Nej til nedrivninger!
Det var kravet, da flere hundrede lejere var mødt op foran Aarhus Rådhus onsdag i denne uge, hvor byrådet skulle behandle den store nedrivningsplan for de to boligområder Gellerup og Bispehaven, som er på regeringens såkaldte hårde ghettoliste.
Byrådet lyttede dog ikke til demonstranterne. Indenfor i salen var der stor opbakning til at nedrive 900 almene boliger i Aarhus.
Borgmesteren og politikerne har godt og grundigt holdt Brabrand Boligforening for nar med skinforhandlinger.
Helle Hansen, beboer i Gellerup
– Det er en trist anledning at stå her og holde tale på vores rådhusplads, mens vores byrådspolitikere (på nær medlemmerne af Enhedslisten) er på vej ind til møde for at stemme ja til den såkaldte udviklingsplan for Gellerup og Toveshøj. Som, hvis den gennemføres, vil komme til at betyde, at der vil blive nedrevet 600 hjem i Gellerup og Toveshøj, sagde Helle Hansen, beboer i Gellerup og medlem af afdelingsbestyrelsen, som holdt tale på Rådhuspladsen.
– Vi har desværre et byråd, der i snart et år har holdt beboernes skæbne i deres hånd. Og borgmesteren og politikerne har godt og grundigt holdt Brabrand Boligforening for nar med skinforhandlinger om en såkaldt udviklingsaftale, der kun kan beskrives som et diktat.

Når Brabrand Boligforening på repræsentantskabsmødet den 27. maj skal stemme om planen, håber Helle Hansen, at der vil blive stemt nej:
– Jeg håber nu så meget på, at vores beboerdemokrati i Brabrand Boligforening tør stå sammen om at sige nej til den dårlige aftale, som vi er blevet dikteret.
– For jeg kan ikke se mig selv i øjnene, hvis jeg skulle købe jeres plan. Så vælger jeg meget hellere at lade området afvikle til 25 procent almene boliger – som der står i loven – men så må I som byens politikere tage ansvar for det, lød det fra Helle Hansen.
Vi skal være modige
Fra det andet store boligområde, Bispehaven, talte Mahmoud Halimah. Han er beboer i området og medlem af Almen Modstand.

– Det er vigtigt, at vi, der bor i de to områder, er aktive mod nedrivning og tvangsflytninger. Hos mange er der en håbløshed. Det hjælper, at vi protesterer, men vi skal turde være modige. I Bispehaven har vi en afdelingsbestyrelse, som har bakket op om nedrivningen, det er jeg skuffet over, sagde han og opfordrede til at vælge nogle andre repræsentanter.
– Regeringen har valgt at fjerne beboerdemokratiet og indflydelsen fra afdelingen, men hvis boligafdelingen havde noget integritet, havde de inviteret beboerne til en workshop.
– Vi skal kultivere håb og modstand ude i boligområderne. Om nødvendigt må vi være mere radikale, lød det fra Mahmoud Halimah.
Stort flertal bag nedrivning
Imens behandlede byrådet borgmester Jakob Bundsgaards (S) store nedrivningsplan, som han har forhandlet med henholdsvis Brabrand Boligforening og Østjysk Bolig.
– Vi må være ærlige og sige, at alt ikke fungerer, som vi ønsker i bydelene. Der er høj utryghed, tilknytningen til arbejdsmarkedet er lavere end resten af byen, færre får en uddannelse, og flere unge kommer i konflikt med loven. Vi ser en positiv udvikling, men alting sker ikke af sig selv. Så vi må tage ansvaret på os og skabe blivende forandringer, sagde borgmesteren under behandlingen i byrådet.
I Folketinget har både Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet været imod ghettopakkens aftale for boligområder, som kræver, at antallet af almene familieboliger i de såkaldt "hårde ghettoområder" skal bringes ned til under 40 procent inden år 2030.
Men i Aarhus byråd er der opbakning til nedrivningsplanerne fra alle partier bortset fra Enhedslistens to medlemmer. Alternativet var dog med til at sende planen i udvalg. Byrådet skal således først tage endelig stilling til planen på næste møde.
Enhedslisten foreslår folkeafstemning
Enhedslisten havde op til byrådsmødet foreslået en folkeafstemning om nedrivningsplanen, som får konsekvenser for hele Aarhus, påpeger byrådsmedlem Lone Norlander:
– Nedrivning af godt 900 almene boliger i Aarhus vil sætte ventelisterne i resten af byens almene boliger under stort pres, hvilket vil få betydning for rigtigt mange andre lejere i hele Aarhus. Flere andre boligområder i byen vil skulle modtage de tvangsflyttede beboere fra Bispehaven, Gellerup og Toveshøj. Og alle lejere i almene boliger vil gennem deres bidrag til Landsbyggefonden komme til at betale regningen for alt dette.
Loven om kommunernes styrelse giver mulighed for, at en byrådsbeslutning lægges ud til en bindende folkeafstemning blandt kommunens indbyggere.
– Vi er overbeviste om, at et flertal af aarhusianerne går ind for frihed og lighed og har hjertet på rette sted. Så vi tror på, at et flertal vil stemme imod planen om nedrivninger og tvangsflytninger, der er så diskriminerende og uværdig overfor en udsat befolkningsgruppe, siger Lone Norlander.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278