Regeringen må i arbejdstøjet, hvis Danmark skal leve op til FN's sociale verdensmål.

Det mener 28 danske ngo'er, som i sidste måned offentliggjorde 83 konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark kan leve op til målene. Øverst blandt FN's verdensmål er bekæmpelse af fattigdom.

Hvis vi ikke har en fattigdomsgrænse, hvordan kan vi så måle, om der sker en fremgang eller en tilbagegang i fattigdommen og uligheden i Danmark?
Tim Whyte, Mellemfolkeligt Samvirke

Ngo'erne kalder FN's verdensmål for "en unik mulighed for, at alle lande – rige som fattige – gør fremskridt for at afskaffe fattigdom, beskytte miljøet og bekæmpe ulighed, arbejdsløshed og klimaforandringer".

Ngo'ernes rapport blev offentliggjort op til, at finansminister Kristian Jensen var i New York for at fremlægge en rapport i FN's hovedkvarter om, hvad regeringen har gjort de seneste to år for at indfri FN's verdensmål.

>> Se finansminister Kristian Jensens fremlæggelse af den danske indsats

Styrk fattigdomsbekæmpelse

De danske ngo'er kræver blandt andet en national handlingsplan til bekæmpelse af fattigdom, samt at der bliver indført en fattigdomsgrænse i Danmark.

– Hvis vi ikke har en fattigdomsgrænse, hvordan kan vi så måle, om der sker en fremgang eller en tilbagegang i fattigdommen og uligheden i Danmark, spørger generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Tim Whyte, der deltog i mødet i New York.

– En række organisationer melder om stigende fattigdom og øget ulighed i Danmark. Det går altså i den forkerte retning på det her område. Danmark har ellers en god startposition i forhold til at leve op til de her mål. Det skyldes, at vi historisk set har haft en god fordelingspolitik. Men det ændrer sig i disse år. Regeringen bør bruge FN's verdensmål til at gøre Danmark til et mere lige samfund og tage fat på fattigdomsproblemerne, siger Tim Whyte til Arbejderen.

>> Læs ngo'ernes rapport

Ngo'erne påpeger i deres rapport blandt andet, at ulighed i Danmark er stigende, og at udsatte mænd og kvinder i Danmark ikke har adgang til de samme sundhedsydelser eller retssikkerhed som andre.

Rapporten påpeger også, at Danmark har langt endnu, når det kommer til at beskytte miljøet og sikre miljøbeskyttelse og tilpasning til klimaforandringer i verdens fattigste lande. Også Danmarks beslutning om at reducere udviklingssamarbejdet kraftigt bliver kritiseret af ngo'erne.

Regering vil oprette fond

FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget på FN’s årlige generalforsamling i september 2015. De består af 17 mål og 169 delmål og er blevet kaldt den mest ambitiøse plan for klodens fremtid nogensinde. Målene sætter kursen for en mere bæredygtig fremtid og rækker frem til 2030, hvor der bliver sat fokus på blandt andet jobskabelse, sundhed og klimaforandringer.

For at sikre at landene gør fremskridt, afholdes der hvert år i New York et møde, hvor landene frivilligt lader andre lande vurdere deres indsats for at realisere målene.

På mødet i FN afleverede regeringen en rapport, der beskriver, hvordan Danmark vil bidrage med at opnå verdensmålene.

>> Læs regeringens Verdensmål-plan

Blandt regeringens initiativer er at oprette en såkaldt verdensmålsfond, der ventes at blive på fem milliarder kroner.

"Fonden er et samarbejde mellem staten og private investorer. Dermed understøtter fonden det paradigmeskifte, som der er behov for i udviklingssamarbejdet fra offentlig til privat udviklingsfinansiering", skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse.

Rapporteringen i FN bygger på frivillighed. Derfor foregik der ikke en egentlig "eksamination" eller evaluering af Danmark på mødet i FN. Og hverken FN eller de andre lande stillede spørgsmål til den danske indsats hidtil og de initiativer, som regeringen vil tage fremover, for at Danmark lever op til målene.

På mødet i FN kritiserede de danske ngo'er regeringen for, at man ikke har inddraget organisationer og græsrødder i processen. Ifølge MS tog ministeren kritikken til sig, og ngo'erne forventer nu at blive inddraget i processen frem mod, at regeringen i 2020 påny skal rapportere om sin indsats.