Politiet skal – rent administrativt og uden dommerkendelse – straks kunne tage jakke, ur, mobiltelefon fra mennesker, der har gæld til det offentlige og bliver sigtet.

Politiet skal også – rent administrativt og uden dommerkendelse – kunne indføre et såkaldt tryghedsskabende opholdsforbud på 30 dage, hvor det er forbudt for alle at opholde sig.

Et så vidtgående indgreb i vores allesammens bevægelsesfrihed kan blive en menneskeretlig udfordring.
Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

Det skal være lettere og hurtigere at smide dømte lejere ud af deres bolig.

Sådan lyder tre af de stramninger, som regeringen – med ikke mindre end fire ministre i spidsen – fremlagde torsdag morgen med udspillet "Tryghed for alle danskere".

– Vi vil sætte endnu hårdere ind over for kriminelle med gæld til det offentlige. Vi vil give politiet mulighed for på stedet at beslaglægge værdigenstande fra en sigtet person, hvis denne person har gæld til det offentlige. På den måde tager vi et vigtigt skridt i retning mod hårdere konsekvens over for de kriminelle, og vi får samtidig flere penge i statskassen, forklarede skatteminister Morten Bødskov.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye satte direkte navn på: "unge fra indvandrerfamilier".

– Jeg er træt af at høre om, at det altid er samfundets skyld. Danmark er et fantastisk samfund, der giver unge alle muligheder. Det gælder også unge fra indvandrerfamilier. Nu må dem, der skaber utryghed i vores lokalsamfund, beslutte sig for, om de vil være en del af det danske samfund. Hvis svaret er nej, skal de vide, at de vil blive mødt med opholdsforbud og beslaglæggelser, sagde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

Menneskeretten under pres

Institut for Menneskerettigheder advarer om, at flere af forslagene kan komme på kant med menneskeretten.

– Vi ser frem til at få de endelige lovforslag i høring. Vi vil blandt andet kigge nærmere på, om der kan være risiko for indirekte diskrimination i de her forslag, fordi mange af beboerne i de boligområder, som forslagene især reelt er rettet imod, har anden etnisk baggrund end dansk, siger monitoreringschef hos Institut for Menneskerettigheder Christoffer Badse til Arbejderen.

Især forslaget om, at politiet skal kunne indføre et tryghedsskabende opholdsforbud for alle personer i et bestemt område, hvor der er "utryghed", vækker bekymring hos menneskeretsinstituttet.

Opholdsforbuddet kan eksempelvis udstedes på en parkeringsplads i et boligområde eller ved et butikscenter. Hvis opholdsforbuddet ikke overholdes, skal straffen i første omgang være en bøde på 10.000 kroner. Anden gang man overtræder forbuddet, skal det koste 30 dages fængsel.

– Flere af forslagene er meget indgribende i den enkeltes personlige frihed. Det gælder eksempelvis opholdsforbuddet, der griber ind i vores ret til at bevæge os frit. Det kan skabe nogle meget tomme offentlige områder, hvor folk er tvunget til at haste igennem. Det er et voldsomt indgribende forslag, fordi det rammer alle og i meget lang tid. Regeringen foreslår 30 dage. Et så vidtgående indgreb i vores allesammens bevægelsesfrihed kan blive en menneskeretlig udfordring, vurderer Christoffer Badse.

Institut for Menneskerettigheder er også skeptiske overfor forslaget om, at politiet – på stedet – skal kunne beslaglægge jakker, ure, mobiltelefoner, smykker og andet af værdi, hvis en person bliver sigtet og samtidig har gæld til det offentlige. Ifølge regeringen er det nemlig "uacceptabelt, at nogle personer, der har gæld til det offentlige, er i stand til at opretholde en tilværelse, der ikke afspejler, at den pågældende har gæld", som det hedder i udspillet Tryghed for alle danskere.

– Forslaget om at give politiet ret til at kunne konfiskere eksempelvis jakke og mobiltelefon og personlige smykker, når de sigter en person, der har gæld til det offentlige, griber ind i ejendomsretten.

Han har svært ved at se, at de nye tiltag er nødvendige og kan forsvares i forhold til menneskeretten.

– Politiet skal godtgøre, at man har udtømt andre, mindre indgribende muligheder for at skabe tryghed i området og forhindre eksempelvis støj og problemer med vanvidskørsel. Og her har politiet allerede i dag vide muligheder for at gribe ind. Politiet har allerede forskellige redskaber til at kunne gribe ind efter ordensbekendtgørelsen og politiloven. Jeg har derfor svært ved at se, at de nye tiltag er nødvendige og kan forsvares i forhold til menneskeretten, siger Chrstoffer Badse.

Regeringen vil også gøre det lettere at smide lejere ud af deres bolig. Lejere mistænkt for kriminalitet skal fremover hurtigere og lettere kunne smides ud af deres lejlighed. 

Fremover vil regeringen slå spørgsmålet om udsmidning til en del af straffesagen, som afgøres af en dommer i byretten. I dag kræver det en selvstændig retssag ved boligretten at smide en lejer ud af sin lejlighed.

"Utrygskabende adfærd"

Regeringen har ikke udarbejdet en definition eller en udtømmende liste over, hvad "utrygskabende adfærd" er.

I udspillet kan man læse, at "utrygskabende adfærd" eksempelvis kan være "støjgener, trafikale gener og/eller om personer i gruppen udviser chikanøs eller truende adfærd, der som sådan skaber utryghed blandt beboere og forbipasserende i området", skriver regeringen blandt andet i sit udspil.

Arbejderen har forgæves forsøgt at få justitsministeren til at uddybe, hvad regeringen forstår ved "utrygskabende adfærd", samt hvorfor alle skal omfattes af opholdsforbuddet, og hvorfor politiet – og ikke domstolene – skal tage stilling til opholdsforbud og beslaglæggelse.

"Der kommer et lovforslag, som vil beskrive tiltagene yderligere", skriver Justitsministeriet i en kortfattet mail til Arbejderen.

– Regeringen er endnu ikke kommet med en præcis definition af, hvad "utrygskabende adfærd" er. Det er et menneskeretligt krav, at loven skal være gennemskuelig for enhver. Det er jo meget subjektivt, hvad den enkelte oplever som utrygskabende adfærd, og derfor er der risiko for, at loven vil blive håndhævet vilkårligt, advarer Christoffer Badse.

Politiforbund: Ikke politiets ønske

De nye forslag til stramninger og øgede magtbeføjelser er ikke groet i Politiforbundets baghave.

– Det er ikke nogen forslag, som vi har efterlyst. Det her er et politisk ønske. Vi er ikke blevet taget med på råd om indholdet af den her pakke, fortæller formand for Politiforbundet Claus Oxfeldt til Arbejderen.

– Det er skræmmende ting, vi oplever i øjeblikket med skyderier og så videre. Jeg har fuld forståelse for, at politikerne gerne vil skabe tryghed. Men det er ikke noget, vi kan løse på fem minutter.

Han frygter, at forslaget kan skabe en masse konflikter mellem politiet og de unge.

– Jeg forudser en masse konfrontationer. Man skal ikke undervurdere, at det er voldsomt at give en ung mand en bøde på 10.000 kroner eller pludseligt beslaglægge hans mobiltelefon eller jakke fra ham. Det er da noget, der kan mærkes. Vi er slet ikke uddannede i at vurdere, om en dynejakke er 500 kroner værd, eller om den er 5000 kroner værd og derfor skal konfiskeres. Herudover skal vi jo også kunne bevise, at den unge rent faktisk er utryghedsskabende, eller at et sted skaber utryghed.

Han mener, at det er nogle meget store opgaver, som politikerne nu pålægger politiet.

– Hvis vi skal leve op til de her nye krav, så kræver det langt mere end de 300 betjente, som regeringen er klar til at afsætte i sin nye flerårsaftale. Og så handler det om at styrke den forebyggende indsats. Den har været forsømt. Men det er dét, der virker på sigt. Vi skal have fat i de unge, inden de bliver kriminelle. Det arbejde foregår i børnehaver, skoler og klubber, siger Claus Oxfeldt til Arbejderen.

Skærer ned på forebyggelse

Samtidig med at regeringen opruster på straf og "giver politiet flere muskler" – så skæres der massivt i de boligsociale indsatser, som ifølge landets socialrådgivere spiller en "afgørende rolle".

Regeringen og de øvrige partier bag ghettoaftalen er enige om at skære de boligsociale indsatser ned med 100 millioner kroner årligt.

I aftalen om finansiering af ghettoplanen, som den tidligere regering indgik sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF, er der afsat 380 millioner kroner årligt til boligsociale indsatser frem til år 2026.

Det er næsten 100 millioner kroner mindre end de 465 millioner kroner årligt, der hidtil har været afsat til boligsociale indsatser.