Politikere, myndigheder og domstole i EU's medlemslande har nu fået retningslinjer for, hvordan de skal forholde sig til de selskaber, der benytter sig af såkaldte deletjenester. Retningslinjerne kommer fra EU-kommissionen.

Kommissonen lægger op til meget lempelige regler for selskaber som Uber Technologies Inc, et multinationalt selskab til en anslået værdi af 417 milliarder kroner, der tilbyder taxatjenester, eller Airbnb, der gør det samme med overnatningsmuligheder.

Hvis vi lader det indre marked blive splittet op efter nationale eller endda lokale holdninger, risikerer Europa som helhed at sakke bagud.
Elżbieta Bieńkowska, EU-kommissær

EU-kommissionen kalder sådanne virksomheder for "samarbejdsplatforme", og mener derfor, at medlemslandene for eksempel ikke må kræve, at de skal indhente nogen form for licens for at udøve deres virksomhed.

"Platforme bør ikke være underlagt koncessioner eller licenser, såfremt de kun fungerer som mellemled mellem forbrugerne og dem, der tilbyder den faktiske tjeneste (f.eks. transport eller overnatning)," skriver EU-kommissionen. Sådanne selskaber behøver heller ikke at stå til ansvar for de oplysninger, de modtager – eller ikke modtager –  fra de personer, der vil udføre tjenesteydelser for dem fremgår det af de nye retningslinjer til EU's medlemslande.

 – Hvis vi lader det indre marked blive splittet op efter nationale eller endda lokale holdninger, risikerer Europa som helhed at sakke bagud, siger Elżbieta Bieńkowska, kommissær for det indre marked, industri, iværksætteri og SMV'er (små og mellemstore virksomheder).

Opgør med national lov

Flere af EU's medlemslande har forbudt eller begrænset Ubers og Airbnbs såkaldte deletjenester i et forsøg på at dæmme op for unfair konkurrence, hvor for eksempel uforsikrede arbejdsløse, lavtlønnede eller studerende kører taxakørsel til underpris for Uber. Med de nye retningslinjer, som bygger på allerede eksisterende EU-lovgivning, lægger EU-kommissionen op til et opgør med disse begrænsninger.

Den giver også en direkte opskrift på, hvordan for eksempel Uber med kommissionens retningslinjer kan undgå at blive betragtet som tjenesteyder i EU-lovens forstand.

Selv om selskaber som Uber sørger for betalingsfaciliteter, forsikringsdækning, eftersalgs-service med mere, vil "dette i sig selv ikke være bevis for indflydelse og kontrol, hvad den underliggende tjenesteydelse angår," skriver EU-kommissionen i retningslinjerne. Heller ikke muligheden for at brugervurdere de tilknyttede tjenesteydere (chauffører i Ubers tilfælde) og kunder betyder, at selskabet udøver "betydelig indflydelse og kontrol".

Derfor kan selskaberne ikke betragtes som nogle, der udfører tjenesteydelser, men blot som nogle, der "formidler" kontakten mellem kunder og tjenesteydere. Og så kan EU-landene ikke vedtage love, der regulerer dem, konkluderer EU-kommissionen.

Kun hvis et medlemsland kan påvise, at en såkaldt samarbejdsplatform kontroller sine tilknyttede tjenesteydere i en grad, der nærmer sig et ansættelsesforhold, kan et medlemsland gribe ind.

Og EU-kommissionen har tænkt sig nøje at overvåge, at EU-landene retter ind efter de nye retningslinjer.

– I dag giver vi de offentlige myndigheder og markedsaktørerne en række juridiske retningslinjer for at sikre en afbalanceret og bæredygtig udvikling af disse nye forretningsmodeller. Vi opfordrer medlemsstaterne til at revidere deres lovgivning i lyset af retningslinjerne og er rede til at støtte dem i denne proces, sagde Elżbieta Bieńkowska ved fremlæggelsen af de nye retningslinjer 1. juni.

Der er indtil videre frivilligt, om EU-landene vil følge retningslinjerne og ændre deres lovgivning i overensstemmelse hermed, eller om EU-kommissionen ser sig nødsaget til at gøre brug af sit tilbud om direkte støtte til sådanne lovændringer - eventuelt ved at udstede et egentligt direktiv.

Hilser Uber velkommen

Ifølge EU-kommissionen vil forrretningsmodeller, hvor selskaber benytter sig af internet og mobil-apps til at få borgere til at udføre arbejde eller tjenesteydelser for dem uden at ansætte dem, være vejen frem for kapitalen i EU.

– Europas næste enhjørning (nystartet virksomhed der vurderes til at være over én milliard dollars værd, red.) kunne tage udspring i den samarbejdsbaserede økonomi. Vores rolle er at skabe lovgivningsmæssige rammer, hvor nye forretningsmodeller kan udvikles, samtidig med at forbrugerne beskyttes og der sikres retfærdig beskatning og retfærdige arbejdsforhold, siger Jyrki Katainen. Han er næstformand i EU-kommissionen og kommissær for vækst, beskæftigelse, investeringer og konkurrenceevne.

Hvad skatteindtægterne angår, vil de dog kun stamme fra dem, der udfører arbejde eller lejer ud via Uber og Airbnb. Ejerne af deletjenesterne har derimod ikke noget ønske om at dele. Både Uber og Airbnb's milliardprofitter ender i skattely, Ubers i Bermuda, Airbnb's i lavskattelandet Irland og nulskatteøen Jersey. Ifølge skatteeksperter en fuldt lovlig konstruktion, sådan som EU-lovgivningen er skruet sammen.