Talspersonen for de tusindvis af elever og studerende i initiativet ”Nej til SU-nedskæringer!”, Jakob Ruggaard, er en travl mand i disse dage.
Arbejderen fanger ham på vej i en bus med favnen fuld af plakater og flyers. Dem skal de ingeniørstuderende på DTU have, så de kan mobilisere til den store demonstration mod SU-forringelserne i dag klokken 15.
- Jeg kan godt mærke, at mit liv ikke er det samme som for 14 dage siden. Søvn er skiftet ud med stormøder, der skal organisere og mobilisere elever og studerende og politiske debatter med undervisningsministeren og uddannelsesordførerne, og der bliver spist en del hurtige frostpizza'er, fortæller Jakob Ruggaard.
Det er fedt at opleve, at så mange har slået sig sammen og arbejder målrettet for en fælles sag.
Hjemme på kampagnens hovedkontor arbejder de aktive på at arrangere transport til demonstrationen fra Aalborg, Odense og Århus.
Uddannelsesminister Morten Østergaard fremlagde tirsdag i sidste uge nedskæringer for to milliarder kroner i SU'en for den ungdom, han vil have hurtigere igennem uddannelsessystem og have 95 procent af til at tage en ungdomsuddannelse og 60 procent skal have en videregående uddannelse.
"Hinsides logik"
Jakob Ruggaard kalder forslaget ”stik imod alle hensigter og hinsides logik”.
- Forslaget giver simpelthen ikke mening. Det siger sig selv, at nedskæringer ikke er vejen til at nå disse ambitiøse mål, siger Jakob Ruggaard, talsperson for initiativet Nej til SU-nedskæringer.
Ministerens nedskæringer betyder blandt andet, at studerende kun kan få udbetalt SU hvis de er mindre end seks måneder forsinket på deres studie:
- Forslaget straffer de loyale studerende, der bliver på deres studie selvom de eksempelvis bliver ramt af sygdom, stress eller dumper en eksamen, advarer Jakob Ruggaard.
Han er 23 år og læser litteraturhistorie på Aarhus Universitet (AU), men har et års orlov for at være formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), der organiserer de universitetsstuderende. Han har været formand for Humrådet på AU og næstformand for Studenterrådet på AU.
Først skrev regeringen et grundlag, der fredede SU’en, og så sagde Morten Østergaard selv, at SU-systemet var en succes, der ikke skulle pilles ved.
For første gang siden SFSR-regeringen trådte til står elever og studerende nu samlet om at fælles mål: At få taget SU-nedskæringerne af bordet. De har dannet kampagnen ”Nej til SU-nedskæringer!”, som er en sammenslutning af alle elev- og studenterbevægelsens organisationer, og tæller Danske Studerendes Fællesråd, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Lærerstuderendes Landskreds og Sygeplejerskernes Landssammenslutning.
- Det er fedt at opleve, at så mange har slået sig sammen og arbejder målrettet for en fælles sag. Når vi er mange, der står sammen, kan vi udrette meget.
"Uansvarligt"
Elevernes og de studerendes talsperson kalder regeringens SU-udspil for "uansvarligt", og advarer mod, at endnu flere flere vil falde fra på de videregående uddannelser.
- Når man begynder at skære i de studerendes levegrundlag, presser man de studerende til at tage lån. Hvis de studerende ikke får SU, kan de ikke finansiere deres studier eller betale for husleje og mad. Og så vil man opleve frafald.
Han mener, at regeringen forsøger at male et skræmmebillede, der skal få de unge til at fremstå som dovne:
- Men vi har de hurtigste og mest ambitiøse årgange af studerende nogensinde. Sandheden er, at SU-reformen er en sparereform. Studerende bliver ikke hurtigere færdige af, at man tager pengene fra dem, siger Jakob Ruggaard.
Han er vred over, at der skal skæres i den hjemmeboende SU. Ifølge Danske Gymnasieelevers Sammenslutning betaler hver fjerde hjemmeboende for at bo hjemme:
- Mange gymnasieelever har udgifter, der gør SU’en nødvendig: En del betaler husleje hjemme, fordi de ikke længere kan få børnepenge, og man skal heller ikke glemme, at der er brugerbetaling på stort set alle uddannelser.
Jakob Ruggard er sikker på, at demonstrationer og protester kan gøre en forskel:
- Vi har tidligere set, at der kan ændres holdninger i regeringen. Og jeg tror heller ikke, at baglandet i især SF og De Radikale er tilfredse.
- Jeg håber på, at jeg om et år vil se tilbage på, at vi med gode argumenter og protester fik fejet reformen af bordet, og i stedet fik fredet SU'en, siger Jakob Ruggaard.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278