Det er ikke kun beboerne i de såkaldt "hårde" ghettoer, der risikerer at blive smidt ud af deres hjem.

Også beboere i boligområder på regeringens "almindelige" ghettoliste bliver nu tvangsflyttet, fordi deres boligselskab frygter at ende på regeringens liste over "hårde" ghettoer.

300 ud af 1080 beboere i boligområdet Nøjsomhed i Helsingør er blevet opsagt. Beboerne skal smides ud af deres hjem, så der kan blive plads til nye beboere på over 50 år med arbejde og uden børn.

Vi har brugt år på at opbygge en god naboskabskultur. Det er en uretfærdig beslutning truffet af politikere langt fra vores virkelighed.
Omar El-Louanzari, beboer i Nøjsomhed

Beslutningen er taget af Nøjsomheds boligselskab, Boliggården, efter at en kommunalt oprettet styregruppe bestående af politikere og embedsmænd fra kommunen og boligselskabet har diskuteret Nøjsomheds udfordringer.

Formålet med udsmidningerne er at ændre beboersammensætningen og få flere beboere, der har arbejde – og på sigt forhindre, at Nøjsomhed en dag ender på regeringens liste over såkaldte "hårde" ghettoer. Ender et boligområde på den liste, kan man nemlig blive tvunget til at sælge eller nedrive 60 procent af de almene familieboliger i området.

Beboere i chok

Beboerne i Nøjsomhed er rystede over, at deres boligselskab vil smide 300 beboere i 96 lejligheder ud. Ingen af de opsagte beboere har gjort noget galt eller misligeholdt lejekontrakten. Hverken kommunen eller boligselskabet har forsøgt at få beboere til at flytte frivilligt.

Det eneste, de beboere, der skal smides ud, har gjort "galt", er, at de bor i en af de syv gavlopgange, som boligselskabet vil omdanne til boliger for folk i arbejde over 50 år og uden børn.

– Det her rammer ikke kun dem, der bliver smidt ud. Det rammer os alle. Politikerne og boligselskabet skærer jo en stor del af os allesammen. Vi har brugt år på at opbygge en god naboskabskultur. Når en ny flytter til Nøjsomhed, så kommer der unge og hjælper med at tømme flyttebilen. Hvis en beboer kommer på hospitalet, så hjælper naboer og andre beboere med at lave mad og passe børn. Vi har opbygget et godt kammeratskab, hvor vi hjælper hinanden, fortæller Omar El-Louanzari, der har boet i Nøjsomhed i 14 år.

Han undrer sig over, at det er nødvendigt at tvangsflytte beboere for at ændre beboersammensætningen. Boligselskabet og de lokale politikere kunne have tiltrukket nye beboere til området på andre måder, mener Omar El-Louanzari:

– Der er masser af plads til at bygge i området. Så hvis politikerne og boligselskabet vil ændre beboersammensætningen her og nu, hvorfor bygger de så ikke nogle flere boliger i området?

– Det er en uretfærdig beslutning truffet af politikere langt fra vores virkelighed. Politikerne ser kun problemer og ignorerer fuldstændig alle de gode tiltag og den gode udvikling, vores boligområde er inde i. Politikerne forsøger at finde hurtige "løsninger" ved at ændre beboersammensætningen. Men politikerne går ikke ind i selve problemerne og løser dem reelt ved eksempelvis at skabe arbejdspladser til beboerne. Børn er vokset op her. De har deres kammerater her. Dem skal de nu forlade, siger Omar El-Louanzari til Arbejderen.

Hans gode ven, Mahmoud Abdul-Kader, er blandt de beboere, der bliver smidt ud af deres lejlighed. Også Mahmouds søn, hans hustru og deres tre små børn skal smides ud. Sønnen har sit eget rengøringsfirma og arbejder som livredder i Helsingør Svømmehal. Også Mahmouds datter, der arbejder som ingeniør, skal smides ud.

Beboerne skal være ude af deres hjem i Nøjsomhed inden sommeren næste år.

Få mennesker gør forskellen

Der bor 1080 beboere i boligområdet Nøjsomhed. Dermed har boligområdet lige nøjagtig beboere nok til at være en del af regeringens ghettoaftale, der kun gælder for boligområder med over 1000 beboere.

– Næsten en tredjedel af Nøjsomheds beboere skal tvangsflyttes. Mennesker, der har boet i en menneskealder i Nøjsomhed og Sydvej, og som er glade for at bo der, skal – mod deres egen vilje – flytte. Børnefamilier tvangsflyttes, og deres børn skal skifte institution, fortæller medlem af Helsingør Byråd for Enhedslisten Allan Berg Mortensen til Arbejderen.

– Nøjsomhed er et rigtigt godt byggeri med lave huslejer. Derfor er der mange borgere med små indtægter, der har bosat sig der. Mennesker, der ikke tjener ret mange penge, er nogle gange arbejdsløse, nogle gange lavtuddannede, nogle gange sygdomsramte, nogle få begår kriminalitet, og mange er ikke født i Danmark. Lige præcis disse mennesker må ikke bo sammen. Et flertal i Folketinget er bange for, at de vil udvikle et parallelsamfund med egne regler og normer, forklarer Allan Berg Mortensen.

– Der er god fornuft i at forsøge at forhindre, at Nøjsomhed ender på den hårde ghettoliste. Men det er de forkerte redskaber, som boligselskabet tager i brug. Planen med at smide folk ud tager slet ikke højde for, at Nøjsomhed faktisk er inde i en god udvikling. Flere og flere kommer i arbejde, og 12 kvinder er startet på SOSU-uddannelsen. Der er sat en masse ting i gang, der skal få flere beboere i arbejde. Det er et langt og sejt træk, der på sigt nok skal få Nøjsomhed af ghettolisten, mener byrådsmedlemmet.

Han medgiver, at det tager længere tid at sikre, at beboerne får arbejde og en uddannelse, end at tvinge dem til at flytte. Til gengæld kan man sikre reelle løsninger for de mennesker, der bor i Nøjsomhed.

– Kommunen og boligselskabet har ikke engang forsøgt at få beboerne til at flytte frivilligt. Det er et meget voldsomt første skridt at tage. Dem, der har fået besked om at flytte, er fuldstændigt tilfældigt udvalgt.

Blandt dem, der bliver ramt, er ældre på op til 80 år, der har boet der i mere end 40 år.

Boligselskab: Ingen anden løsning

Direktøren for boligselskabet Boliggården, der administrerer Nøjsomhed, bekræfter, at man ikke har været i dialog med beboerne og forsøgt at ændre beboersammensætningen ad frivillighedens vej. 

– Det er en byggesag for os. Vi har kun orienteret beboerne om, at vi gennemfører de her forandringer. Jeg har ikke ressourcer til at gå i dialog med så mange beboere. Og jeg vil aldrig kunne gøre alle tilfredse, siger Boliggårdens direktør Lars Gruby til Arbejderen.

Nøjsomhed lever op til de fem ghettokriterier (uddannelse, arbejde, indtægt, kriminalitet og etnicitet). Når et område har stået på den almindelige ghettoliste i fire år, bliver det sat på regeringens liste over "hårde" ghettoer.

– Jeg sidder med en ghettopakke, der dikterer, hvordan vi skal håndtere et område som Nøjsomhed. Og her er det statistik, der styrer. Vores overordnede mål er, at vi ikke ønsker, at Nøjsomhed kommer på den hårde ghettoliste. Hvis vi først ender på den hårde ghettoliste, så har vi seks måneder til at stille med en plan for, hvordan vi skal afvikle op til 60 procent af vores almene familieboliger. Den situation ønsker vi ikke at stå i. Derfor vil vi gøre alt, hvad vi kan for at komme af den almindelige ghettoliste, inden vi ender på den "hårde" liste, forklarer direktøren og uddyber:

– Vi må forholde os til, hvad vi kan nå at gøre i løbet af de to år, vi har til at komme af ghettolisten. Vi kan ikke gøre noget ved uddannelse, vi kan ikke gøre noget ved beskæftigelsen på så kort tid. Det eneste håndtag, vi har tilbage at skrue på, er at ændre beboersammensætningen. Vi har ikke tid til at vente på de langsigtede løsninger.

Har I undersøgt, hvor mange beboere der mangler et job eller uddannelse, før I kan komme af ghettolisten? Det kan være, at det kun er nogle få, der skal rykkes, og så kan I komme af ghettolisten uden at tvangsflytte beboerne.

– Det ved jeg faktisk ikke. Så det kan jeg ikke forholde mig til. Det vil jeg tro, at kommunen har regnet på. Kommunen har fortalt os, at de ikke vurderer, at man inden udgangen af 2021 kan nå at sætte gang i langsigtede løsninger som eksempelvis at få flere i arbejde eller uddannelse.

Tvang kunne være undgået

Faktisk havde de lokale politikere sidste år chancen for at ændre beboersammensætningen ad frivillighedens vej, fortæller byrådsmedlem Allan Berg Mortensen.

– Selvfølgelig skal vi også i Helsingør Kommune forhindre parallelsamfund. Vi skal have en høj grad af mangfoldighed i alle vores boligområder. Derfor foreslog Enhedslisten på byrådsmødet i november 2018, at administrationen udarbejder et forslag til, hvordan Helsingør Kommune i samarbejde med boligselskaberne kan opkøbe huse og lejligheder i traditionelle ejerboligkvarterer og tilbyde disse lejligheder til beboerne i de almene boligområder.

Men forslaget blev dengang nedstemt med den begrundelse, at det ville koste alt for mange penge.

– Gad vide om Enhedslistens forslag ikke ville være billigere end de nuværende planer om at tvangsflytte 300 beboere og renovere 96 lejligheder? Det ville i hvert fald have været langt mere humant og først og fremmest en løsning baseret på beboernes frivillige medvirken og ikke tvang, påpeger Allan Berg Mortensen.

På et byrådsmøde mandag aften afviste et flertal bestående af halvdelen af den socialdemokratiske byrådsgruppe, Venstre og Dansk Folkeparti et forslag fra Enhedslisten, de Radikale, SF og Lokaldemokraterne om at søge boligminister Kaare Dybvad om dispensation og forsøge at komme af ghettolisten, fordi det kun er nogle få beboere, der afgør, at Nøjsomhed er omfattet af ghettoloven.

Et uddrag af artiklen kan downloades og printes i PDF her