Center for Dansk-Muslimske Relationer advarer om, at statsministerens og regeringens stigmatisering af unge drenge med "ikke-vestlig baggrund" som "utryghedsskabende" hverken vil hjælpe på drengenes egen selvforståelse – eller på andres forståelse af drengene.

Statsministerens retorik er blot med til at stigmatisere og kriminalisere disse drenge.
Lamies Nassri, Center for Dansk-Muslimske Relationer

I udspillet "Tryghed for alle danskere" foreslår regeringen blandt andet, at politiet – rent administrativt og uden dommerkendelse – på stedet skal kunne tage jakke, ur, mobiltelefon fra mennesker, der har gæld til det offentlige og bliver sigtet.

Politiet skal også – rent administrativt og uden dommerkendelse – kunne indføre et såkaldt tryghedsskabende opholdsforbud på 30 dage, hvor det er forbudt for alle at opholde sig i et bestemt område.

>> LÆS OGSÅ: Beslaglæggelser, bøder og fængsel skal skabe tryghed

"Ikke-vestlige"

Statsminister Mette Frederiksen brugte en stor del af sin tale ved Folketingets åbning i sidste uge på at snakke om problemer med unge med ikke-vestlig baggrund, som angiveligt skulle skabe utryghed. På den måde gødede statsministeren jorden for den tryghedspakke, som regeringen – med fire ministre i spidsen – offentliggjorde torsdag.

"Hver femte unge mand med ikke-vestlig baggrund, som blev født i 1997, havde overtrådt straffeloven, inden han fyldte 21 år. Hver femte. Det er ikke alle – bestemt ikke alle. Men det er da helt åbenlyst alt for mange. Unge mænd, som tager andres frihed, stjæler børns fremtid, bryder fængselsbetjente ned – og efterlader et langt spor af utryghed", lød det fra statsministeren fra Folketingets talerstol med fuld dækning fra alle landets største medier.

Den slags retorik fører intet godt med sig, mener Center for Dansk-Muslimske Relationer (CEDAR).

– Disse fordomme og denne racialisering af sorte og brune drenge som farlige og utryghedsskabende hjælper hverken på drengenes egen selvforståelse eller på andres forståelse af drengene. Det handler ikke om, at man ikke bør italesætte de problemer, der måtte være, men det handler om, hvorvidt man virkelig prøver at løse de problemer, der er, eller om man i virkeligheden blot fører stigmatiserende symbolpolitik, som gør mere skade end gavn, siger Lamies Nassri fra CEDAR til Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: Kommuner: Dynejakke-stigmatisering skaber ikke tryghed

– Statsministerens retorik er blot med til at stigmatisere og kriminalisere disse drenge yderligere. Hvornår er nogen utryghedsskabende? Er det hudfarve og høje stemmer? Er det hudfarve og det at stå flere venner sammen? Vi skal ikke derhen, hvor uskyldige drenge risikerer høje bøder, at blive strippet af deres ejendele af politiet eller at havne i fængsel, fordi deres eneste brøde er, at de er brune eller sorte og står med deres venner, og det alene har gjort nogen utryg. Det bekræfter os i, at det ikke handler om at løse de udfordringer.

Lamies Nassri fortsætter:

– Det er skræmmende, at vi i Danmark har en statsminister, der racialiserer unge brune og sorte drenge og vil fængsle unge drenge i 30 dage, ikke fordi de har begået en kriminel handling, men fordi de har stået sammen med deres venner. Det er skræmmende, at vi har en statsminister, der vil give politiet "ekstra muskler" og har erstattet forebyggende arbejde med straf. Hun har skåret kraftigt ned i den boligsociale indsats, men er til gengæld klar til at overvåge befolkningen endnu mere ved at indføre yderligere 300 overvågningskameraer og gøre det endnu nemmere at tvinge familier ud af deres almene boliger.

Skaber konfrontationer

Også udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye kædede "unge fra indvandrerfamilier" sammen med kriminalitet, da han torsdag fremlagde tryghedspakken sammen med sine tre ministerkollegaer.

– Jeg er træt af at høre om, at det altid er samfundets skyld. Danmark er et fantastisk samfund, der giver unge alle muligheder. Det gælder også unge fra indvandrerfamilier. Nu må dem, der skaber utryghed i vores lokalsamfund, beslutte sig for, om de vil være en del af det danske samfund. Hvis svaret er nej, skal de vide, at de vil blive mødt med opholdsforbud og beslaglæggelser, lød det fra udlændinge- og integrationsministeren.

>> LÆS OGSÅ: Regeringen puster til racismen og bider af retssikkerheden

CEDAR advarer om, at den slags retorik kan være med til at skabe konfrontationer.

– Racialisering af unge minoritetsdrenge som utryghedsskabende er ikke vejen frem. Vi har over sommeren været vidne til, hvad det har betydet for unge afroamerikanske mænd, kvinder og børn i USA, og hvordan deres blotte tilstedeværelse bliver opfattet som utryghedsskabende, og hvad dette har skabt af – dødelige – konfrontationer mellem civilbefolkningen og politiet, siger Lamies Nassri fra Center for Dansk-Muslimske Relationer.

Hun mener, at regeringen tegner et forkert billede, også når det gælder de såkaldt særligt udsatte boligområder:

– Realiteten er, at kriminaliteten er faldende. Faktisk så faldende at kun to ud af 22 boligområder ville leve op til regeringens kriminalitetskriterie før 2018. Derfor var regeringen nødt til at ændre kriminalitetskriteriet i 2018, så de kunne blive ved med at bibeholde et skræmmebillede af disse boligområder som "kriminelle arnesteder".

Bekæmp racismen

CEDAR efterlyser, at statsministeren i stedet tager klart afstand fra racisme og hadforbrydelser.

– Ord betyder noget, særligt når de kommer fra en statsminister. Det er skræmmende, at hadforbrydelser mod minoriteter er steget, men statsministeren omtaler ikke dette eller er sit ansvar bevidst. Den politiske diskurs påvirker, og derfor har man som statsminister og politiker et ansvar for ikke at tegne racialiserende og stigmatiserende billeder af disse unge drenge eller andre minoriteter.

Hun henviser til Rigspolitiets seneste årsrapport om hadforbrydelser for 2019, der konstaterer, at racistisk motiverede hadforbrydelser er steget fra 260 til 312 sager, og religiøst motiverede hadforbrydelser er steget fra 63 til 109 sager fra 2018 til 2019.