453 almene byggeprojekter til en samlet værdi af 18,4 milliarder kroner er godkendt i Landsbyggefonden og venter bare på at blive sat i gang.
Vi kan sætte gang i økonomien og sikre arbejdspladser uden at belaste de offentlige finanser.
John Olsen, KAB
– Vi kan sætte gang i økonomien og sikre arbejdspladser uden at belaste de offentlige finanser, fordi Landsbyggefondens midler er penge, der er sparet op af beboerne i de almene boliger. Samtidig kan vi langt hurtigere hæve boligkvaliteten for rigtig mange beboere, som i dag må leve med kuldebroer, dårligt indeklima og andre udfordringer. Og vi er stort set klar til at gå i gang, siger John Olsen, bestyrelsesformand i det almene boligselsskab KAB.
Et forslaget blev i sidste uge sendt til regeringen. Bag forslaget står en stribe førende organisationer indenfor dansk byggeri: BL, Dansk Byggeri, Danske Arkitektvirksomheder, Dansk Erhverv, BAT-kartellet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Organisationerne har skrevet et brev til statsministeren og finansministeren, som Arbejderen er i besiddelse af.
"Entreprenørbranchen er også under meget hårdt pres i den nuværende situation med afskedigelser og begyndende konkurser. Her vil et signal fra regeringen om ekstra renoveringsprojekter for 18,4 milliarder kroner også være helt afgørende (...) På den baggrund opfordrer erhvervsorganisationer, fagbevægelsen og den almene boligsektor til, at køen på 453 fordelt over hele landet straks bringes i spil på markedet. Som nævnt vil det ikke belaste de offentlige finanser, og Landsbyggefondens økonomi er tilstrækkelig robust til at understøtte den ekstra aktivitet", lyder opfordringen fra organisationerne.
Landsbyggefondens penge stammer fra indbetalinger fra lejerne i de almene boligorganisationer.
Boligselskaberne kan søge om penge fra Landsbyggefonden til at finansiere renoveringsopgaver. Hvert år sættes en politisk ramme for, hvor mange penge Landsbyggefonden kan yde i støtte til renoveringer, derfor må byggeprojekter vente i kø for at blive gennemført.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278