I morgen torsdag træder 90 procent af handels- og investeringsaftalen mellem EU og Canada, den såkaldte CETA-aftale, midlertidigt i kraft.

Det er EU's ministerråd, der har besluttet, at aftalen skal træde midlertidigt i kraft på forventet efterbevilling fra de nationale parlamenter.

Ifølge det danske CETA-netværk, er CETA-aftalen den mest liberalistiske handelsaftale på serviceområdet, EU har underskrevet.

Aftralens bestemmelser om investeringsbeskyttelsen – herunder også den kontroversielle særdomstol for udenlandske investorer – træder dog ikke i kraft, før alle lande har ratificeret CETA-aftalen. Til gengæld træder en række andre krav i den 1600 sider lange aftale i kraft. 

Ifølge det danske CETA-netværk, der består af en række fagforeninger og ngo'er, er CETA-aftalen den mest liberalistiske handelsaftale på serviceområdet, EU har underskrevet.

CETA er den første EU-handelsaftale med en såkaldt negativliste, som betyder, at alle offentlige tjenesteydelser (for eksempel sundhed og uddannelse) som udgangspunkt skal liberaliseres, medmindre de enkelte regeringer udtrykkeligt har undtaget dem. Blandt andre Sverige og Finland har undtaget uddannelse og sundhed fra aftalen, og har forbeholdt sig retten til at vedtage hvad som helst inden for de to områder. Danmark har ikke taget tilsvarende forbehold.

CETA-aftalen indeholder også en såkaldt "stand still"-klausul, der betyder, at liberaliseringer ikke kan rulles tilbage.

CETA åbner samtidig op for ens regler på områder som fødevarer, kemi, arbejdsmiljø. Embedsfolk fra EU og Canada skal sikre, at nationale krav til sundhed og miljør, der besværliggør handel, bliver afskaffet eller harmoniseret.

Ifølge det danske CETA-netværk åbner det en ladeport for dårligere regler i fremtiden, især på områder, hvor de canadiske regler er ringere end de europæiske Og det er tilfældet på alle de nævnte områder.

Et flertal i Folketinget besluttede i juni, at slutte Danmark til CETA-aftalen. Kun Enhedslisten, SF og Alternativet stemte imod.