Regeringen og kommunalbestyrelser rundt om i landet må i fremtiden forvente gruppesøgsmål fra beboere i almene boliger, der bliver tvunget til at flytte ud af deres bolig.

Sådan lyder advarslen fra Amnesty International samtidig med, at regeringen i lørdags offentliggjorde sin nye ghettoliste.

Det vil være godt at få afprøvet, om ghettoloven – og dermed ghettolisten – er diskriminerende.
Claus Juul, chefjurist, Amnesty International

På den nye liste er der 29 boligområder, som efter de nye kriterier defineres som "ghettoer" – heraf bliver 15 af områderne stemplet som "hårde ghettoer".

Etnicitet er afgørende

Amnestys chefjurist, Claus Juul, påpeger, at de nye ghettokriterier er diskriminerende. Det er nemlig kun etnicitet, som afgør, om et boligområde betegnes som en ghetto

– Et boligområde bliver kun sat på ghettolisten, hvis mere end halvdelen af beboerne har en ikke-vestlig baggrund. Menneskers etnicitet bliver altså pludselig afgørende for, om tusindvis af lejere kan blive sat på gaden. Man kigger ikke på, om den enkelte lejer har begået hærværk eller misligeholdt sin lejlighed eller ikke betalt husleje. Man kigger alene på, om lidt over halvdelen af lejerne har brune øjne og mørkt hår, forklarer Claus Juul til Arbejderen.

Han mener, at det vil være godt at få afprøvet, om ghettoloven – og dermed ghettolisten – er diskriminerende.

– Jeg mener, at lejerne har en god sag. Det er diskriminerende, at folks etniske baggrund er afgørende for, om lejere kan blive smidt ud af deres bolig – også selvom etniske danskere som Erik og Bente også bliver smidt ud. Desuden vil lejere med anden etnisk baggrund have større risiko for at blive smidt ud af deres bolig. Det afgørende er, at det er en gruppe lejeres ikke-vestlige baggrund, som skaber større risiko for, at beboerne bliver smidt ud, siger chefjuristen.

>> LÆS OGSÅ: Etnicitet sender boliger på ghettoliste

Nye kriterier

Med den nye ghettoliste er det første gang regeringen bruger de nye kriterier, som regeringen vedtog i foråret sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF.

Et område betegnes nu som et "udsat boligområde", hvis det opfylder to ud af fire kriterier: stor andel udenfor arbejdsmarkedet, lav gennemsnitsindkomst, stor andel kun med grundskole og høj andel dømte for lovovertrædelser.

Hvis området derudover også opfylder det femte kriterie, hvor mindst 50 procent af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, bliver det betegnet som et "ghettoområde". 

Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde". De hårde ghettoområder skal senest den 1. juni 2019 aflevere en udviklingsplan med forslag til, hvordan de vil nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030.

Protester

Beboere over hele landet protesterer i øjeblikket over ghettolovens og dens konsekvenser.

I fredags dannede Almen Modstand i Aarhus en menneskekæde mellem Gellerup/Toveshøj og Bispehaven i protest mod den nye ghettoliste og politikernes planer om at presse boligselskaberne til at rive boliger ned.

Den 12. december protesterer Almen Modstand i Odense foran Rådhuset og stiller spørgsmål til byrådet.

Trods regeringens stempling vil folk faktisk gerne bo i de udsatte boligområder. 58.000 personer står på venteliste til de 16 områder, som sidste år blev stemplet som "hårde ghettoer".