Et flertal i Folketinget er klar til at sende et dansk krigsskib inklusive en helikopter, officerer og 155 soldater til Hormuzstrædet for at overvåge farvandet og "sikre den frie sejlads".

Det står klart efter et hemmeligt møde i Udenrigspolitisk Nævn torsdag.

Jeg tror ikke, at den danske regering har overvejet, hvor alvorligt det er at sende et krigsskib til Hormuzstrædet. 
Søren Schmidt, lektor emeritus i international politik

Det danske krigsskib skal indgå i en europæisk ledet mission i Hormuzstrædet i fire måneder fra efteråret 2020. De danske officerer skal arbejde i det franskledede hovedkvarter i Abu Dhabi i et år.

Regeringen har i første omgang sikret sig flertal for sit forslag i Det Udenrigspolitiske Nævn. Regeringen vil nu udarbejde et beslutningsforslag, som fremsættes i Folketinget til næste år.

Hormuzstrædet er vigtigt for den internationale oliehandel og har samtidig stor strategisk betydning. Det har været præget af uro i nogen tid, og i sommer var der flere episoder med angreb på tankskibe og beslaglæggelse af et britisk skib.

USA beskylder Iran for at stå bag angreb på to tankskibe, men det afviser det iranske styre. Iran har dog beslaglagt et britisk skib, hvilket er gengældelse for tilbageholdelsen af den iranske olietanker "Grace 1", der i sommer blev beslaglagt ved Gibraltar.

– Danmark er verdens femte største søfartsnation. Vi har en særlig interesse i og et særligt ansvar for at sikre maritim sikkerhed og fri sejlads – også i Hormuzstrædet, forklarer udenrigsminister Jeppe Kofod.

– Det er vigtigt, at Danmark som en markant søfartsnation med et stærkt Søværn tager et ansvar på os og bidrager til at stå op for principper, som vi tror på. Jeg er stolt af, at vores allierede kigger i vores retning, når de skal finde samarbejdspartnere til en opgave som denne. Det vidner om den store respekt, der hersker om vores dygtige soldater og vores robuste kapaciteter, supplerer forsvarsminister Trine Bramsen.

>> LÆS OGSÅ: Skibssabotager øger frygt for krig i Golfen

Hormuzstrædet ligger mellem Oman og Iran. Der er store økonomiske interesser i Hormuzstrædet. Ifølge Danske Rederier sejler 80 dansk-opererede skibe gennem Hormuzstrædet om måneden, og trafikken står dermed for fem procent af de danske rederiers omsætning.

Omkring 30 procent af verdens olie og gas sejles fra Den Persiske Golf gennem Hormuzstrædet videre til resten af verden.

Ingen trussel

Selvom politikerne forsøger at tegne et billede af, at Iran udgør en trussel mod den frie sejlads, har Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) ingen aktuelle eksempler på, at der er observeret trusler fra Iran mod danske handelsskibe i Hormuzstrædet.

Det indrømmer udenrigsminister Jeppe Kofod i et svar til Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm.

"Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) oplyser, at FE ingen informationer har om konkrete trusler mod civil dansk skibsfart", skriver udenrigsministeren.

Forsker advarer mod eskalering

Det danske krigsskib risikerer at blive hvirvlet ind i USA's oprustningsspiral mod Iran – som i yderste konsekvens kan føre til en konfrontation med Irans militær.

Sådan lyder advarslen fra lektor emeritus i international politik Søren Schmidt, der har specialiseret sig i Mellemøsten ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.

– Jeg tror ikke, at den danske regering har overvejet, hvor alvorligt det er at sende et krigsskib til Hormuzstrædet. I yderste konsekvens risikerer man jo en konfrontation med det iranske militær. Det er som om, at udenrigsministeren og forsvarsministeren har sat den politiske automatpilot til og taget det sædvanlige afsæt, at "når USA kalder, så stiller vi op", forklarede Søren Schmidt til Arbejderen tilbage i august, hvor regeringen for første gang luftede idéen om at sende et krigsskib til Hormuzstrædet.

>> LÆS OGSÅ: Forsker advarer: Krigsskib vil blande Danmark ind i USA-Iran-konflikt

Han uddyber:

– Hvis vi sender krigsskibe til Hormuzstrædet, vil det bidrage til den igangværende oprustningsspiral, hvor Iran sandsynligvis også sender krigsskibe. Hvis eksempelvis Iran griber ind overfor et handelsskib, så skal det danske krigsskib sætte ind og "beskytte" handelsskibet og i sidste ende forsvare det med våbenmagt. Danmark risikerer at komme i en situation, hvor man pludselig sender missiler afsted mod et iransk krigsskib – og dræber iranske orlogsfolk. Hvordan vil Iran reagere på det? Før vi ved af det, deltager vi i endnu en forfærdelig krig i Mellemøsten.

Mørklægger korrespondance

Arbejderen har søgt aktindsigt i dokumenter, der kan belyse baggrunden for, hvorfor den danske regering pludselig vil sende et krigsskib og soldater til Hormuzstrædet.

Men ifølge Udenrigsministeriet er den slags henvendelser fra USA til Danmark "udvekslet som led i et diplomatisk samarbejde med forbehold om diskretion under en stiltiende – og ofte udtrykkelig – indbyrdes anerkendt og efterlevet kutyme. Afsenderen af en sådan form for diplomatisk korrespondance vil således have en berettiget forventning om, at korrespondancens indhold – samt selve korrespondancens eksistens – som udgangspunkt behandles fortroligt".

Ministeriet skriver endvidere, at:

"... hensynet til at sikre en forsvarlig drøftelse internt i regeringen og eventuelt i Udenrigspolitisk Nævn taler for, at eventuelle internationale anmodninger om dansk deltagelse i militære operationer holdes fortrolige i en vis periode".