Advarslerne var mange og meget alvorlige, da der i sidste uge var høring på Christiansborg om konsekvenserne af regeringens kontanthjælpsloft.

Enlige mødre, andre børnefamilier, udsatte unge og mennesker med handicap bliver de helt store tabere, hvis stramningerne gennemføres, sagde en lang række fagfolk på høringen.

Der vil være mennesker, der ikke har råd til at fejre børnenes fødselsdag.
Majbrit Berlau, Socialrådgiverne

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at omkring 33.000 børn vil blive ramt af kontanthjælpsloftet. 

– Et gennemsnitligt normaltforbrug for en familie med to børn er 22.444 kroner om måneden. De personer, der rammes af lovforslaget, vil have et rådighedsbeløb på 10.912 kroner, sagde Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Flere udsættelser

– Der vil være kontanthjælpsmodtagere, der ikke har råd til at gå til tandlægen, købe frugt og grønt eller fejre børnenes fødselsdag, konstaterede hun og henviste til, at mange børnefamilier også risikerer at blive sat ud af deres bolig.

Da VK-regeringen indførte kontanthjælpsloft og starthjælp i 2002 steg antallet af udsættelser. 

Hanne Thomsen fra Rådet for Socialt udsatte henviste til undersøgelser, der viser at omkring en tredjedel af de mennesker, der dengang blev ramt af starthjælp og kontanthjælpsloft, ikke havde råd til tre måltider om dagen, mens mellem 25 og 32 procent ikke havde penge til at købe medicin ordineret af lægen.

Regeringen og dens støttepartier forsvarer de lavere ydelser til kontanthjælpsmodtagere med, at det skal kunne betale sig at tage et lavtlønsarbejde.

– Men økonomiske incitamenter virker kun på dem, der har mulighed for at reagere på dem, ellers skaber de kun fattigdom, sagde Majbrit Berlau.

Hun henviste til, at 75 procent af alle kontanthjælpsmodtagere er vurderet aktivitetsparate. Det betyder, at de ikke umiddelbart er i stand til at tage et arbejde. De har en lang række andre problemer for eksempel dårligt helbred, misbrug eller massive sociale problemer, der skal løses eller mindskes, før de kan tage et job. 

Unge i klemme

Den radikale beskæftigelsesborgmester i København, Anna Mee Allerslev, advarede om konsekvenserne for udsatte unge på uddannelseshjælp.

De er omfattet af kravet om 225 timers ustøttet, ordinært arbejde om året. Opfyldes kravet ikke, skæres i deres i forvejen meget lave ydelse.

– De her unge kan være rigtig, rigtig udsatte, og de har brug for at kunne koncentrere sig om at blive klar til at kunne starte på en uddannelse, sagde Anna Mee Allerslev.

Hun opfordrede til, at unge på uddannelseshjælp skrives ud af lovforslaget.