Det er de allerrigeste, der har fået mest ud af de skatteændringer, der er gennemført de sidste 20 år.

Skatten er faldet mere for de rigeste end for de grupper, der tjener mindst.

Den rigeste procent af befolkningen betalte i 1994 knap 44 procent af sin samlede indkomst i skat. I 2014 var tallet nede på godt 37 procent. Et fald på over seks procentpoint, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

De 10 procent fattigste oplevede i samme periode et fald på godt tre procentpoint i den skat, de betalte af deres samlede indkomst.

>> LÆS HELE ANALYSEN HER

"Skatten er faldet mere for de rigeste end for de grupper, der tjener mindst", konkluderer AE. 

Skæv udvikling

– Skattesystemet er blevet mindre omfordelende. De rigeste afleverer i dag en betydelig mindre del af deres indkomst i skat, end de gjorde for 20 år siden, siger analysechef i AE Jonas Schytz Juul.

Samtidig har indkomsterne i befolkningen udviklet sig skævt. De rigeste er blevet markant rigere, mens indkomsten for de fattigste, især dem på overførselsindkomster, er gået helt i stå. 

– De rigeste 10 procent sidder i dag på næsten samme andel af den samlede indkomst efter skat, som de 40 procent fattigste gør tilsammen, siger Jonas Schytz Juul.

Han advarer om, at de nye fattigdomsydelser vil øge uligheden yderligere.

Lars Olsen advarer

For to år siden udkom bogen "Klassekamp fra oven". Bogen beskriver den stigende ulighed og skævvridningen af det danske samfund og advarer om, at hvis udviklingen forsætter, vil Danmark ende med at være et lige så opsplittet og ulige samfund som USA.

En af bogens fem forfattere er journalist og samfundsdebattør Lars Olsen. Han er dybt bekymret over den nye analyse fra AE.

– Vi er selvfølgelig langt fra at være på niveau med USA, men vi er på samme spor, bare med et bedre udgangspunkt, siger Lars Olsen.

Han peger på tre årsager til den stigende ulighed. For det første en mere skæv fordeling af indkomsterne. For det andet at øgede gevinster på aktier og fast ejendom især tilfalder dem med høje indkomster.

– Og for det tredje har politikerne valgt at kaste bezin på bålet ved at ændre skattesystemet, så det bliver mindre omfordelende, forklarer Lars Olsen.

– Det er paradoksalt. For 30 år siden ville man have trukket den anden vej. Men den liberalistiske økonomiske tankegang har fået overtaget, tilføjer han.

Trods den negative udvikling glæder Lars Olsen sig over, at der trods alt er mere debat i dag end tidligere om for eksempel det rimelige i at give topskattelettelser.