03 May 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Udlejningschef i Slagelse: Vi kan ikke tvinge beboere ud

Trods trusler og opsigelsesbreve

Udlejningschef i Slagelse: Vi kan ikke tvinge beboere ud

De opsagte beboere i Schackenborgvænge i Ringparken i Slagelse kan ikke blive tvunget til at flytte. De kan blive boende og afvente rettens ord for, om deres opsigelse er lovlig. Det indrømmer boligselskabet. Den nye investor er også klar over problemstillingen og lover at respektere rettens afgørelse.

Der er ingen herhjemme, der må udøve selvtægt. Det gælder både os og den nye ejer. Hvis en lejer skal sættes ud, skal retten først tage stilling til det, siger udlejningschef hos Slagelse almene Boligselskab Dennis Kristensen.
FOTO: DAB
1 af 1

De opsagte beboere i Schackenborgvænge i Ringparken i Slagelse kan ikke blive tvunget til at flytte. De har ret til at blive boende og kræve rettens ord for, at deres opsigelse er lovlig.

Der er ingen herhjemme, der må udøve selvtægt. Det gælder både os og den nye ejer. Hvis en lejer skal sættes ud, skal retten først tage stilling til det.
Dennis Kristensen, Slagelse almene Boligselskab

Det indrømmer udlejningschefen hos Slagelse almene Boligselskab, Dennis Kristensen.

– Der er ingen herhjemme, der må udøve selvtægt. Det gælder både os og den nye ejer. Hvis en lejer skal sættes ud, skal retten først tage stilling til det, siger udlejningschef hos Slagelse almene Boligselskab Dennis Kristensen til Arbejderen.

Slagelse almene Boligselskab har netop solgt 136 almene boliger i Ringparken til den private investor Estate Invest for at leve op til ghettolovens krav om at skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent.

>> LÆS OGSÅ: Nu bliver de første mennesker smidt ud på grund af ghettopakken

Det betyder, at 35 beboere – der enten er på overførselsindkomst eller har en plet på straffeattesten – bliver tvangsflyttet fra deres bolig, fordi de ikke lever op til regeringens ghettokriterier, der anviser, hvor mange tidligere straffede og beboere på overførselsindkomst der må bo i et alment boligområde på den såkaldt hårde ghettoliste.

Kan blive boende

Men faktisk behøver beboerne ikke flytte. De opsagte beboere kan blive boende – og så skal boligselskabet gå rettens vej, hvis det vil forsøge at smide dem ud.

>> LÆS OGSÅ: Her er advokaterne, som skal prøve ghettoloven ved retten

Retssagerne kan trække ud i årevis. Og i sidste ende kan retssystemet beslutte, at beboerne har ret til at blive boende – med henvisning til, at boligen er ukrænkelig, eller grundlaget for udsmidningen (ghettoloven) er diskriminerende.

– Jeg har godt set udtalelserne fra flere advokater. Det er rigtigt. Det er første gang, at beboere bliver opsagt på den her baggrund. Så der er nogle principper i spil, uddyber boligselskabets udlejningschef.

Det er nye toner fra boligselskabet, der hidtil har forsøgt at true beboerne til at flytte "frivilligt".

I sidste uge sendte Slagelse almene Boligselskab en opsigelse til beboerne, hvori det truer med, at de risikerer at stå helt alene, hvis ikke de samarbejder:

"Efter modtagelsen af opsigelsen vil du blive tildelt en bolig svarende til din nuværende bolig. Takker du/I nej til boligen, skal du/I selv sørge for at finde en ny permanent bolig".

Boligselskabet skriver videre i opsigelsen, at:

"Ifølge lovgivningen (ghettoloven) må den nye ejer ikke "overtage beboere", som: Er straffet efter loven om våbenbesiddelse, er straffet efter loven om euforiserende stoffer, er straffet efter straffeloven, er på overførselsindkomst. (...) Loven gælder alle personer over 18 år, der bor i boligen. Disse boliger skal desværre opsiges. Og da din husstand ikke opfylder kravene, opsiges boligen".

Først nederst i det to sider lange brev gør boligselskabet opmærksom på, at beboeren kan sende en skriftlig indsigelse mod opsigelsen til boligselskabet, der herefter vil tage sagen i retten.

Investor er opmærksom på problemstillingen

Investeringsselskabet Estate Invest, der har opkøbt de almene lejligheder i Slagelse, er udmærket klar over problemstillingen med, at der kan være beboere, der ikke ønsker at flytte, når selskabet overtager boligerne den 1. juni.

– Vi har aftalt med boligselskabet, at hvis opsagte beboere bliver boende, så overtager vi udsættelsesproceduren, siger Estate Invests direktør Peter Nielsen til Arbejderen.

Han uddyber:

– Hvis boligselskabet bliver underkendt af retten og får at vide, at man ikke kan smide de her folk ud, så overtager vi den problemstilling. Hvis en domstol underkender de her udsættelser, så vil vi selvfølgelig respektere det 100 procent.

Den private investor har en interesse i at overtage så mange tomme lejligheder som muligt. For så kan de sætte lejlighederne i stand og hæve huslejen.

– De beboere, vi overtager fra Slagelse almene Boligselskab, kan blive boende på de samme vilkår, de har i dag. Men de nye lejere, der flytter ind, vil få en kontrakt ud fra vilkårene i den private lejelovgivning, forklarer direktøren.

Direktøren ønsker ikke at oplyse, hvor meget han har betalt for de 136 lejligheder. Han ønsker heller ikke at oplyse, hvor meget han fremadrettet forventer at kunne tjene på overtagelsen.

Estate Invest har tidligere opkøbt 140 almene boliger i Hundested.

– Her har vi sat lejemålene i stand, efterhånden som de oprindelige lejere er flyttet fra, og fået et mindre belastet klientel ind. Så da Slagelse almennyttige Boligselskab spurgte, om vi var interesserede, tænkte vi, at det kunne vi godt hjælpe dem med, fortæller direktøren.

I Hundested har selskabet skiftet køkken og bad og sat huslejen i vejret med 10-15 procent – svarende til 500 til 1200 kroner om måneden.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. feb. 2020 - 15:27   28. feb. 2020 - 14:09

Ghettopakke

ml@arbejderen.dk
Lyt til artiklen

Ghettokriterierne

I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4, betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udviklingsplan", der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite