03 May 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

580 underskrifter til boligminister: Mjølnerparkens beboere står bag retssag

Ghettolov for retten

580 underskrifter til boligminister: Mjølnerparkens beboere står bag retssag

En delegation fra Mjølnerparken afleverede onsdag 580 underskrifter fra beboerne til boligminister Kaare Dybvad. Beboerne vil vise, at de står bag den retssag, som 12 beboere har anlagt mod ministeriet for at få stoppet salget af Mjølnerparken.

Der var musik og solskin, da boligminister Kaare Dybvad fik overrakt 580 underskrifter fra beboere i Mjølnerparken, der bakker op om retssagen, der skal sætte en stopper for salget af Mjølnerparken.
FOTO: Michael Nielsen
1 af 1

Boligminister Kaare Dybvad fik onsdag formiddag overrakt 580 underskifter fra beboere i Mjølnerparken på Nørrebro i København.

Underskrifts-indsamlingen viser, at der er massiv opbakning til retssagen.
Muhammed Aslam, Mjølnerparken

De 580 beboere vil vise, at de bakker op om den retssag, som 12 beboere i Mjølnerparken har anlagt for at få stoppet salget af Mjølnerparken.

>> LÆS OGSÅ: Beboere i Mjølnerparken stævner Boligministeriet

– Boligministeren har gentagne gange forsøgt at give indtryk af, at det kun er 12 beboere, der står bag retssagen. Underskriftsindsamlingen viser, at der er massiv opbakning til retssagen. Beboerne signalerer, at vi står sammen, og at retssagen er anlagt på vegne af stort set hele Mjølnerparken, fortæller beboerformand i Mjølnerparken Muhammed Aslam til Arbejderen. 

Boligministeren tog ikke selv imod underskrifterne, men sendte i stedet en embedsmand fra ministeriet.

I sidste måned opfordrede FN's eksperter i menneskerettigheder den danske regering til at stoppe salget af de almene lejligheder i Mjølnerparken, indtil retssystemet har afgjort, om ghettoloven krænker beboernes menneskerettigheder.

– Hvis ikke boligministeren respekterer FN, så er han Danmarks svar på Trump. Han respekterer heller ikke FN. Det her er en kamp om demokrati og om at respektere, at vi lever i en retsstat, uddyber Muhammed Aslam.

Han fortsætter:

– Både Amnesty og Institut for Menneskerettigheder vurderer, at Mjølnerparken har en god sag. Regeringen bør acceptere, at der er stor usikkerhed om hele ghettoloven og salget af Mjølnerparken. I et retssamfund vil det være mest nærliggende at sætte salget på pause, indtil retten har afgjort sagen. I et retssamfund lader man domstolene afgøre tvister.

Retssag skal afklare salg

Mjølnerparkens boligselskab Bo-Vita har sat 260 lejligheder i det almene boligområde til salg og har i næsten et år i hemmelighed forhandlet med tre potentielle investorer om et salg.

Mjølnerparken er blevet stemplet som en såkaldt "hård ghetto" og skal derfor ifølge ghettoloven nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent. Derfor vil Bo-Vita sælge ud af Mjølnerparkens lejligheder.

Årsagen til, at Mjølnerparken er blevet sat på listen over "hårde ghettoer", og beboerne nu skal smides ud af deres hjem, er, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i Mjølnerparken overstiger 50 procent.

>> LÆS OGSÅ: Etnicitet sender boliger på ghettoliste

Det har fået en gruppe af Mjølnerparkens beboere til at hyre en advokat for at få erklæret salget ulovligt. De mener, at salget og ghettoloven er i strid med forbuddet mod diskrimination.

Brugen af "ikke-vestlig baggrund" som et kriterium i ghettoboligloven er nemlig tæt forbundet med beboernes etniske og nationale oprindelse. Det er et brud på beboernes menneskerettigheder, mener beboerne og deres advokat.

Beboerne – hvoraf mange har boet i Mjølnerparken i årtier – risikerer at miste deres hjem på grund af netop etnicitetskravet i ghettoloven. Det er forskelsbehandling og krænker beboernes menneskerettigheder, vurderer beboernes advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. nov. 2020 - 14:31   27. sep. 2021 - 11:58

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Ghettokriterierne

I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4, betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udviklingsplan", der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite