Beboerne i 35 lejligheder i Schackenborgvænge i Ringparken i Slagelse har fået henholdsvis tre og seks måneder til at pakke deres ting, rydde deres lejlighed og aflevere nøglerne til boligselskabet.

Blandt beboerne, der smides ud af deres hjem i Slagelse som følge af ghettopakken, er Dzemal Zukancic og hans familie.

Dzemal Zukancic bor i en fire-værelses lejlighed på 95 kvadratmeter sammen med sin hustru og to små børn på otte og fire år. Familien betaler cirka 7600 kroner i husleje inklusive varme og vand.

Jeg føler mig som et par gamle sokker, der nu skal smides ud.
Dzemal Zukancic

Men det kan snart være slut. Senest den 1. juni skal familien nemlig være ude af deres lejlighed, lyder beskeden fra boligselskabet. Dzemal Zukancic og hans hustru modtager nemlig henholdsvis ressourceforløbsydelse og kontanthjælp.

Meldingen fra boligselskabet er kort og kontant: "Beboere på overførselsindkomst (kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse) kan ikke blive boende".

LÆS OGSÅ: Nu bliver de første mennesker smidt ud på grund af ghettopakken

Flygtede fra krig

Dzemal Zukancic kom til Danmark som flygtning fra Bosnien i 1995 og har boet i Ringparken i 21 år.

– Nu har jeg fået en opsigelse. Jeg aner ikke, hvor vi ellers skulle bo. De lejligheder, jeg har fået tilbudt af boligselskabet, er enten for dyre eller for små. Jeg har været på arbejdsmarkedet hele mit liv. Jeg føler mig som et par gamle sokker, der nu skal smides ud, siger Dzemal Zukancic til Arbejderen.

Han fortsætter:

– Efter at jeg kom til skade på arbejdet, blev jeg sygemeldt. Det betød, at jeg ikke kunne arbejde. Derfor mistede jeg dagpengeretten og kom på kontanthjælp. Senere kom jeg i ressourceforløb og får i dag ressourceforløbsydelse (svarende til kontanthjælp, red.), og kommunen har netop indstillet mig til førtidspension.

Arbejdsskadet og arbejdsløs

Siden Dzemal Zukancic kom til Danmark som flygtning, har han arbejdet i en lang række ufaglærte jobs indenfor blandt andet slagteri, pakkeri og montage.

I 2010 fik han en arbejdsskade som følge af hans arbejde på slagteriet Danish Crown i Ringsted.

– Jeg fik latex- og nikkelallergi af arbejdet på slagteriet. Allergien blev anerkendt som en arbejdsskade, og jeg har fået erstatning for 35 procent erhvervsevnetab og fem procent varigt mén som følge af arbejdsskaden.

Herudover har Dzemal Zukancic problemer med ryggen som følge af de mange års opslidende ufaglærte arbejde. Og så har han posttraumatisk stress efter oplevelser under krigen i Bosnien.

Hans hustru er også på kontanthjælp. Hun er ordblind og har været ind og ud af en række kommunale aktiveringsprojekter.

"Hård ghetto"

Ringparken er blevet udpeget som en "hård ghetto" og skal derfor som følge af regeringens ghettopakke skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent.

For at leve op til kravet i ghettoloven har Slagelse almennyttige Boligselskab valgt at sælge 136 af sine almene boliger til den private investor Estate Invest.

Heraf skal beboerne i 35 lejligheder flytte, fordi de er på offentlig forsørgelse eller er tidligere straffede. Ud af de 35 lejemål er der lavet såkaldt "frivillige flytteaftaler" med beboerne i 18 af lejemålene. Beboerne i de sidste 17 lejemål har ligesom Dzemal Zukancic fået en opsigelse i deres postkasse.

De tilbageværende beboere i det almene boligområde har fået besked på, at de skal fremvise en ren straffeattest, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at kunne blive boende i deres lejlighed, når det private investeringsselskab Estate Invest overtager deres bolig.

>> LÆS OGSÅ: Beboere i Slagelse skal aflevere straffeattester hvis de vil blive boende

Får tilbudt dyre lejligheder

Efter opsigelsen har Dzemal Zukancic og hans familie fået tilbudt tre lejligheder: To alt for dyre til henholdsvis 11.500 kroner plus forbrug og 10.200 kroner plus forbrug og en der er for lille.

Nu har Dzemal Zukancic og hans kone fået nok. De har besluttet at blive boende, trodse opsigelsen og vente på at boligselskabet slæber dem i retten. 

Og de er ikke alene. Foreløbig har 5-10 beboere besluttet at blive boende for at få rettens ord for, om opsigelserne er lovlige.

– Boligselskabet lovede os, at de ville finde en bolig, der svarer til det, vi har. Det passer ikke. De boliger, vi har fået tilbudt, er ikke i nærheden af den bolig, vi har i dag. Hvordan skal to forsørgere på kontanthjælp kunne betale en lejlighed til over 10.000 kroner uden forbrug? Vi skal også betale mad, tøj, forsikring, telefon ... Og vi har to små børn. Vi har kun cirka 22.000 kroner udbetalt hver måned.

Ingen plan for udsmidte

Arbejderen har tidligere talt med udlejningschefen for Slagelse almene Boligselskab, der indrømmer, at der ikke er en plan for, hvad der skal ske med 17 opsagte beboere, der per 1. juni skal være ude af deres lejlighed. Beboernes fremtid er højst usikker: De risikerer både at skulle flytte til en helt anden kommune samt at skulle betale mere i husleje.

LÆS OGSÅ: Ingen plan for udsmidte beboere i Slagelse

Dzemal Zukancics storesøster bor lige under ham. Men hun må gerne blive boende – for hun og hendes mand er nemlig i arbejde. Så nu risikerer de to søskende at blive skilt fra hinanden.

– Vi har stor glæde af hinanden. Det er en fordel, at vi bor i samme blok. Vi hjælper hinanden. Jeg har to børn og ingen bil. Jeg låner hendes bil, når jeg skal bringe og hente børnene. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver tvunget til at flytte?

Arbejderen har tidligere talt med beboernes advokat Morten Tarp, som kaldet det "et voldsomt indgreb at tvinge mennesker ud af deres hjem".

– Politikerne bag ghettopakken burde prøve at forestille sig, at det var dem selv, der skulle tvinges ud af deres egen bolig. Så ville de måske tænke sig om to gange, før de besluttede at tvangsudsmide mennesker, lød det fra advokat Morten Tarp.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her