Landets kommuner skal kunne sætte beboerdemokratiet ud af spil i de såkaldte ghettoområder og om nødvendigt kræve nedrivning og ekspropriation.

Borgmesteren ønsker at beskære beboerdemokratiet endnu mere, end Løkke-regeringen foreslår i lovudkastet.
Keld Hvalsø, medlem af Aarhus Byråd for Enhedslisten

Det er budskabet i det høringssvar, som borgmesteren og Magistraten på vegne af Aarhus Kommune netop har sendt til regeringens såkaldte ghettoplan. Dermed lægger de aarhusianske politikere op til at gå længere, end der er lagt op til i regeringens udspil.

De aarhusianske politikere kræver, at "… det fra central hånd sikres, at kommunerne får de nødvendige redskaber stillet til rådighed", og at kommunerne får ret til at påbyde boligorganisationer at rive boliger ned udenom beboerdemokratiet.

"Det er helt centralt, at kommunalbestyrelsen i 'ghettoområder' kan stille krav om salg, nedrivninger, omdannelse… Kommunalbestyrelsen bør gives den fornødne hjemmel hertil i lovgivningen. Der bør i den forbindelse tilføjes hjemmel til eventuel ekspropriation i det omfang, at kommunernes påbud giver anledning til ekspropriation", hedder det i høringssvaret, som Arbejderen er i besiddelse af.

Vil rive 1000 boliger ned

Enhedslisten i Aarhus Byråd er modstander af høringssvaret.

– Det er uforståeligt, at SF, De Radikale og den socialdemokratiske borgmester vil beskære beboerdemokratiet mere, end selv Lars Løkke foreslår i sin ghettoaftale, siger byrådsmedlem Keld Hvalsø til Arbejderen. Han tilføjer:

– Forudsætningen for den succes, vi har oplevet i forhold til tidligere planer, er, at vi har beboerne med os. Det er vigtigt, at beboerne og deres organisationer er med i den udvikling, vi ønsker at skabe i de her områder. Derfor er jeg uforstående overfor, at man vil sætte beboerdemokratiet ud af spil. Man kan jo ikke forhandle, hvis det i sidste ende er kommunen, der bestemmer.

I Aarhus er byrådet allerede gået i gang med at føre regeringens ghettoplan ud i livet, selvom planen endnu ikke er vedtaget i Folketinget. Før sommerferien blev der indgået en aftale mellem samtlige partier i byrådet – minus Enhedslisten – som lægger op til at nedrive 12 boligblokke med i alt 1000 familieboliger. Politikerne vil tvangsflytte op mod 4000 beboere, der i dag bor i de boliger, der skal rives ned.

>> LÆS OGSÅ: Byråd river 1000 familieboliger ned

Protester ved byrådsmøde

I dag ventes byrådet i Aarhus at vedtage den politisk aftale om nedrivning. Samtidig vil vrede lejere protestere på Rådhuspladsen.

– Vi kæmper mod nedrivningerne af boligblokke i de såkaldte udsatte boligområder. Vi er vrede over, at byrådet har lavet en aftale om nedrivninger uden at høre os beboere, siger talsperson for dagens happening, Elsebeth Frederiksen, som bor til leje i Gellerupparken.

– Byrådets nye nedrivningsplan bliver presset ned over hovedet på os. Vi er i gang med en fire-årige boligsocial helhedsplan for hele området, der skal hjælpe vores beboere i arbejde og uddannelse og løfte området generelt, forklarer Elsebeth Frederiksen til Arbejderen.

Hun er aktiv i Almen Modstand – Århus, som er et netværk af beboere i almene boligforeninger. 

– Vi har valgt at bruge vores frustration til at organisere os sammen i håbet om at skabe en folkelig modstand mod regeringens planer, som, hvis det står til regeringen, snart vil ændre vores rettigheder og boligområder markant.

Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra borgmesteren i Aarhus, Jacob Bundsgaard.