Boligminister Kaare Dybvad fik onsdag formiddag overrakt 580 underskifter fra beboere i Mjølnerparken på Nørrebro i København.
Underskrifts-indsamlingen viser, at der er massiv opbakning til retssagen.
Muhammed Aslam, Mjølnerparken
De 580 beboere vil vise, at de bakker op om den retssag, som 12 beboere i Mjølnerparken har anlagt for at få stoppet salget af Mjølnerparken.
>> LÆS OGSÅ: Beboere i Mjølnerparken stævner Boligministeriet
– Boligministeren har gentagne gange forsøgt at give indtryk af, at det kun er 12 beboere, der står bag retssagen. Underskriftsindsamlingen viser, at der er massiv opbakning til retssagen. Beboerne signalerer, at vi står sammen, og at retssagen er anlagt på vegne af stort set hele Mjølnerparken, fortæller beboerformand i Mjølnerparken Muhammed Aslam til Arbejderen.
Boligministeren tog ikke selv imod underskrifterne, men sendte i stedet en embedsmand fra ministeriet.
I sidste måned opfordrede FN's eksperter i menneskerettigheder den danske regering til at stoppe salget af de almene lejligheder i Mjølnerparken, indtil retssystemet har afgjort, om ghettoloven krænker beboernes menneskerettigheder.
– Hvis ikke boligministeren respekterer FN, så er han Danmarks svar på Trump. Han respekterer heller ikke FN. Det her er en kamp om demokrati og om at respektere, at vi lever i en retsstat, uddyber Muhammed Aslam.
Han fortsætter:
– Både Amnesty og Institut for Menneskerettigheder vurderer, at Mjølnerparken har en god sag. Regeringen bør acceptere, at der er stor usikkerhed om hele ghettoloven og salget af Mjølnerparken. I et retssamfund vil det være mest nærliggende at sætte salget på pause, indtil retten har afgjort sagen. I et retssamfund lader man domstolene afgøre tvister.
Retssag skal afklare salg
Mjølnerparkens boligselskab Bo-Vita har sat 260 lejligheder i det almene boligområde til salg og har i næsten et år i hemmelighed forhandlet med tre potentielle investorer om et salg.
Mjølnerparken er blevet stemplet som en såkaldt "hård ghetto" og skal derfor ifølge ghettoloven nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent. Derfor vil Bo-Vita sælge ud af Mjølnerparkens lejligheder.
Årsagen til, at Mjølnerparken er blevet sat på listen over "hårde ghettoer", og beboerne nu skal smides ud af deres hjem, er, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i Mjølnerparken overstiger 50 procent.
>> LÆS OGSÅ: Etnicitet sender boliger på ghettoliste
Det har fået en gruppe af Mjølnerparkens beboere til at hyre en advokat for at få erklæret salget ulovligt. De mener, at salget og ghettoloven er i strid med forbuddet mod diskrimination.
Brugen af "ikke-vestlig baggrund" som et kriterium i ghettoboligloven er nemlig tæt forbundet med beboernes etniske og nationale oprindelse. Det er et brud på beboernes menneskerettigheder, mener beboerne og deres advokat.
Beboerne – hvoraf mange har boet i Mjølnerparken i årtier – risikerer at miste deres hjem på grund af netop etnicitetskravet i ghettoloven. Det er forskelsbehandling og krænker beboernes menneskerettigheder, vurderer beboernes advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278