Nedskæringer på uddannelsesområdet kan komme til at koste 650 stillinger på landets professionshøjskoler. Det vil blandt andet ramme pædagog- og læreruddannelsen.

Besparelserne har været i gang længe,  fordi regeringen og politikerne har valgt at udsulte uddannelserne
Katrine Aagaard, PLS

Tallet stammer fra beregninger, som Danske Professionshøjskoler har lavet.

Konsekvensen bliver helt klart mindre lærertid til den enkelte studerende, fastslår formanden for Danske Professionshøjskoler Harald Mikkelsen overfor Magisterbladet.

Den udmelding giver anledning til bekymring hos uddannelsesorganisationerne. De mener, at en så markant nedskæring i antallet af ansatte vil gå hårdt ud over kvaliteten på uddannelserne.

– Vi har i forvejen en pædagoguddannelse, der er udsultet. Vi får næsten ikke noget vejledning, og feedback er en mangelvare, siger Katrine Aagaard, der er faglig sekretær i Pædagogernes Landssammenslutning, PLS.

Allerede hårdt ramt

Besparelserne er en konsekvens af regeringen såkaldte omprioriteringsbidrag, som tvinger hele uddannelsesområdet til at spare to procent hvert år frem til 2019.

Det betyder, at professionshøjskolerne, som blandt andet uddanner lærere, pædagoger, sygeplejerske, jordemødre og fysioterapeuter, alene skal spare mere end 800 millioner kroner frem til 2019.

Og derefter bliver der pålagt en årlig besparelse på over 300 millioner kroner. 

– Vi er i PLS dybt bekymrede over den diskurs, der er i samfundet, om at man ikke tænker de videregående uddannelser som værende det bærende, siger Katrine Aagaard.

Uddøende kvalitet

Særligt pædagog- og socialrådgiveruddannelsen bliver hårdt ramt af nedskæringerne.

Det gør de, fordi de begge i årtier har været underlagt særligt lave taxametretakster – de penge uddannelsesinstitutionerne får fra staten per enkelt elev.

– Besparelserne har været i gang længe, fordi regeringen og politikerne har valgt at udsulte uddannelserne – især pædagoguddannelsen, siger Katrine Aagaard.

På pædagoguddannelsen har det betydet færre ugentlige undervisningstimer, færre vejledningstimer og større undervisningshold, forklarer Katrine Aagaard og henviser til en rapport, som Danske Professionsskoler lavede i 2015.

– Eksempler viser, at der i 1992 var 25 elever per hold. Det tal er nu steget til 60 elever per hold.

Også vejledningen til bacheloropgaver er faldet væsentligt. I 2012 var der cirka 16 timers vejledning til en bacheloropgave mod 40 timer i 1998.

– Vejledning er et kært barn, som er ved at forsvinde. Vi har mange studerende, der ringer ind til os og fortæller, at de slet ingen feedback eller vejledning får, siger hun.

Social slagside

Harald Mikkelsen er bekymret for, at besparelserne kan få en social slagside. Mange unge kan få sværere ved at klare uddannelsen, når en større del skal klares via selvstudier.

– Vi kan frygte, at der er færre, der kan komme igennem vores studier. Og for dem, der kommer igennem, kan vi frygte et lavere læringsudbytte, siger professionshøjskole-formanden i Magisterbladet.

Pædagogernes Landsammenslutning sendte i starten af februar spørgsmål til uddannelses- og forskningsminister, Esben Lunde Larsen.

De bad ham blandt andet svare på, om de planlagte besparelser vil styrker kvaliteten i pædagoguddannelsen.

PLS har ikke modtaget svar fra Esben Lunde Larsen, inden han i forgårs skiftede ministerstolen i Uddannelses- og Forskningsministeriet ud med Miljø- og Fødevareministeriet.