Borgernes rettigheder til et privatliv skal beskyttes - også på internettet.

Det mener Dansk Magisterforening, Prosa, Forbrugerrådet, IT-politisk Forening, Bitbureauet og Amnesty International, der tirsdag satte de digitale rettigheder i dagens Danmark til debat i en fyldt fællessal på Christiansborg.

Det er svært at forestille sig, at Post Danmark bliver pålagt at registrere og gemme afsender og modtager af samtlige breve, de omdeler.
Niels Bertelsen, Prosa

De it-ansattes fagforbund Prosa er især bekymret over justitsministerens såkaldte logningsbekendtgørelse, der pålægger alle it- og teleselskaber at registrere enhver modtager og afsender af mails. Oplysningerne bliver gemt i et år.

- Det er svært at forestille sig en lignende registrering i samfundet udenfor internettet, og at man pålægge Post Danmark at registrere og gemme afsender og modtager af samtlige breve de omdeler, siger Niels Bertelsen, formand for Prosa.

Samtidig har et flertal i Folketinget givet Forsvarets Efterretningstjeneste mulighed for uden retskendelse at masseovervåge danske borgere og virksomheder.

- I samfundet udenfor internettet har vi en række rettigheder, som skal beskytte vores ret til privatliv og vores ret til at indhente informationer og så videre. Sådan er det ikke på internettet. Her bliver vores rettigheder tilsidesat, fordi det er så nemt at indhente oplysninger om os, forklarer Niels Bertelsen

Grundloven bør ændres

Konkret foreslår Prosa, at Grundlovens paragraf 72 får en tilføjelse, nemlig at "Privatlivets fred er ukrænkelig. Overvågning, kopiering og logning af borgernes brug af internet og mails må ikke finde sted uden retskendelse".

Paragraf 72 den paragraf, der slår fast, at boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.

- Og så kunne man jo også - med USA's masseovervågning af danskerne i baghovedet - tilføje at "Ministrene er ansvarlige for, at borgernes privatliv sikres mod udenlandske  interesser", foreslår Prosa-formanden.

Masseovervågning

It-aktivisten Peter Kofod, der har kontakt til whistebloweren Edward Snowden, smækkede de lækkede tidligere tophemmelige dokumenter fra den amerikanske efterretningstjeneste NSA op på storskærmen.

- Danmark er blandt den eksklusive skare af lande, der hjælper NSA med at indsamle oplysninger om borgerne, forklarer Peter Kofod.

>> LÆS PETER KOFODS TALE HER: I er internettets frontkæmpere

- Hver eneste dag overtrædes loven massivt; i form af overgreb mod alle danske borgeres digitale rettigheder – vores ret til privatliv. Det rager ikke staten hvem vi taler med, skriver med, omgås - og hvornår, hvor, om hvad, hvor længe – med mindre de kan fremvise en individuel, begrundet mistanke, om at vi er blandet ind i en alvorlig forbrydelse, siger han og fortsætter:

- Masseovervågning er i strid med alt, hvad vi bilder os ind, at vi står for som samfund. Det er i strid med grundloven, EU og internationale regler. Masseovervågning er langt farligere for demokratiet, end truslen fra terror nogensinde bliver. Menneskerettigheder er og bliver menneskerettigheder, uanset om man bruger digitale kommunikationsformer eller ej. Digitale rettigheder er menneskerettigheder.

Behov for eftersyn

Reglerne om overvågning kan godt gøres klarere, mener professor på Juridisk Institut på Aalborg Universitet, Søren Sandfeld Jakobsen:

- Det ville være godt med et eftersyn af, om reglerne lever op til, om der er tilstrækkeligt tungvejende grunde til at overvåge. Kan mindre indgribende midler anvendes i stedet? Er borgerne tilstrækkeligt informeret om muligheden for at få rettet og slettet data?

De deltagende organisationer vil nu sætte sig samme i løbet af efteråret og forsøge at komme med konkrete bud på, hvordan borgerne kan sikre deres rettigheder til et privatliv på nettet.