Otte beboere i det almene boligområde Schackenborgvænge i Slagelse har via deres advokat netop sendt en protest afsted til deres boligselskab.

Beboerne protesterer over, at deres boligselskab har opsagt dem. Beboerne har betalt husleje til tiden og har ikke misligeholdt deres lejemål. De skal kun ud, fordi de er på overførselsindkomst eller har en plet på straffeattesten.

Det bærende kriterie i ghettopakken er beboernes etniske baggrund. Det er i strid med grundloven og menneskeretskonventionen.
Morten Tarp, advokat

I alt blev beboerne i 35 lejligheder i Schackenborgvænge opsagt i februar.

Ud af de 35 lejemål er der lavet såkaldt "frivillige flytteaftaler" med beboerne i 18 af lejemålene. Beboerne i de sidste 17 lejemål har netop fået en opsigelse i deres postkasse om at flytte med tre måneders varsel.

LÆS OGSÅ: Nu bliver de første mennesker smidt ud på grund af ghettopakken

Det er første gang, at ghettoloven slår igennem, og beboere i almene boliger smides ud af deres hjem. Ringparken er blevet udpeget som en "hård ghetto" og skal derfor som følge af regeringens ghettopakke skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent.

For at leve op til kravet i ghettoloven har Slagelse almennyttige Boligselskab valgt at sælge 136 almene boliger til den private investor Estate Invest.

Beboerne i Schackenborgvænge i Slagelse er – ligesom beboerne i en række andre boligområder på den hårde ghettoliste – klar til at kæmpe for deres hjem. Beboerne er klar til at gå rettens vej for at trodse ghettoloven og tvangsudsmidningerne.

LÆS OGSÅ: Her er advokaterne, som skal prøve ghettoloven ved retten

– Opsigelserne er udløst af ghettopakken. Det bærende kriterie i ghettopakken er beboernes etniske baggrund. Det er afgørende betydning for, om et område bliver defineret som et ghettoområde – og dermed kan ende på den såkaldt hårde ghettoliste – hvor mange borgere med ikke-vestlig baggrund, der bor i området, siger beboernes advokat Morten Tarp til Arbejderen.

– Et områder på den hårde ghettoliste skal nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent ved eksempelvis at nedrive eller sælge boliger. Man forskelsbehandler altså på baggrund af etnicitet. Det er i strid med grundloven og menneskeretskonventionen.

Når en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, bliver solgt, skal byrådet fastsætte de fremtidige udlejningskriterier.

– Slagelse Byråd har besluttet, at den private køber ikke må leje ud til beboere, der er dømt for visse overtrædelser af straffeloven eller modtager forskellige former for offentlig forsørgelse. De lejere, der ikke levere op til de nye krav, skal smides ud.

For at få overblik over, hvor mange og hvilke beboere der ikke lever op til de nye kriterier og derfor skal smides ud, har boligselskabet indhentet oplysninger om beboernes indkomster og straffeattester.

– Det har et boligselskab ikke ret til. Databeskyttelseslovgivningen opstiller strenge regler for, hvilke myndigheder der må indhente hvilke personfølsomme oplysninger om borgerne – og stiller strenge krav til eksempelvis opbevaring og sletning af disse oplysninger, siger Morten Tarp til Arbejderen.

LÆS OGSÅ: Beboere i Slagelse skal aflevere straffeattester hvis de vil blive boende

Forsvarer almene boliger

Advokat Morten Tarp glæder sig til at komme i gang med sagen. For ham handler sagen ikke kun om at forsvare de enkelte lejere mod at blive smidt ud. Det handler også om at forsvare alle almene boliger mod ghettolovens krav om salg og nedrivninger.

– Det er kritisabelt, at ghettoloven medfører, at boligorganisationer nu er tvunget til at sælge ud af almene boliger. De almene boliger er en fantastisk opfindelse, der i årtier har sikret gode og billige boliger til almindelige mennesker. Derfor skal vi da bevare og udbygge de almene boliger – og ikke sælge dem til private. Det er der ingen, der har glæde af – ud over de private investorer.

– Det er en gave for investorer at få hænderne i almene boliger. I Slagelse har de ovenikøbet fået boligerne til halv pris, som Arbejderen har afsløret. De eneste, der får glæde af, at man sælger de almene boliger, er de private investorer. Det er i hvert fald ikke samfundet eller beboerne.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her