Kommunernes Landsforening (KL) er ikke i tvivl om, hvad der virker, når det gælder om at skabe tryghed i boligområder. I stedet for at stigmatisere de unge, efterlyser KL flere penge til forebyggelse, og at der bliver sendt positive signaler til de unge.

Undersøgelser viser, at samfundets, forældres og venners forventninger til de unge har stor betydning for de unges handlinger og resultater i skolen.
Laila Kildesgaard, direktør i KL

Regeringen fremlagde torsdag morgen udspillet "Tryghed for alle danskere". Heri foreslår regeringen blandt andet, at politiet – rent administrativt og uden dommerkendelse – på stedet skal kunne tage jakke, ur, mobiltelefon fra mennesker, der har gæld til det offentlige og bliver sigtet.

Politiet skal også – rent administrativt og uden dommerkendelse – kunne indføre et såkaldt tryghedsskabende opholdsforbud på 30 dage, hvor det er forbudt for alle at opholde sig i et bestemt område.

LÆS OGSÅ: Beslaglæggelser, bøder og fængsel skal skabe tryghed

KL: Pas på med stigmatisering

KL har endnu ikke behandlet regeringens tryghedspakke politisk. Men landsforeningen vil gerne knytte et par kommentarer til debatten om den forebyggende indsats:

– Undersøgelser viser, at samfundets, forældres og venners forventninger til de unge har stor betydning for de unges handlinger og resultater i skolen. Hvis samfundet har nogle positive forventninger til de unge og signalerer, at de kan noget, og at der er brug for dem, så vil de unge trække i den retning. Og hvis samfundet sender et signal om, at unge med dynejakker er kriminelle, så vil de unge trække i den retning, siger direktør i KL, Laila Kildesgaard til Arbejderen.

Hun uddyber:

– Generelt er kriminaliteten faldende i Danmark. Det er vigtigt at huske på og glæde os over. Men når der sker voldsomme kriminelle hændelser, er det klart, at utrygheden i eksempelvis et boligområde stiger i en periode. Vi skal som samfund balancere mellem på den ene side at sætte nogle klare grænser for, hvad vi vil acceptere, og på den anden side passe på ikke at generalisere og stigmatisere og skubbe nogle grupper længere væk fra os, siger Laila Kildesgaard. 

Tryghed er mange ting

KL-direktøren peger på, at tryghed ikke kun handler om at være bange for at blive kørt ned af en knallert eller at blive truet. Flere undersøgelser viser, at når man spørger beboere i udsatte boligområder, så handler tryghed i høj grad om økonomi.

– Utryghed kan være mange ting. Det kan være, at man er bange for at blive kørt ned af en knallert eller blive truet på sin parkeringsplads. Men utryghed kan også ses i et bredere perspektiv, hvor det også handler om økonomiske problemstillinger. Der er lavet flere tryghedsundersøgelser i udsatte boligområder. Ifølge VIVE handler tryghed for beboerne langt hen ad vejen om deres eksistentielle tryghed – det vil sige om helbred og økonomi, om de har råd til at betale husleje, mad, og om de har arbejde, og deres børn trives og så videre, siger Laila Kildesgaard.

Samtidig med at regeringen opruster på straf og "giver politiet flere muskler" – så skæres der massivt i de boligsociale indsatser, som ifølge landets socialrådgivere spiller en "afgørende rolle".

I aftalen om finansiering af ghettoplanen, som den tidligere regering indgik sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF, er der afsat 380 millioner kroner årligt til boligsociale indsatser frem til år 2026.

Det er næsten 100 millioner kroner mindre end de 465 millioner kroner årligt, der hidtil har været afsat til boligsociale indsatser. KL håber på, at regeringen fremover vil opprioritere den boligsociale indsats.

– Vi ser i disse år, at der bliver skåret ned på den boligsociale indsats, som vi ved virker, og som i mange udsatte boligområder har forebygget kriminalitet og dermed øget trygheden og trivslen for beboerne. Derfor så vi meget gerne, at man investerede mere på dette område, så vi i kommunerne i samarbejde med boligorganisationerne kan skrue op for de virksomme indsatser. I vores øjne skal vi fokusere langt mere på forebyggelse, hvis vi skal have gjort op med de her problemer frem for blot at flytte dem fra S-togsstationen eller det udsatte boligområde til et andet område, lyder opfordringen fra KL's direktør.