Utætte, fugtige boliger, ensformig kost, mad med overskredet salgsdato, genbrugstøj, møbler og legetøj fra skrot og ingen penge til sommerferie, biografture og udflugter - den hverdag er blevet endnu hårdere for de fattigste danskere indenfor de sidste ti år.

I dag kan de fattigste ti procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder købe mindre for deres indkomst, end de kunne i 2002. Samtidig har de rigeste ti procent øget deres indkomst med i snit 26 procent.

Når man taler om de ti procent fattigste i Danmark, taler man langt overvejende om folk på overførselsindkomst. 

Sune Enevoldsen Sabiers, AE-rådet

Det viser en analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Hvert år siden 2002 har de fattigste haft 0,2 procent mindre om året til mad, tøj, bolig med mere, forklarer Sune Enevoldsen Sabiers, senioranalytiker ved AE-rådet:

- Vores tal viser både, at de fattigste danskere ikke fik del i højkonjunkturen i 00’erne, og at de dertil er blevet hårdt ramt af krisen.

-  Den ramte også de rigeste hårdt på pengepungen, blandt andet på grund af faldet i boligpriser og aktiegevinster. Men i modsætning til de fattigste har de hurtigt indhentet det tabte, siger Sune Sabiers til Arbejderen.

De 10 procent fattigste danskere i alderen 25-59 år er gået fra at have 90.500 kroner til bolig, mad og tøj med mere i 2002 til kun at have 89.200 kroner i 2011. I samme periode har de ti procent med størst indkomst øget deres indtægt med gennemsnitlig 112.600 kroner til 541.000 kroner.

Der er tale om tal renset for inflation og beregnet i 2013-priser, understreger AE-rådets senioranalytiker.

Ikke blot er de fattige blevet fattigere, der er også blevet flere af dem, viser en anden analyse, som Sune Enevoldsen Sabiers også står bagi.

Antallet af fattige under OECD’s fattigdomsgrænse udgjorde i 2011 hele 187.400 personer, en stigning fra 109.500 i 2002.

Samtidig er antallet af folk, der har levet under fattigdomsgrænsen i tre år eller mere, blevet mere end fordoblet, fra 23.500 til 47.400, viser AE-rådets tal.

20 års stigende ulighed

Det, der er allermest bekymrende, er, at den voksende ulighed har stået på i snart 20 år, forklarer samfundsforsker Finn Kenneth Hansen, Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA).

- Vi har haft denne udvikling siden midten af 90’erne, og nu kan politikerne ikke blive ved med at bruge argumentet, at der blot er tale om et midlertidigt fænomen, siger Finn Kenneth Hansen til Arbejderen.

Han har i mange år forsket i og udgivet flere bøger om fattigdom og ulighed i Danmark og peger på skattepolitikken og indgrebene overfor overførselsindkomsterne som de væsentligste årsager til den stigende ulighed og voksende fattigdom.

Skattepolitikken har i høj grad tilgodeset dem med de højeste indkomster. Det gælder også for den skattereform, regeringen sidste år aftalte med Venstre og Konservative, påpeger Finn Kenneth Hansen.

- Samtidig bliver overførselsindkomsterne udhulet på den måde, at de ikke følger med den almindelige pris- og lønudvikling. Og når man taler om de ti procent fattigste i Danmark, taler man langt overvejende om folk på overførselsindkomst, også selv om AE-rådets analyse kun dækker dem i den arbejdsdygtige alder, forklarer samfundsforskeren.

Løsning: Ny omfordelingspolitik

Dels har man siden starten af 90’erne hvert år taget 0,3 procent fra reguleringen af overførselsindkomsterne til satspuljen, så de stiger mindre end lønudviklingen. Dertil kommer, at skattereformen fra 2012 yderligere udhuler reguleringen af overførselsindkomsterne, så de i 2013 vil være reguleret med 5,1 procent mindre end lønudviklingen.

Finn Kenneth Hansen har et bud på, hvordan man kan rette op på den voksende ulighed i Danmark:

- Så skal man føre en omfordelingspolitik, så folk ikke bliver fattigere.

Han køber ikke argumentet med, at jo lavere indtægten for folk på overførselsindkomster er, jo mere har de tilskyndelse til at finde et arbejde - hvis der ellers er arbejde at finde.

- Det virker kun på dem, der er sunde og raske. Mange i gruppen af de allerfattigste er ramt af sundhedsmæssige eller sociale problemer. Her resulterer udhulingen af deres overførselsindkomster kun i én ting: De bliver fattigere, konstaterer CASA-forskeren.

AE-analytiker Sune Enevoldsen Sabiers peger også på en anden følgevirkning af den voksende fattigdom - en følgevirkning, der måske kan forklare den store forøgelse af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der er sket i den nuværende periode med høj arbejdsløshed.:

- Det er klart, at når du oplever, at din indtægt mere og mere fjerner sig fra gennemsnitsindtægten i samfundet, så føler du dig også mere og mere udelukket fra samfundet, siger Sune Sabiers til Arbejderen.