Det danske militærs samarbejde med den private lejehær Blackwater har været mere omfattende, end militæret og forsvarsministeren hidtil har oplyst over for Folketinget.

Det indrømmer forsvarsminister Peter Christensen nu i en orientering til Folketingets forsvarsudvalg.

De nye oplysninger får os ikke til at ryste på hånden og genåbne Irak-kommissionen.
Peter Juel Jensen, forsvarsordfører, Venstre
 

"Jeg skal både på vegne af Forsvarsministeriet og Den Værnsfælles Forsvarskommando beklage, at de tidligere afgivne oplysninger til Folketinget ikke har været korrekte", skriver ministeren blandt andet.

I flere år har skiftende forsvarsministre ellers oplyst til Folketinget, at man under Irak-krigen kun havde ét uformelt samarbejde med lejehærs-firmaet Blackwater, der har været involveret i flere drab på civile.

Blandt andet gik soldater fra Blackwater i september 2007 amok med granater og automatvåben i en rundkørsel i Bagdad, hvor 17 blev civile irakere blev dræbt og 27 såret.

Arbejderen kunne sidste år afsløre, efter at have fået aktindsigt i militærets interne og eksterne korrespondance om Blackwater, at chefen for Den Internationale Operationsafdeling i Irak, T. M. Paulsen, den 31. oktober 2007 skrev hjem til Forsvarskommandoen for at gøre det klart, at han ønskede, at samarbejdet med Blackwater skulle fortsætte. Mailen blev afsendt blot halvanden måned efter Blackwaters massakre.

>> Læs artiklen: Dansk militær samarbejdede med privat lejehær i Irak

Ifølge skiftende forsvarsministre startede samarbejdet i 2007. Men det er ikke rigtigt. 

"... den koordination og kommunikation, der har været mellem det danske personbeskyttelsesbidrag og Blackwater i Irak, (har) således været hyppigere... og er begyndt på et tidligere tidspunkt end det, der er givet udtryk for ved tidligere besvarelser til Folketinget", skriver ministeren.

Peter Christensen har nu bedt Forsvarskommandoen komme med en skriftlig redegørelse om det danske militærs kontakter med Blackwater i Irak.

I kontakt flere gange ugentligt

Ifølge de nye oplysninger startede samarbejdet med Blackwater allerede i 2005, da danske soldater skulle bevogte en dansk general i Irak. I forbindelse med bevogtningen indledte militæret et samarbejde med Blackwater.

Det dansk militær var flere gange ugentligt i kontakt med Blackwater. Der blev eksempelvis udvekslet informationer om status på ruter i Bagdad, oprørsstyrkers aktiviteter, taktikker, teknikker og procedurer, oplyser forsvarsministeren.

Det var dog ikke kun de danske styrker, som samarbejde med private firmaer. Krigen i Irak bliver kaldt for den første privatiserede krig, fordi private sikkerhedsfirmaer var så massivt til stede. 

Ifølge menneskeretsorganisationen Human Rights First arbejdede omkring 35.000 sikkerhedsfolk for de private lejehære. Det gjorde de private sikkerhedsfirmaer til den næststørste bevæbnede styrke i Irak - kun overgået af USA's hær.

Det er ikke uproblematisk. I modsætninger til stater i krig er private firmaer ikke underlagt Genevekonventionen, som fastlægger krigens love.

Irak-kommission forbliver lukket

På trods af at Folketinget har fået forkerte oplysninger om et vigtigt kapitel af Irak-krigen, afviser Venstre at genåbne Irak- og Afghanistankommission, der netop skulle grave i hundredetusindvis af offentlige og fortrolige dokumenter og kortlægge den danske krigsdeltagelse.

– De nye oplysninger får os ikke til at ryste på hånden og genåbne Irak-kommissionen, siger Venstres forsvarsordfører Peter Juel Jensen til Arbejderen.

– Ministeren har været ude og sige, at alle sten er vendt, og det har jeg ikke nogen grund til at betvivle. Jeg kan ikke se, hvad det skulle være for nogle nye oplysninger, en kommissionen skulle kunne finde frem. Men jeg kan selvfølgelig ikke give nogen garantier for, at der ikke kan findes nye oplysninger. Men jeg har altså ikke behov for at grave yderligere i det her.

– Vi har i Venstre ikke noget behov for at have den kommission kørende. Og det er der flertal for i Folketinget. Det var en politisk beslutning at nedsætte kommissionen, og det var en politisk beslutning at nedlægge den. Og så er den ikke så meget længere, lyder det fra Peter Juel Jensen.