06 May 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Boligselskaber sælger ud af byggegrunde

Almen Modstand protesterer mod privatisering

Boligselskaber sælger ud af byggegrunde

Boligmastodont NREP vil bygge 1000 private boliger i den københavnske bydel Tingbjerg. I dag skal bydelens to almene boligselskaber beslutte, om de vil sælge deres byggegrunde.

Almen Modstand protesterer, når bestyrelserne for de to almene boligselskaber i Tingbjerg i dag ventes at beslutte at sælge ud af sine grunde til den private byggemastodont, NREP.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Når de de to almene boligselskaber, FSB og SAB, i den københavnske bydel Tingbjerg i dag skal beslutte, om de skal sælge ud af deres byggegrunde til den private byggemastodont NREP, vil de blive mødt af aktivister fra Almen Modstand.

Byudvikling er godt. Men byudvikling kræver ikke nødvendigvis flere private boliger. Vi kunne også vælge at bygge flere almene boliger.
Fatma Tounsi, Almen Modstand

Det er første gang i de to almene boligselskabers historie, at de sælger ud af deres grunde til en privat investor. Og det mener aktivisterne er en helt forkert vej at gå.

– Planen bygger på en forkert præmis – nemlig at opførelse af private boliger er udvikling, og at et område med 100 procent almene boliger ikke er godt nok, og derfor skal der bygges private boliger, siger Fatma Tounsi til Arbejderen.

Hun er aktiv i Almen Modstand, der samler lejere til kamp mod den såkaldte ghettoaftale og dens konsekvenser. 

Frygter ghettoaftale

I dag findes der 2300 almene boliger i Tingbjerg. Tingbjerg står på listen over de 16 såkaldte "hårde" ghettoområder i Danmark, hvor et flertal i Folketinget med sin nye "ghettolovgivning" kræver, at andelen af almene familieboliger skæres ned til 40 procent.

– Med den nye ghettoaftale risikerer vi at ende i en situation, hvor vi skal sælge ud af vores almene boliger. Vi står på den hårde ghettoliste og skal skære voldsomt ned i de almene familieboliger, siger formand for SAB, John Bøgelund Sørensen, til Arbejderen.

– Målet er at ændre beboersammensætningen og skabe mere erhvervsliv og detailhandel i Tingbjerg. Det kan vi gøre ved at åbne op for private ejerboliger. Vi ville gerne bygge almennyttigt, men det ville aldrig blive godkendt af kommunen. Sådan er det politiske klima ikke i øjeblikket, beklager han.

De to almene boligselskaber ejer store byggegrunde i Tingbjerg, og ejendomsgiganten NREP tror på, at Tingbjerg kan udvikle sig til en "meget attraktiv bydel" og bemærker, at "Tingbjerg ligger kun otte kilometer fra Rådhuspladsen og har natur til tre sider".

Steen Søndergaard, formand for det almene boligselskab FSB, påpeger, at det er "historisk, at vi som almene boligorganisationer indgår et partnerskab, der kræver, at vi sælger jord fra til privat boligbyggeri".

Privatisering af boligmarked

Aktivisterne fra Almen Modstand mener, at privatisering af boligmarkedet udelukker en masse mennesker fra at få en bolig i området.

– Alle kan komme ind i et alment boligselskab. Der er ingen grænse for, hvor meget man må tjene for at kunne bo almennyttigt. Det er bare at skrive sig op. Ved at bygge flere private boliger lukker man en del af området for en stor gruppe mennesker, der ikke kan betale 2,5 millioner kroner for et rækkehus, siger Fatma Tounsi.

– Byudvikling er godt. Men byudvikling kræver ikke nødvendigvis flere private boliger. Vi kunne også vælge at bygge flere almene boliger, som folk har råd til at bo i.

Hun påpeger, at Københavns Kommune har ført en massiv PR-kampagne for at promovere planen om privat boligbyggeri i Tingbjerg. Kommunen har blandt andet produceret en video og udarbejdet plancher med planer, der viser, hvordan bydelen skal ændres.

– Kommunen får det til at se ud som om, planen allerede er vedtaget. Beboerne tror ikke, at de har et valg. Det er ikke en god måde at lave beboerdemokrati på, at komme med en færdiglavet plan. Det er en måde at forsøge at køre beboerdemokratiet over, lyder det fra  Fatma Tounsi.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. okt. 2018 - 06:00   25. okt. 2018 - 06:10

Ghettopakke

ml@arbejderen.dk
Ghettoaftalen

Regeringen har i foråret 2018 indgået seks aftaler med skiftende flertal, som skal sikre regeringens mål om at afskaffe ghettoer inden år 2030:

  1. Ti milliarder kroner tages fra Landsbyggefonden i perioden 2019-2026 til finansiering af planen. En del af pengene skal gå til nedrivning og renovering af almene lejligheder, som skal sælges.
  2. Der indføres nye ghettokriterier. Såkaldte hårde ghettoområder, der har stået på ghettolisten fem år i træk, skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030, blandt andet ved nedrivning og tvangsflytning. Målet er at ændre beboersammensætningen.
  3. Personer i kontanthjælpssystemet får forbud mod at flytte ind i de hårdeste ghettoområder.
  4. Et-årige i udsatte boligområder skal have et "obligatorisk læringstilbud" og der indføres skærpet straf til ledere i daginstitutioner for pligtforsømmelser, såsom manglende indberetning.
  5. Bedre fordeling af børn fra udsatte områder i daginstitutioner.
  6. Sprogprøver for børn i 0. klasse. Sanktioner over for skoler med dårlige resultater.