For 75 år siden kastede USA atombomer ned over Hiroshima og Nagasaki i Japan. I den anledning minder Internationalt Røde Kors os om, at risikoen for en atomkrig aldrig har været større siden afslutningen af Den Kolde Krig.

Rædslerne fra atombomberne kan føles som fjern historie. Men i dag er der stor risiko for, at der igen vil blive brugt atomvåben.
Peter Maurer, Internationalt Røde Kors

Verden har mere end nogensinde brug for et forbud mod atomvåben, lyder opfordringen fra Internationalt Røde Kors (ICRC).

– Ikke siden afslutningen af Den Kolde Krig har det været mere presserende at sætte en stopper for atomvåben. Vi må sende et klart signal om, at enhver brug af atomvåben – uanset omstændighederne – er uacceptabel, siger Francesco Rocca fra Internationalt Røde Kors.

Skræmmende våbenkapløb

Der findes næsten 14.000 atombomber i verden. Flere tusinde af dem er klar til at blive affyret med kort varsel. Og nutidens atombomber er ti gange kraftigere end dem, der blev kastet over Hiroshima og Nagasaki.

– Rædslerne fra atombomberne kan føles som fjern historie. Men i dag er der stor risiko for, at der igen vil blive brugt atomvåben. Traktater, der skal nedbringe atomvåbenarsenaler, bliver afvist, og der bliver produceret nye typer atomvåben, siger præsident for Internationalt Røde Kors Peter Maurer.

Han fortsætter:

– Det internationale våbenkapløb er skræmmende. Vi må presse på for, at alle stater forbyder atomvåben. Våben med katastrofale menneskelige konsekvenser kan aldrig være et instrument til at opnå større sikkerhed.

Opfordringen fra Internationalt Røde Kors kommer på 75-årsdagen, hvor et amerikansk Boeing B-29 bombefly om morgenen kastede en atombombe over Hiroshima. Bomben udslettede byen og dræbte straks 70.000 mennesker og efterlod tusindvis af sårede. Tre dage senere – den 9. august 1945 – smed et amerikansk bombefly en atombombe over Nagasaki, der dræbte 39.000 mennesker.

Efterfølgende døde tusindvis af mennesker som en konsekvens af atombomberne. I 1950 var 340.000 mennesker døde af kræft og andre sygdomme som følge af den stråling, de blev udsat for. I alt døde 40 procent af indbyggerne i Hiroshima og 60 procent af indbyggerne i Nagasaki som følge af de to atombomber.

Traktat mod atomvåben

I 2016 vedtog 123 lande i FN's Generalforsamling at arbejde for et globalt forbud mod atomvåben.

Få måneder efter – i juli 2017 – var FN klar med en Traktat for et Forbud mod Atomvåben, som 122 lande tilsluttede sig. 69 lande – heriblandt Danmark og de øvrige NATO-lande – boykottede både forhandlinger og afstemning om forbuddet.

Traktaten forbyder landene at udvikle, teste, producere, opbevare, opsætte, transportere, true med og bruge atomvåben.

– Danmark ønsker at være i kernen af NATO i spørgsmålet om et forbud mod atomvåben. Alliancesolidariteten er vigtig for den danske regering. Derfor kan Danmark ikke støtte en forbudstraktat mod atomvåben. Vi er en del af en gruppe lande, der har atomvåben som en mulighed, lød argumentet dengang fra daværende udenrigsminister Anders Samuelsen.

>> LÆS OGSÅ: Danmark er parat til at bruge atomvåben

Den Internationale Kampagne mod Atomvåben (ICAN) holder et vågent øje med, hvilke lande der har ratificeret traktaten. Indtil videre har 40 lande ratificeret traktaten. Først når 50 lande har ratificeret traktaten, bliver den en officiel, juridisk bindende FN-traktat.

Der er også et afsnit om Danmark, hvor man blandt andet kan læse, at Danmark endnu ikke har underskrevet eller ratificeret traktaten. Danmark deltog heller ikke i hverken forhandlingerne om traktaten eller i afstemningen.

Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra udenrigsminister Jeppe Kofod på, om den nuværende regering vil underskrive og ratificere traktaten.

Danmarks nye F-35/Joint Strike Fighter kampfly er forberedt til at kunne laste B61-atombomber. Det fremgår af det amerikanske forsvarsministeriums Nuclear Posture Review.

Et flertal i Folketinget har besluttet at købe 27 af de nye kampfly. Kampflyene bliver leveret i perioden 2021 til 2026. De første danske F-35 kampfly skal fortsat være i USA, hvor de danske piloter skal trænes. Først i 2023 lander de første danske F-35 kampfly på Flyvestation Skrydstrup.