"En saltvandsindsprøjtning til kernevelfærd og nye klimainitiativer". Sådan præsenterer de seks partier bag budgetforliget i Københavns Kommune den aftale, de blev enige om i sidste uge.

Man kan ellers godt undre sig over, at det rige København er nødt til at gennemføre et så stramt budgetregime. 

Det vækker glæde hos mange københavnere, at de planlagte nedskæringer på blandt andet handicapområdet og daginstitutionerne efter voldsomme protester er blevet trukket tilbage, og at en række sociale tilbud får forlænget deres bevillinger. 

Men der er ikke afsat penge til en genopretning af hverken det sociale område, børneområdet eller andre dele af velfærden, der er blevet udhulet gennem mange års effektiviseringer og nedskæringer.

Massive protester

De aktivister på handicapområdet, der gennem de sidste måneder har gennemført en lang række demonstrationer, kontaktet politikere, skrevet protester, sikret dækning i pressen, deltaget i borgermøde og meget andet, glæder sig over, at det er lykkedes at få tilbagerullet de meget udskældte kvalitetsstandarder.

Standarderne betød blandt andet, at en gruppe beboere på bosteder ikke længere havde ret til en plads på bosted, og at andre beboere på bosteder mistede retten til at komme på arbejde eller i dagtilbud fem dage om uge. 

"Vi er stadig lidt i chok over, hvor meget arbejde det har været – bare for at opretholde status quo. Vi har ikke fået tilført midler, vi har bare fået stoppet besparelser, som ville have gjort situationen endnu mere presset, end den allerede er", skriver initiativet Kære Frank på sin facebookside, hvor de samtidig glæder sig over, at protesterne har virket.

>> LÆS OGSÅ: Nødråb fra udsatte til københavnske politikere

Man kan godt stille spørgsmålstegn ved brug af ordet saltvandsindsprøjtning om budgetaftalen. Der er først og fremmest tale om, at forringelser bliver forhindret, og at det nuværende serviceniveau, der kritiseres af mange, ikke bliver yderligere forringet.

Ingen reel forbedring

– Der er fjernet nogle få af de besparelser på handicapområdet, som har tiltrukket sig mest offentlig opmærksomhed. Men de svageste handicappede og psykisk syge kommer ikke til at mærke nogen forbedringer på baggrund af budgetaftalen for 2020, siger Britt Petersen, formand for fagforeningen LFS. 

Hun peger på, at Københavns Kommune i mange år har været hærget af, at kommunen selv har skullet finansiere flere børn, flere ældre, flere handicappede og så videre inden for den samme økonomiske ramme. Derfor er det fast standard, at de forskellige forvaltninger i kommunen allerede ved årsskiftet får at vide, hvor meget de skal spare i næste års budget.

>> LÆS OGSÅ: Københavnske børn risikerer store nedskæringer

I det budget, der nu er opnået enighed om, er der sparet og effektiviseret for 239 millioner kroner.

Det er blandt andet de penge, som partierne bag budgetforliget nu enten har tilbageført til nogle af områderne eller brugt på nye initiativer.

Cirkus fortsætter

Det cirkus gentager sig år efter år. Først skal alle skære ned. Derefter skal forvaltningerne kæmpe med hinanden om at få så meget som muligt af effektiviseringspuljen tilbage til deres område. Og befolkningen skal kæmpe for at forhindre de værste nedskæringer. Det ender så med en aftale, der typisk fjerner en række af de værste tidsler og efterfølgende bliver lanceret som en stor forbedring.

Partierne bag budgetaftalen er enige i, at det skal foregå på samme måde til næste år. "Parterne er enige om at videreføre effektiviseringsstrategien i budget 2021", står der på side 52 i budgetaftalen.

Efter nytår skal alle områder altså igen finde forslag til effektiviseringer og nedskæringer for flere hundrede millioner kroner for derefter at kæmpe indbyrdes om, hvilke områder der bliver tilgodeset i budgettet.

Ingen partier sætter grundlæggende set spørgsmålstegn ved, at det skal foregå på den måde år efter år.

Man kan ellers godt undre sig over, at det rige København er nødt til at gennemføre et så stramt budgetregime. Det hænger sammen med de stramme økonomiaftaler, som regeringen og kommunerne indgår, og budgetloven, der betyder en hård økonomisk straf, hvis kommunerne ikke overholder rammerne.

En lang række københavnske fagforeninger har sat kampen for afskaffelse af budgetloven på dagsordenen. Men fra de københavnske politikere lyder der stort set ingen kritik af de snævre økonomiske rammer, som regeringen og budgetloven presser ned over kommunerne. Alle arbejder indenfor de snævre rammer med at få det bedste ud af situationen. 

– Vi har fået forhindret en lang række forringelser og sikret nogle markante forbedringer for miljøet, for børnene og for nogle af byens mest udsatte borgere, siger for eksempel Karina Vestergård Madsen, budgetordfører for Enhedslisten, der er et af partierne bag budgetaftalen.

LFS foreslår, at budgetproceduren i København laves om, så de store velfærdsområder friholdes for besparelser allerede fra årets start. Fagforeningen mener, at det er muligt nu, hvor den nye regering har lovet, at der bliver afsat penge til et stigende antal børn og ældre i økonomiaftalerne.

Det var også en mulighed, at de kommunale politikere startede et oprør mod budgetloven og dens snævre rammer. Det er jo et politisk valg, at det offentlige forbrug skal holdes nede, mens det private forbrug buldrer derudad.

>> LÆS OGSÅ: Jesper Jespersen: Afskaf budgetloven og hæv skatten

Artiklen kan downloades og printes i PDF her