Udenrigsminister Anders Samuelsen fremlagde tirsdag sit beslutningsforslag om at tilslutte Danmark til den handels- og investeringsaftale, som er indgået mellem mellem EU og Canada, den såkaldte CETA-aftale.

 Udenrigsministerens fremlæggelse er stærkt misvisende på afgørende punkter.
Kenneth Haar

I sin fremsættelse skriver ministeren, at aftalen "ventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øget samhandel med deraf afledte effekter som højere vækst, et større beskatningsgrundlag, bedre vareudvalg og højere lønninger".

Videre skriver ministeren, at aftalen indeholder "markedsåbning for tjenesteydelser, investeringer og offentlige indkøb".

Misvisende minister

CETA-modstanderne kalder udenrigsministerens fremlæggelse for "misvisende".

– Udenrigsministerens fremlæggelse er stærkt misvisende på afgørende punkter, siger talsperson for Fællesinitiativet Stop CETA og TTIP, Kenneth Haar, til Arbejderen.

– Der er aldrig ført bevis for, at CETA giver nogen nævneværdig vækst- eller jobeffekt. Og der er i øvrigt en del, som peger i den modsatte retning. Alligevel ser ministeren både højere lønninger og større beskatningsgrundlag for sig. Det er ikke andet end en påstand, uddyber Kenneth Haar.

– Det er godt nok vildt, at ministeren påstår, at de tilsluttede lande frit kan lave regler på for eksempel miljøområdet, uden at det vil være i strid med de rettigheder, store virksomheder får med CETA-aftalen. Det er simpelthen forkert. Det vil altid afhænge af, hvordan særdomstolene vurderer en bestemt sag – om de synes, et land er gået for vidt.

Han håber, at CETA bliver endevendt, og hver en afkrog bliver belyst, når Folketinget skal tage stilling til aftalen.

– De skal vide, hvad det går ind til. Og de skal vide, hvad de tager ansvaret for.

CETA's mange kapitler

I beslutningsforslaget indgår CETA-aftalen oversat til dansk, som er på 182 sider. Aftalen indeholder 30 kapitler, blandt andet om oprettelsen af et frihandelsområde mellem EU og Canada, om markedsadgang for varer, om tekniske handelshindringer og om investeringer.

Et kapitel om sundhed slår fast, at de nationale "sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger ikke skaber uberettigede handelshindringer". 

Der er også et kapitel om den kontroversielle ICS-domstol, der giver udenlandske firmaer og investorer mulighed for at sagsage stater. Sagerne kan anlægges mod regeringer, der indfører lovgivning, som virksomhederne finder "urimelig", fordi den truer deres profit. 

CETA-aftalen er fremlagt som et beslutningsforslag. Det betyder, at den kun skal behandles to gange i Folketinget, og ikke sendes i høring. Dermed får de mange miljøorganisationer, forbrugerorganisationer, fagforeninger og andre, som har en holdning til CETA, ikke mulighed for at afgive et høringssvar.

>> LÆS OGSÅ: CETA-aftale hastes gennem Folketinget

Beslutningsforslaget har nummer 74 og lyder: "Forslag til folketingsbeslutning om tiltrædelse af den samlede økonomi- og handelsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Canada på den anden side".