Antallet af langvarige anbringelser af fanger i isolation i såkaldte strafceller eksploderer. Det viser nye tal fra Kriminalforsorgen.
I 2016 blev 222 fanger anbragt i en strafcelle i mere end 15 dage. Året før var det kun syv fanger.
Hvis vi straffer dem yderligere i fængslet, risikerer vi at fangerne bliver kolde, og kommer hårdere ud, end da de kom ind.
Kim Østerbye
Ifølge Kriminalforsorgen skyldes stigningen de 21 stramninger, som skal forhindre mobiltelefoner blandt de indsatte, som tidligere justitsminister Søren Pind lancerede sidste år.
Justitsministeren tredoblede blandt andet straffen for besiddelse af en mobiltelefon, en oplader eller lignende fra fem til femten dage – også selvom der er tale om førstegangstilfælde.
Det er på grund af disse stramninger, at tallet af de langvarige strafcelle-anbringelser er ekploderet, viser Kriminalforsorgens gennemgang. Ikke mindre end 219 ud af de i alt 222 anbringelser i strafcelle skete på grund af ulovlig kommunikation.
Fanger tager skade
15 danske menneskerets-ngo'er opfordrer til at afskaffe brugen af strafcelle. Det samme gjorde FN's Torturkomité i december 2015.
– Vi ved, at det kan være dybt skadeligt at sidde alene i en celle i minimum 22 timer i døgnet. Selv kort tid i isolation kan give langvarige skader, siger Elna Søndergaard, seniorrådgiver hos Dansk Institut Mod Tortur, Dignity.
– Den indsatte kan få psykiske og sociale skader som angst og depression. Og når han bliver løsladt og skal ud i samfundet, kan det være sværere for den løsladte at få et normalt liv, genoptage sociale kontakter og blive resocialiseret. En indsat, som har siddet i isolation, kan også være i øget risiko for selvmord.
– Vi ønsker jo ikke, at folk skal blive mere skadet af at sidde i fængsel. Vi ønsker, at vores fængsler skal give de indsatte nogle redskaber, så de kan komme på fode igen og klare sig ude i friheden, så de ikke vender tilbage til fængslet. Det er beklageligt, at regeringen tænker i øget brug af straf. I stedet kunne regeringen have valgt at kigge på tekniske løsninger, som eksempelvis at jamme mobilsignaler i fængslerne, uddyber Elna Søndergaard overfor Arbejderen.
Strafcellen bliver brugt mere og mere som disciplinærstraf i de danske fængsler. I 2002 blev 1462 fanger sat i en strafcelle. I 2015 var tallet steget til 2579. Det er ikke en domstol, men fængselsledelsen, der beslutter at sende en fange i strafcelle. Fangen kan efterfølgende klage til en domstol, men ifølge Dignity sker det kun i yderst sjældne tilfælde.
Fængselsforbund advarer
Den øgede brug af strafcelle skader de fængselsansattes arbejde med fangerne, advarer Fængselsforbundet.
– De nye restriktrive regler påvirker miljøet i fængslerne og det skader relationerne mellem indsatte og fængselspersonalet. Det giver et dårligt klima, og det gør det sværere for personalet at skabe fornuftige relationer til fangerne. Når vi får sværere ved at arbejde med fangerne, er det sværere at få dem til at ændre adfærd, siger Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet, til Arbejderen.
– Resocialiseringen af de indsatte bliver skubbet til side. Hvis vi vil have mennesker til at ændre adfærd, skal de kunne se lys forenden af tunnelen. Det hjælper ikke at give dem en ekstra straf og låse dem endnu mere inde. Vi skal arbejde med de indsatte, når de er i fængslerne. De indsatte skal have nogle værktøjer – eksempelvis uddannelse og vredeskurser – og nogle muligheder. Hvis vi straffer dem yderligere i fængslet, risikerer vi at fangerne bliver kolde, og kommer hårdere ud, end da de kom ind.
Den øgede brug af strafcelle er ikke den eneste straming, som regeringen indførte sidste år.
– Blandt de nye tiltag mod mobiltelefoner er også, at vi skal visitere fangerne langt oftere end hidtil. Det betyder blandt andet, at vi skal kropsvisitere alle fanger – uden tøj – hvis de skal ind og ud af fængslet. Nogle fanger bliver med de nye stramninger endda fast visiteret seks gange i døgnet. De mange visitationer tager en masse ressourcer fra personalet. Det betyder, at vi – igen – må nedprioritere vores arbejde med at skabe relationer med fangerne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278