Regeringen vil sende 7,5 millioner kroner til en ny militær kamphed, der skal sættes ind i Sahel-regionen i Afrika.

"G5 Sahel Joint Force", som den nye styrke hedder, skal bestå af 5000 soldater fra Mali, Burkina Faso, Niger Tchad og Mauretanien og skal stå klar om få måneder. Styrken skal blandt andet trænes af EU, der støtter styrken med 375 millioner kroner.

Der er behov for at skrue ned for den militære indsats og op for udviklingsinvesteringerne,  hvis vi skal voldelig ekstremisme til livs.
Abdoulaye Mar Dieye, UNDP

Sahel-regionen er et smalt bælte lige syd for Sahara, som strækker sig tværs over Afrika fra Atlanterhavet i vest til Det Røde Hav mod øst.

Ifølge regeringen skal den nye militære indsatsstyrke sættes ind mod terrorisme og grænseoverskridende organiseret kriminalitet som menneskesmugling, narkotika og våben. 

Danskernes tryghed

"Vi skal sætte ind, før migranterne forlader deres hjemlande", skriver Anders Samuelsen, Ulla Tørnæs og Claus Hjort Frederiksen i Politiken under overskriften "Vi vil styrke indsatsen i Sahelregionen for at sikre danskernes tryghed".

De tre ministre indrømmer dog samtidig, at "... der er udfordringer med overholdelse af menneskerettighederne blandt de afrikanske sikkerhedsstyrker i Sahel".

I forvejen har Danmark udsendt et Hercules-transportfly og 60 soldater til Mali. De danske soldater træner blandt andet de lokale styrker. Herudover har Danmark udsendt et bevogtningsbidrag fra Hjemmeværnet. 

Risikerer at skabe mere terror

Regeringens beslutning, om at støtte opbygningen af endnu mere militær i Afrika, kommer samtidig med, at FN's Udviklingsprogram, UNDP, netop har offentliggjort en grundig kortlægning af, hvorfor en del af Afrikas unge har valgt at tilslutte sig en terrororganisation.

FN-rapporte konkluderer blandt andet, at soldater og sikkerhedsstyrkers voldsomme fremfærd i fattige udkantsområder er den klart vigtigste årsag til, at afrikanske terrorgrupper kan rekruttere nye krigere.

71 procent af de unge fortæller, at myndighedernes "drab på en pårørende eller ven" eller "arrestation af en pårørende eller ven" har været udslagsgivende.

"Det er en opsigtsvækkende dokumentation af, hvor direkte skadelige de militære svar kan være", hedder det blandt andet i rapporten.

Det faktum, at statslige sikkerhedsaktører udgør en så massiv faktor med hensyn til rekrutteringen, øger behovet for at styrke menneskerettighederne i de her lande, konstaterer rapporten også.

Undersøgelsen bygger på to-timers interview med 495 unge mænd mellem 17 og 26 år, der har været aktive i terrorgrupper som Boko Haram, Islamisk Stat og Al Shabaab. De unge er blevet spurgt ind til deres baggrund og motiver for at kæmpe for terrorgrupperne.

Mindre militær - mere udvikling

– Rapporten viser, at der er behov for at skrue ned for den militære indsats og op for udviklingsinvesteringerne, særligt i fattige udkantsområder, hvis vi skal voldelig ekstremisme til livs, forklarer UNDP’s regionaldirektør for Afrika, Abdoulaye Mar Dieye.

De unge kommer især fra fattige, underudviklede udkantsområder, som i generationer er blevet marginaliseret af den lokale regering. Mindre end hver tredje havde et job, da de meldte sig ind i en terrorbevægelse. På spørgsmålet, hvad der var deres mest påtrængende behov, før de blev terrorister, svarer de job og sikkerhed. 

UNDP opfordrer verdens stater til at være mere opmærksomme på årsagerne til voldelig ekstremisme efter årtier med en massiv militær tilgang. 

– Voldelig ekstremisme præsenterer sig som en udfordring til uretfærdighed og desperation, forklarer UNDP’s regionale programkoordinator for Afrika, Mohamed Yahya til Arbejderen.

– Men man får mere ud af at investere i forebyggelse. Politisk og økonomiske marginalisering udgør en betydelig risiko for udvikling og sikkerhed. Derfor er det helt centralt at man forebygger marginalisering.