Socialt udsatte vil få svært ved at finde en bolig, hvis regeringens nye boligudspil "Blandede boligområder" bliver ført ud i livet. 

Hvis det her udspil bliver til virkelighed, vil det være en katastrofe for en stor gruppe socialt udsatte mennesker. Det vil fratage os en stor del af de billigste boliger.
Mia Nyegaard, socialborgmester i København

Sådan lyder advarslen fra Københavns Kommune socialborgmester Mia Nyegaard (R).

– Hvis det her udspil bliver til virkelighed, vil det være en katastrofe for en stor gruppe socialt udsatte mennesker. Det vil fratage os en stor del af de billigste boliger, som vi i forvejen har for få af, og det vil være et kæmpe tilbageslag for vores indsats for at bekæmpe hjemløshed, siger Mia Nyegaard.

Alene Københavns Kommune risikerer at miste en femtedel – op mod 200 – af de boliger, kommunen i dag kan bruge til boligsocial anvisning, viser beregninger fra kommunens socialforvaltning.

58 almene boligområder 

Ifølge udspillet vil regeringen oprette en liste over såkaldte "forebyggelsesområder", der – ifølge boligministeren – er i fare for at udvikle sig til såkaldte parallelsamfund.

Regeringen har foreløbig sat 58 almene boligområder på sin liste over "forebyggelsesområder" – heraf 13 områder i København.

For at forhindre at der opstår "parallelsamfund", vil regeringen forpligte kommuner og boligselskaber til at styre beboersammensætningen i disse områder. Det skal ske ved at stille strenge krav til, hvem der må flytte ind.

Kommuner og boligselskaber skal give fortrinsret til boligsøgende i arbejde og med videregående uddannelser.

Og kommuner må ikke anvise boligsøgende en bolig i et "forebyggelsesområder", hvis de ikke er statsborgere i EU, EØS eller Schweiz, eller hvis de modtager overførselsindkomst eller har en dom.

>> LÆS OGSÅ: Forsker køber ikke boligministerens præmis om parallelsamfund

Private lejere kan ikke løse problemer

For at afbøde de værste konsekvenser af, at kommunernes boligsociale anvisning bliver indskrænket, foreslår regeringen, at kommunerne får råderet over ti procent af boligerne i større private udlejningsejendomme.

Den københavnske socialborgmester undrer sig over den løsning.

– Råderetten over de private lejemål er en underlig kompensation i forhold til de målgrupper, som kommunerne anviser til. Det er desværre ret sandsynligt, at kommunerne vil få tilbudt nogle private lejeboliger, der er for dyre for de borgere, vi anviser boliger til, siger Mia Nyegaard.

Også Lejernes Landsorganisation (LLO), som i mange år har arbejdet for anvisningsret i den private udlejning, undestreger, at det er vigtigt, at forslaget følges op med krav til huslejeniveauer, da det næppe vil flytte meget at tilbyde en arbejdsløs borger en bolig i et privat udlejningsbyggeri, hvis huslejen overstiger borgerens samlede indkomst.

– Med forslaget vil hver 10. nyudlejning i ejendomme med 20 eller flere boliger være omfattet af den nye anvisningsret. Da der er tale om nyudlejninger, vil disse boliger formentligt være dyre 5,2-boliger, som det er svært for almindelige mennesker at have råd til, siger chefjurist i LLO, Anders Svendsen, til Arbejderen.

De såkaldte 5,2-boliger er en henvisning til boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2, der åbner op for at renovere ældre udlejningsejendomme og derefter hæve huslejen.

– Hvis huslejen for en almindelig privat bolig nyudlejes til 11-12.000 kroner om måneden, og kontanthjælpssatsen for enlige uden børn er nogenlunde det samme, så har han eller hun ikke råd til at flytte ind, siger Anders Svendsen.

LLO fremhæver, at med den gradvise liberalisering af huslejelovgivningen er mange private udlejningsboliger i dag blevet så dyre, at folk med ganske almindelige indkomster ikke har råd til at bo til leje privat.

Den bedste medicin

Også de almene boligorganisation landsorganisation, Danmarks Almene Boliger (BL), forudser, at det vil give problemer, hvis man indskrænker anvisningen til de billige boliger.

– Kommunerne kommer mange steder til at stå i en helt umulig situation, hvor de reelt ikke har nogen steder at anvise til. Det har en lang række borgmestre allerede gjort opmærksom på, siger BL's direktør Bent Madsen til Arbejderen.

Han advarer samtidig imod at gøre beboernes etniske oprindelse til et problem.

– I den almene sektor har vi en lang tradition for ikke at være optaget af beboernes oprindelse. Vi har haft fokus på, om folk lærer dansk, er lovlydige, uddanner sig, kommer i beskæftigelse og på anden vis bidrager til fællesskabet – både i det enkelte boligområde og i samfundet som helhed. Det tror vi er den bedste medicin imod parallelsamfund, lyder det fra Bent Madsen.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her