23 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Beboerklagenævn kender nedrivninger i Aarhus ulovlige – men klagen kom for sent

Beboere blev ikke hørt

Beboerklagenævn kender nedrivninger i Aarhus ulovlige – men klagen kom for sent

Boligselskabet Østjysk Boligs beslutning om at nedrive boliger "er truffet i strid med lovgivningen", fastslår Beboerklagenævnet. Klagen over den ulovlige beslutning er dog indgivet for sent, og beslutningen kan derfor ikke omgøres.

Beboere i Bispehaven og Almen Modstand i Aarhus kæmper mod nedrivninger og tvangsudsmidninger. Nu giver en kendelse i Beboerklagenævnet dem vind i sejlene.
FOTO: Almen Modstand Aarhus
1 af 1

Beslutningen om at rive seks boligblokke ned i Bispehaven er ulovlig. Beboerklagenævnet i Aarhus har givet 82 beboere fra Bispehaven ret i, at boligselskabet Østjysk Boligs beslutning om at nedrive seks blokke i Bispehaven skal tages på et afdelingsmøde for at være lovlig.

Vi er glade for, at Beboerklagenævnet har givet beboerne medhold i, at beslutningen om nedrivningerne er ulovlig.
Solveig Munk, Almen Modstands juragruppe

I afgørelsen slår Beboerklagenævnet fast, at "beslutningen om nedrivning af seks boligblokke er truffet i strid med lovgivningen, idet denne skulle have været forelagt et afdelingsmøde".

Beboerne indsendte dog deres klage til Beboerklagenævnet for sent. Derfor kan nævnet ikke omgøre beslutningen. Men det ændrer ikke på, at beslutningen om at nedrive blokkene i Bispehaven er en så vidtgående og indgribende beslutning, at den skal forelægges beboerne på et afdelingsmøde, mener beboerne og Almen Modstand i Aarhus.

Overvejer rettens vej

Beboerne i Bispehaven har sendt Beboerklagenævnets afgørelse til deres boligselskab og til Aarhus Kommune og bedt dem bekræfte, at de vil respektere beboerdemokratiet og sikre, at det er op til et beboermøde at tage stilling, om beboernes lejligheder skal rives ned eller ej. På fredag mødes beboerne med deres advokat for at drøfte næste skridt.

– Vi er glade for, at Beboerklagenævnet har givet beboerne medhold i, at beslutningen om nedrivningerne er ulovlig. Nu kræver vi, at boligselskabet sætter beslutningen om eventuelle nedrivninger på et afdelingsmøde. Sker det ikke, vil vi overveje at stævne boligselskabet, fortæller Solveig Munk til Arbejderen.

Hun er aktiv i juragruppen i Almen Modstand, der støtter beboerne i deres kamp for deres hjem. Hun håber på, at boligselskabet respekterer beboerdemokratiet og Beboerklagenævnets afgørelse.

Boligselskabet har ingen kommentarer til afgørelsen eller beboernes krav om at få nedrivningerne behandlet på et afdelingsmøde.

– Jeg har ingen kommentarer til, hvordan vi stiller os. Vi er i gang med at finde ud af, hvordan vi forholder os til Beboerklagenævnets afgørelse og spørgsmålet, om beslutningen om nedrivningerne skal tages op på et afdelingsmøde, siger hovedbestyrelsesformand for Østjysk Bolig Katja Hillers til Arbejderen.

Et flertal i Aarhus Byråd vedtog i juni 2018 – som en konsekvens af regeringens ghettolov og hårde ghettoliste – at nedrive op mod 1000 almene boliger i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven og tvangsflytte op mod 4000 mennesker.

>> LÆS OGSÅ: Aarhus Byråd vedtager nedrivning af 900 almene boliger

I maj 2019 vedtog repræsentantskabet i boligselskabet Østjysk Bolig – der administrerer Bispehaven – en såkaldt udviklingsplan, der slår fast, at seks blokke skal rives ned i Bispehaven.

Ulovlige genhusninger

Østjysk Bolig udsendte i sidste måned en pjece til beboerne, der gør det klart, at beboerne i tre af de nedrivningstruede boligblokke inden længe vil blive kontaktet af boligselskabets genhusningskonsulent.

De 82 beboere mener, at det er ulovligt at genhuse beboere, uden at beboerne har taget stilling til nedrivningerne på et beboermøde.

– Det er klart ulovligt at "genhuse", når der ikke er en lovlig grund til at opsige lejemålet. For det første fordi boligselskabet på den måde forsøger at komme af med beboerne, selvom der endnu ikke er taget en demokratisk beslutning om, at deres lejligheder skal nedrives. For det andet fordi beboerne ved at tage imod dette "tilbud" mister de rettigheder, de har i lejeloven til eksempelvis at gøre indsigelse mod opsigelse af lejemålet, når og hvis det opsiges. Og for det tredje fordi boligselskabet med sit tilbud om genhusning sætter den almindelige venteliste ud af kraft og på den måde forskelsbehandler de øvrige beboere, vurderer Solveig Munk.

Hun fortsætter:

– Det er utryghedsskabende for beboerne at blive mødt med et sådant "tilbud". Når Boligselskabet i deres informationer til beboerne tilmed misinformerer om deres rettigheder og om lovligheden, får "tilbuddet" karakter af trussel. Det er uhyggeligt, at boligselskabet på den måde forsøger at true beboerne til at flytte og forsøger at nedbryde modstanden blandt de mange beboere, der har besluttet sig for at blive og kæmpe for deres hjem.

Beboerne og Almen Modstand i Aarhus har nu klaget til Aarhus Kommunes tilsyn med de lokale boligselskaber.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. feb. 2021 - 15:31   13. okt. 2021 - 13:07

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Ghettokriterierne

I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4, betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udviklingsplan", der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite