Kommunernes Landsforening skal sige nej til regeringens moderniserings- og effektiviseringsprogram. Det skal ikke være en del af aftalen med regeringen om kommunernes økonomi i 2018. Vi kan ikke klare flere nedskæringer.

 Siden 2010 har kommunerne beskåret antallet af fuldtidsansatte med 36.500.

Sådan lød kravet fra de omkring 700 kommunalt ansatte, der torsdag demonstrerede foran Kommunernes Landsforenings (KL) hovedkvarter. Og sådan lyder kravet fra 138 medarbejderrepræsentanter fra kommunernes hovedsamarbejdsudvalg i en appel til KL's bestyrelse og landets 98 kommunalbestyrelser.

Moderniserings- og effektiviseringsprogram betyder, at kommunerne fra 2018 hvert år skal spare en milliard kroner blandt andet gennem udlicitering og mere effektiv drift. Den halve milliard bliver i kommunerne, mens regeringen kan råde over den anden halve milliard til prioriterede områder i hele den offentlige sektor.

Programmet kom i stedet for omprioriteringsbidraget, der ville have betydet årlige nedskæringer på 2,4 milliarder kroner i kommunerne. Regeringen blev presset til at afskaffe omprioriteringsbidraget efter voldsomme protester, som Velfærdsalliancen stod i spidsen for.

Behov for sammenhold

Det er også Velfærdsalliancen, der har taget initiativ til demonstrationen i torsdags og det åbne brev.

– Vi vil som kommunale tillidsfolk bede borgmestrene om at stå sammen og gøre en indsats for det kommunale selvstyre og for den kommunale velfærd. De enkelte kommuner kan ikke længere selv dæmme op for de massive besparelser, kommunerne er påført siden 2009, siger Jan Hoby, næstformand i Hoved MED i Børne- og ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune, og talsmand for Velfærdsalliancen.

Opfordringen fra de ansatte kommer samtidig med, at Kommunernes Landsforening torsdag og fredag holdt kommunalt topmøde i Aalborg.

Signal fra topmøde

KL's formand Martin Damm (V) slog på topmødet fast, at kommunerne har accepteret, at moderniserings- og effektiviseringsprogrammet er en del af budgetaftalen for 2018.

– Kommunerne ville af med omprioriteringsbidraget. Og vi lykkedes. I stedet aftalte vi moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. Vi forventer, at regeringen med det giver os større frihed gennem afbureaukratisering og bedre styringsmuligheder, sagde Martin Damm i sin tale. 

Med det henviser han til, at regeringen har lovet at bidrage med initiativer, der gør det muligt for kommunerne at effektivisere. 

På et tillidsmandsmøde for kommunalt ansatte københavnere den 2. marts sagde den socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen også, at han har nikket ja til moderniserings- og effektiviseringsprogrammet og ikke vil deltage i en kamp imod det.

Det tegner altså ikke til, at kampen mod moderniserings- og effektiviseringsprogrammet får den samme bredde som sidste års kamp mod omprioriteringsbidraget, hvor mange lokalpolitikere og borgmestre kæmpede side om side med Velfærdsalliancen.

Der var ikke megen debat på det kommunale topmøde om økonomiaftalen for 2018. Martin Damm understregede, at KL "kommer til at kæmpe benhårdt for det økonomiske råderum i kommunerne". Han pegede på stigende udgifter til ældre og det specialiserede socialområde. 

Men der var ikke fokus på, at der skal være en større økonomisk ramme til serviceudgifter, fortæller Jesper Kiel, Enhedslistens repræsentant i KL's bestyrelse. Han peger på, at fra 2010 til 2020 er den serviceramme, regeringen pålægger kommunerne, blevet beskåret med 5,4 milliarder kroner. Derudover bruger kommunerne hvert år mindre, end de må, af frygt for at overskride budgettet. Det koster nemlig voldsomme økonomiske sanktioner.

– KL burde kræve lempelse af sanktionerne og slås for, at efterslæbet på 5,4 milliarder kroner blev indhentet. Udhulingen skal stoppes og servicerammen genoprettets. Det burde være KL's hovedkrav. Men det er ikke her, fokus er, siger Jesper Kiel.

Demoer 10. maj

Martin Damm peger i stedet på anlægsinvesteringer og bevarelse af finansieringstilskuddet på 3,5 milliarder kroner til særligt udsatte kommuner, som de centrale temaer i økonomiforhandlingerne.

Op til det kommunale topmøde kom nye tal fra Danmarks Statistik, der viser, at kommunerne siden 2010 har beskåret antallet af fuldtidsansatte med 36.500.

Den 10. maj opfordrer Velfærdsalliancen til demonstrationer i alle landets kommuner i protest mod moderniserings- og effektiviseringsprogrammet og konstante nedskæringer.