20 Apr 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Boligselskab lægger pres på beboere, opsagte i Slagelse får kun ét tilbud

"Take it – or leave it"

Boligselskab lægger pres på beboere, opsagte i Slagelse får kun ét tilbud

De opsagte beboere i den almene boligafdeling Schackenborgvænge i Slagelse skal kun regne med at få tilbudt én bolig. Samtidig understreger boligselskabet, at det ikke er forpligtet til at sikre den samme husleje.

FOTO: Elma Lindberg
1 af 1

I får kun ét tilbud om et nyt hjem!

Sådan lyder beskeden til de opsagte beboere i det almene boligområde Schackenborgvænge i Ringparken i Slagelse.

Beboerne i de 35 opsagte lejligheder er blevet bedt om at flytte, fordi de modtager overførselsindkomst eller har en plet på straffeattesten.

Boligministeren har stemplet Ringparken som en "hård ghetto", der skal skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent.

For at leve op til kravet i ghettoloven har Slagelse almennyttige Boligselskab, der administrerer Schackenborgvænge, valgt at sælge 136 af sine almene boliger til den private investor Estate Invest.

Salget betyder, at beboerne i 35 lejligheder er blevet opsagt, fordi de er på overførselsindkomst eller har en plet på straffeattesten.

Estate Invest overtager lejlighederne den 1. juni. Senest den 2. juni skal de opsagte beboere være ude af deres lejligheder.

Men otte af de opsagte beboere nægter at flytte. De har kontaktet en advokat og meddelt boligselskabet, at de bliver boende. Derfor risikerer boligselskabet nu at skulle ud i en dyr retssag, der kan trække ud i årevis, hvis de vil smide beboerne ud. En retssag betyder også, at domstolen kan underkende opsigelserne og den ghettolovgivning, der ligger bag.

LÆS OGSÅ: Beboere i Slagelse trodser ghettolov og bliver boende

Men nu forsøger boligselskabet at lægge pres på beboerne for at få dem til flytte:

"Du må alene forvente at få tilbudt én bolig", skriver boligselskabet i et brev til beboerne den 3. april, som Arbejderen har set.

Det er dog langtfra sikkert, at beboerne har råd eller lyst til at tage imod det ene tilbud. Boligselskabet antyder nemlig, at huslejen i de tilbudte boliger kan blive dyrere.

Boligselskabet understreger i en pressemeddelelse, at der ikke "er lovfaste regler for, at huslejen ikke må stige ved en genhusning. Og hvis en opsagt familie afviser et genhusningstilbud, kan man miste sin ret til genhusning".

Boligselskabet gør det samtidig klart, at man ikke kan garantere genhusning til alles fulde tilfredshed. "Det hele afhænger jo af, hvor mange boliger og hvilke typer af boliger som vil være til rådighed for indflytning".

Aftale uden boliger

Slagelse almene Boligselskab har godt nok indgået en aftale med det andet boligselskab – FOB – der også har boliger i Ringparken, om at forsøge at finde boliger til de opsagte beboere.

De to boligselskaber håber på at kunne tilbyde beboerne i 16 af de opsagte lejligheder en lejlighed. Men der er endnu ikke (primo april, red.) fundet konkrete ledige lejligheder til de opsagte beboere – som boligselskabet og den nye ejer kræver skal flytte senest 2. juni.

De fattige skal flytte

Beboerne i de 35 opsagte lejligheder er blevet bedt om at flytte, fordi de modtager overførselsindkomst eller har en plet på straffeattesten.

Slagelse Kommune har vedtaget kriterier for, hvem der kan blive boende, og hvem der skal flytte. Beboere på kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, integrationshjælp eller uddannelseshjælp skal flytte. Hvis bare én i husstanden er på en af disse ydelser, skal hele husstanden flytte.

Der bliver også stillet krav til, at beboerne skal have en ren straffeattest.

Forud for salget krævede boligselskabet, at beboerne i Schackenborgvænge indsendte deres straffeattest, så boligselskabet og den private investor, der overtager lejlighederne, kan se, hvilke beboere der er tidligere straffet – og dermed sortere dem fra, så man lever op til ghettolovens og kommunens krav om at få ændret beboersammensætningen.

LÆS OGSÅ: Beboere i Slagelse skal aflevere straffeattester hvis de vil blive boende

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. apr. 2020 - 10:02   14. apr. 2020 - 11:45

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Ghettokriterierne

I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4, betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udviklingsplan", der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite