Forhandlingerne om et nyt boligskattesystem er nu for alvor i gang, efter at VLAK-regeringen har meldt ud, hvordan udgifterne til regeringens udspil skal finansieres. Det står dog klart, at der ikke umiddelbart er flertal for regeringens samlede udspil.

Dem, der tjener på, at man indfører sådan en flad boligtopskat, er boligejere i Hørsholm, Rudersdal, Lyngby-Tårbæk, Gentofte og Frederiksberg Kommuner.
Lea Wermelin (S)

S, RV og DF er med i aftalen om et nyt ejendomsvurderingssystem og skal ifølge denne aftale være parter i aftalen om en ny boligskat. Men disse partier er især utilfredse med, at regeringen vil afskaffe den højere skat for boliger til en værdi på over 3,04 millioner kroner, samt indføre et stop for stigninger i grundskylden.

Grundskyld er en promilleskat, grundejere betaler til kommunen, som beregnes ud fra grundværdien. 

S: Skævvridning af Danmark

Den socialdemokratiske formand for Folketingets Skatteudvalg, Lea Wermelin, har under en forespørgselsdebat i Folketinget kaldt VLAK-udspillet for "en skævvridning af Danmark".

– Dem, der tjener på, at man indfører sådan en flad boligtopskat, som regeringen foreslår, er boligejere i Hørsholm, Rudersdal, Lyngby-Tårbæk, Gentofte og Frederiksberg Kommuner og jo ikke i det brede land, sagde Lea Wermelin.

Det afviste skatteminister Karsten Lauritzen dog, selv om han tidligere har udtalt, at en flad boligskat vil trække Danmark skævt.

– Med regeringens boligudspil vil syv ud af ti ejerboliger opleve lavere boligskatter i 2021 end med de nuværende regler. De resterende tre ud af ti vil få en skatterabat, der sikrer, at de ikke kommer til at betale mere end med de nuværende regler, lovede skatteministeren.

Ikke flertal for udspil

Regeringens udspil vil indføre en flad boligskat på 0,6 procent fra og med 2021 på baggrund af en ny ejendomsvurdering, fratrukket 20 procent. Grundskylden fastfryses på det nuværende niveau frem til 2020, og nedsættes fra 2021 med 20 procent – dog beregnet ud fra den nye ejendomsvurdering.

Alle boligejere garanteres desuden, at det beløb, de i 2021 skal betale i samlet boligskat efter den nye vurdering, ikke overstiger det beløb, de kommer til at betale året før, hvor boligskattestoppet stadig er i kraft. Endelig kan en boligskat, der herefter stiger mere end lønudviklingen, indefryses og i så fald først skulle betales ved salg af boligen.

Forligspartierne bag den nye ejendomsvurdering har desuden allerede aftalt, at hvis den nye vurdering for en bolig er lavere end den fra 2011, skal boligejeren have tilbagebetalt differencen for alle årene 2011-2018.

Socialdemokraterne afviser forslaget om at indefryse grundskyldsstigninger i yderligere tre år, men vil godt gå med til at fastholde det loft over de årlige stigninger, der har været gældende siden 2003.

De Radikale foreslår i stedet en ny form for loft, sådan at grundskylden ikke kan stige mere end lønudviklingen. Desuden skal renteudgifter ud over 200.000 kroner årligt ikke kunne trækkes fra i skat. Den halve milliard kroner ekstra, der dermed vil havne i statskassen, skal bruges til at lette udgifterne for unge, der køber bolig for første gang, foreslår partiet.

Fattige skal betale

Regeringenes udspil vil give skattelettelser til boligejerne på 32,5 milliarder kroner i løbet af otte år – fra 2018 frem til 2025. 19,2 milliarder kroner skal finansieres af, hvad regeringen kalder "det eksisterende økonomiske råderum". Det vil sige de penge, regeringen forventer vil komme ind via allerede gennemførte eller planlagte forringelser af dagpenge, kontanthjælp, førtidspension, samt forhøjelse af pensionsalderen.

Regeringen forventer ifølge finansminister Kristian Jensen, at partierne bag den kommende boligskattereform også forpligter sig til at fylde statskassen op med nye 19,2 milliarder kroner frem til 2025 ved hjælp af yderligere besparelser.

De resterende 13,3 milliarder kroner til boligejerne skal skatteyderne betale ved at nedsætte skattefradraget for renteudgifter med yderligere fem procentpoint i perioden 2021-2024.

Det lavere skattefradrag på renter er ikke det største stridspunkt i forhandlingerne, men både Socialdemokratiet og de Radikale mener dog, at det lavere fradrag først og fremmest vil ramme førstegangskøbere af en bolig, da de typisk har høj boliggæld.