- Vi fik forfærdelige fortællinger fra mennesker, der havde mistet deres kære, havde været øjenvidner til droneangreb eller selv var blevet såret i droneangreb.

Professor James Cavallaro har to gange været i Pakistan for at interviewe pakistanerne om, hvordan det er at leve i et område, hvor USA's droner kredser rundt i luftrummet 24 timer i døgnet og leve konstant frygt for, hvor og hvornår det næste missil slår ned. 

Han er direktør for studier for menneskerettigheder og konfliktløsning ved Stanford Universitet. Han er med i den forskergruppe som netop har udgivet en 147 lang rapport "Living Under Drones" som to gange har besøgt Pakistan for at indhente vidneudsagn om USA's droneangreb i landet.

Forskerne har interviewet i alt 130 civile pakistanere om droneangrebene.

- Det mest chokerende var de psykologiske og sociale konsekvenser for hele familier og samfund. De kan ikke gemme sig nogen steder. Folk lever i konstant frygt. De er bange for at tage på markedet, for at gå i skole, have et socialt liv og mødes i deres beslutningstagende forsamlinger, fordi de frygter at tiltrække sig opmærksomhed fra en drone, der pludselig vil angribe, fortæller James Cavallaro til Arbejderen.

Dronerne nøjes ikke med at sprede død og lemlæstelse. Rapporten sætter fokus på de store sociale og økonomiske konsekvenser, som dronerne har for hele samfund i Pakistan.

Redningsarbejdere tør ikke komme sårede til hjælp

Når USA's militær slår til med sine droner nøjes man ikke med en enkelt missilangreb. Der findes flere tilfælde af såkaldte "double tap" angreb, hvor dronerne vender tilbage efter det første angreb og affyrer flere missiler, der dræber civile der kommer for at hente deres døde familiemedlemmer og venner og hjælpearbejdere, der plejer de sårede.

Den 6. juli 2012 blev tre lokale og flere stammefolk dræbt og flere andre såret, da de var igang med redningsarbejde ovenpå et droneangreb, fordi dronen vendte tilbage og angreb igen. Droneangrebene får folk til at ændre adfærd.

- Flere af de interviewede fortæller os, at almindelige mennesker og endda redningsarbejdere og humanitære organisationer ikke tør komme ofre for droneangreb til undsætning, fordi de frygter et angreb nummer to fra dronerne, fortæller James Cavallaro.

En humanitær organisation, der arbejder i området har besluttet ikke at nærme sig områder, der har været udsat for droneangreb de næste seks timer fra angrebet har været udført.

- Den humanitære folkeret slår fast, at redningsarbejdere skal beskyttes mod angreb, og internationale eksperter advarer mod at angreb på hjælpearbejdere, læger og sårede er en krigsforbrydelse.

Dronerne betyder også økonomisk ruin for et helt samfund: Lokale er blevet hjemløse, fordi deres hus er blevet bombet af en drone, eller fordi de har mistet deres arbejde eller de lever i fattigdom på grund af store udgifter til medicin, fordi de er blevet såret af et droneangreb.

Han håber på, at rapporten kan være med til at sætte fokus på dronernes konsekvenser:

- Stemmerne fra de mennesker, der lever under dronerne er stort set fraværende i den offentlige debat i vesten. Jeg håber at vores rapport kan være med til at rejse en debat om brugen af droner.

Droner gør ikke verden mere sikker

USA begrunder sin brug af droner med sin kamp mod terror, der skal gøre USA og verden til et mere sikkert sted.

Den forklaring sætter forskeren spørgsmålstegn ved:

- For mange pakistanere i de afsidesliggende områder er dronerne det eneste de kender til USA. Tidligere på året viste en undersøgelse, at 74 procent af alle pakistanere betrager USA som en fjende.

Dronerne får kun ram på et meget lille antal højtstående terrorister.

- Antallet af højtstående terrorister, som dronerne får ram på er ekstremt lavt i forhold til det samlede antal dræbte. Flere kilder peger på at det blot er to procent højtstående terrorister, som dronerne rammer. Hertil kommer, at USA's droneangreb har ført til yderligere rekruttering blandt voldlige oprørsgrupper. Det er som om dronerne har afløst Guantano-basen som rekrutteringsværktøj for militante.