneder, siger Mette Hørdum Larsen, økonom i FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation.
>> LÆS OGSÅ: Dramatisk stigning i arbejdsløshed
Arbejdsløsheden vil stige
Meget tyder på, at arbejdsløsheden vil stige yderligere de kommende måneder, påpeger FH-økonomen.
Dels er der en del af de lønmodtagere, der er blevet fyret siden marts, som har haft opsigelsesperioder på tre måneder eller mere. Dels begynder en periode efter sommerferien med udfasning af hjælpepakkerne, hvilket kan indebære flere fyringer.
– Derfor er der behov for at sætte mere skub i økonomien, så de ledige hurtigt kan komme i arbejde igen. Ellers risikerer vi, at krisen trækker ud, siger Mette Hørdum Larsen.
Genopretning tager tid
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, påpeger i en ny analyse, at arbejdsløsheden har kurs mod de højeste niveauer, vi har set siden finanskrisen. I løbet af marts og april er lønmodtagerbeskæftigelsen faldet med 93.000 personer.
Selv om flere af de økonomiske nøgletal i Danmark viser tegn på bedring, så kan det tage længere tid at få økonomien på fode igen i vores samhandelslande, vurderer AE. Derfor er der en risiko for, at genopretningen kommer til at tage lang tid. Samtidig kan krisen sprede sig til eksporterhvervene – herunder industrien.
AE har derfor regnet på beskæftigelseseffekten af 12 forskellige midlertidige tiltag til at kickstarte økonomien.
Hvis staten bruger én milliard
Udgangspunktet for beregningerne er, at staten bruger én milliard kroner i 2020 på et enkelt tiltag, som bortfalder i 2021.
Beregningerne viser, at tiltag, hvor man øger det offentlige forbrug eller øger de offentlige investeringer, har de største beskæftigelseseffekter.
Hvis man eksempelvis ansætter flere i den offentlige sektor i 2020, øges beskæftigelsen med 2.540 personer, men i 2021 er effekten stort set væk igen. Samlet giver tiltaget grundlag for 2.610 årsværk set over årene 2020 og 2021.
På de efterfølgende pladser finder vi den offentlige sektors køb af varer og tjenester i den private sektor, offentlige bygge- og anlægsinvesteringer samt en skattefri økonomisk håndsrækning til lavindkomstgrupperne.
Hvis man for eksempel udbetaler én milliard kroner skattefrit til lavindkomstgrupperne, bliver beskæftigelsen i 2020 øget med næsten 500 personer, og i 2021 er beskæftigelsen fortsat godt 200 personer højere, end den ville have været, hvis man ikke havde udbetalt pengene. Samlet giver udbetalingen af penge til lavindkomstgrupperne grundlag for 700 årsværk i løbet af årene 2020-2021.
Det tiltag, som har den laveste beskæftigelseseffekt, er en sænkelse af selskabsskatten. Sænker man selskabsskatten med én milliard kroner i 2020, indtræder effekten først for alvor året efter, hvor beskæftigelsen er 150 personer højere, end hvis man ikke havde sænket selskabsskatten.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278