29 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Arbejdsgivere er glade for kontanthjælpsloft

Helt i DA's ånd

Arbejdsgivere er glade for kontanthjælpsloft

Dansk Arbejdsgiverforening er varme fortalere for lavere ydelser til kontanthjælpsmodtagere. Modsat er LO modstandere af kontanthjælpsloft og 225-timers regel.

Erik Simonsen, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Dansk Arbejdsgiverforening hilser kontanthjælpsloftet velkommen.

– Det er en rigtig god ide, sagde Erik Simonsen, underdirektør i DA på høringen i Folketinget om kontanthjælpsloftet i sidste uge.

Det er ikke rimeligt, at de offentlige overførselsindkomster ligger i voldsom konkurrence med de aftalte lønninger.
Erik Simonsen, DA

Arbejdsgiverne mener, at der for en enlig forsørger i dag er alt for lille økonomisk gevinst ved at tage et arbejde.

Når arbejdsgivere og lønmodtagere aftaler lønninger på det danske arbejdsmarked, er det ikke rimeligt, at de offentlige overførselsindkomster ligger i voldsom konkurrence med de aftalte lønninger, erklærede DA-direktøren.

Erik Simonsen ser det også som et problem, at en del flygtninge og indvandrere ikke har samme arbejdsmoral som danskere, og er parat til at tage et job, selvom den økonomiske gevinst ikke er særlig stor.

Han kom på høringen ikke med noget bud på, hvad arbejdsgiverne vil gøre for at skabe plads til flere udsatte på arbejdsmarkedet.

– Det er helt afgørende at skabe flere job, hvis der skal være plads til de her mennesker. Men arbejdsgiverne vælger selvfølgelig de mest effektive medarbejdere, fastslog Erik Simonsen.

Modsat rettede LO's næstformand Ejner K. Holst på høringen en skarp kritik af kontanthjælpsloftet på høringen. Han henviste til, at de lavere ydelser på sigt vil presse lønniveauet ned.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. mar. 2016 - 07:01   02. mar. 2016 - 07:10

Kontanthjælp

ur@arbejderen.dk
Om høringen
  • Folketingets Beskæftigelsesudvalg arrangerede torsdag den 25. februar en høring om konsekvenserne af kontanthjælpsloft og 225-timers regel. Der var over 100 deltagere.
  • Kontanthjælpsloftet lægger et loft over, hvor meget den enkelte person kan modtage i offentlige ydelser. Overtrædes loftet, skæres i boligstøtten. 
  • 225-timers reglen betyder, at alle på kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp skal have 225 timers ordinært, ustøttet arbejde om året, ellers beskæres hjælpen.
  • Lovforslag 113, der omfatter både kontanthjælpsloft og 225-timers reglen, bliver andenbehandlet i Folketinget den 15. marts og endeligt vedtaget den 17. marts. De nye regler træder i kraft den 1. april.