I den aarhusianske Brabrand Boligforening, som er en af landets største boligforeninger med over 5.000 boliger, er man ikke i tvivl om, at det nye kontanthjælpsloft og 225-timers reglen vil få konsekvenser for en stor gruppe af boligforeningens lejere, som er på overførselsindkomst.

Kontanthjælpsloftet er nemlig sådan indrettet, at det rammer ydelser ud over kontanthjælpen, ikke mindst boligstøtten til lejere. Og kravet om 225 timers ordinært arbejde om året kan mange også få svært ved at opfylde.

Sådan som kontanthjælpsloftet er indrettet, peger det desværre direkte frem imod en opsigelse fra lejligheden.
Keld Albrechtsen, Brabrand Boligforening

– Vi vil nøje følge og dokumentere udviklingen hen over efteråret og vinteren. Men vi har allerede planlagt og igangsat forskellige initiativer, som vi håber kan afbøde nogle af virkningerne, fortæller boligforeningens formand, Keld Albrechtsen, til Arbejderen.

Han forventer, at det for nogle vil være svært af opnå de krævede 225 timers beskæftigelse inden for et år, og det får konsekvenser.

- Det gælder især for dem, der ikke er arbejdsmarkedsparate og alligevel er omfattet af 225-timers reglen. De kan dermed få nedsat eller helt frataget kontanthjælpen. Og så kan det jo blive svært at betale husleje, forklarer formanden.

Ingen genhusning for enlige

Hvis det drejer sig om familier med børn, har kommunen pligt til at genhuse dem. Men den samme pligt gælder ikke for enlige.

– Så de kan i yderste konsekvens havne på gaden uden tag over hovedet. I forvejen har vi et stigende antal synlige hjemløse, altså hjemløse, der holder til på byens gader og pladser. Dem vil vi sandsynligvis komme til at se flere af på grund af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, siger Keld Albrechtsen.

Desuden vil de nye regler bidrage til at øge boligmanglen i og omkring Aarhus, vurderer han.

– Der er i forvejen boligmangel i Aarhus. De lejligheder, som kontanthjælpsmodtagerne bliver sat ud fra, vil ganske givet hurtigt blive besat af tilflyttere, der har eller netop har fået arbejde i byen. På den måde er der fare for, at dem, der er sat ud fra en lejlighed, ender i en permanent hjemløse-situation. I hvert fald hvad angår enlige lejere.

Selv de kontanthjælpsmodtagere, der opfylder 225-timers reglen, kan ikke vide sig sikre, understreger Keld Albrechtsen.

– Hvis de ikke får fast arbejde, vil de stadig være omfattet af kontanthjælpsloftet, i det omfang de modtager kontanthjælp. Og det kan betyde, at de mister rigtig mange penge i boligstøtte, da boligstøtten også regnes med under loftet. Jo højere husleje, jo mere vil de miste, påpeger han.

Samarbejder med kommunen

For at så få som muligt skal havne uden tag over hovedet, arbejder Brabrand Boligforening med forskellige initiativer.

– Vi forsøger at få sendt arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere i vores afdelinger på kurser, så de vil have større mulighed for at søge eksempelvis rengøringsjob. Samtidig er vi i gang med nogle renoveringsarbejder og nybygninger, hvor vi indretter iværksætter-muligheder i nogle af bygningerne, forklarer Keld Albrechtsen.

Boligforeningen arbejder også sammen med Aarhus Kommune for at få forskellige initiativer op at stå.

– Vi arbejder for eksempel på at få kommunens beskæftigelsesforvaltning direkte ud i vores afdelinger, hvor de kan lave nogle forløb for kontanthjælpsmodtagerne, som bringer dem tættere på et arbejde. I forbindelse med renoveringsarbejderne og bygning af nye institutioner åbner der sig også mulighed for, at nogle kan komme i erhvervspraktik, siger Keld Albrechtsen.

Han er dog godt klar over, at mange af initiativerne har lang omslagstid og ikke kan løse problemerne med et kontanthjælpsloft og en 225-timers regel, der træder i kraft allerede om halvanden måned.

– Sådan som kontanthjælpsloftet er indrettet, med de store beskæringer i boligstøtten, peger det desværre direkte frem imod en opsigelse fra lejligheden for dem i vores boligafdelinger, der ikke kan betale den øgede huslejeudgift, forklarer han.

Kommunen hænger på regningen

Mens de personlige omkostninger af kontanthjælpsloftet vil være til at føle på for lejerne, frygter Keld Albrechtsen ikke, at manglende huslejebetalinger og udsættelser får de store økomiske konsekvenser for boligforeningen. De lejere, der er i farezonen, har nemlig ofte fået boligen anvist af kommunen.

– Alle boligforeninger i Aarhus har en aftale med kommunen om, at den hæfter for alle sådanne udgifter for de lejemål, hvor kommunen har anvist en bolig. Og i Aarhus udnytter kommunen sin anvisningsret på 25 procent af de almene boliger næsten fuldt ud. Så det bliver først og fremmest kommunen, der får regningen for regeringens kontanthjælpsloft, forklarer Keld Albrechtsen.

Efter en kort pause tilføjer han:

– Et helt andet spørgsmål er så, hvad det kommer til at betyde for kommunens budget…