Advokat Morten Tarp har på vegne af 25 lejemål i det almene boligområde Nøjsomhed i Helsingør netop formelt protesteret over de opsigelser, som boligselskabet sendte ud i sidste måned.

>> LÆS OGSÅ: Nu bliver de første mennesker smidt ud på grund af ghettopakken

Det er første gang, at beboere trodser en opsigelse som følge af ghettoloven og via en advokat sender en protest og derved står fast på deres ret til at blive boende.

Nu er processen sat i gang. Næste skridt er, at boligselskabet starter retssagerne.
Morten Tarp, advokat

– Nu er processen sat i gang. Næste skridt er, at boligselskabet starter retssagerne. Det er en principiel sag. Det er første gang, at retten skal tage stilling til, om beboerne kan smides ud af deres hjem på grundlag af ghettoloven, forklarer advokat Morten Tarp til Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: Advokater vil bekæmpe ghettolov

Han forventer, at der kommer en stævning i løbet af april. Herefter vil det tage cirka et år, før sagen kommer for retten og er afsluttet.

Diskriminerende lov

Sammen med beboerne går Morten Tarp nu i gang med at forberede sagen.

– Hele lovgrundlaget for de her opsigelser – nemlig ghettoloven – er baseret på, at den enkelte lejer eller hans/hendes familier kommer fra et ikke-vestligt land. Man forskelsbehandler altså på baggrund af etnicitet. Det er i strid med grundloven og menneskeretskonventionen, fortæller Morten Tarp.

Han har allerede mødtes flere gange med beboerne for at sætte sig ind i sagen og få overblik over, hvor mange der ville gøre indsigelse.

Det er cirka en fjerdedel af de opsagte lejemål – 25 lejemål ud af 96 opsagte med i alt cirka 300 beboere – der har valgt at protestere over boligselskabets opsigelser.

De opsagte beboere har betalt deres husleje til tiden og har ikke misligeholdt lejemålet. De smides ene og alene ud, fordi boligselskabet frygter, at Nøjsomhed skal ende på den såkaldt hårde ghettoliste og dermed vil være tvunget til at skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent.

Boligselskabet står på regeringens almindelige ghettoliste. Når et område har stået på denne liste i fire år, bliver det stemplet som en "hård ghetto", der skal sælge, rive ned eller på anden måde bringe andelen af almene familieboliger ned.

Boligselskabets og kommunens plan er, at de udsmidte beboere skal erstattes af beboere over 50 år med arbejde og uden børn.

Beboergruppen, der kæmper for at blive boende, mener, at det er muligt at ændre beboersammensætningen i området ved hjælp af frivillig fraflytning og sociale indsatser – og dermed undgå tvangsflytninger.

>> LÆS OGSÅ: Nøjsomhed – stadig tvangsfjernelse trods andre, mere menneskelige værktøjer?