Hvis retsforbeholdet afskaffes ved folkeafstemningen den 3. december, kommer debatten om store dele af den danske retspolitik ikke længere til at foregå i Folketingssalen.

I stedet bliver debatten og en række beslutninger taget blandt en lille kreds i Europaudvalget og på lukkede møder blandt EU's justitsministre.

Det bliver jo i praksis nogle ganske få ja-politikere i Europaudvalget, der kommer til at afgive dansk suverænitet på retsområdet.
Christina Egelund, Liberal Alliance

Det finder Liberal Alliances EU-ordfører og medlem af Europaudvalget, Christina Egelund, "dybt bekymrende":

- Det bliver jo i praksis nogle ganske få ja-politikere i Europaudvalget, der kommer til at afgive dansk suverænitet på retsområdet. Det er en voldsom ændring i forhold til i dag, hvor grundloven slår fast, at der kun kan afgives suverænitet, hvis der er 5/6 politisk flertal i Folketinget eller også skal befolkningen spørges, siger Christina Egelund til Arbejderen.

- Europaudvalget har slet ikke den samme offentlige bevågenhed, som Folketinget har. Der foregår en langt større debat blandt alle partierne og medlemmerne. Og så bliver forslag behandlet tre gange i Folketinget. Det gør de ikke i Europaudvalget, uddyber Christina Egelund.

Lukkede døre

Folketingets Europaudvalg består af 29 medlemmer:

- Det er Europaudvalget, der giver ministrene - eksempelvis justitsministeren - mandat til at tage til Bruxelles og forhandle med EU's justitsministre og stemme for eller imod EU's direktiver og forordninger, forklarer Peter Nedergaard. Han er professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

- Det vil sige, at EU's direktiver og forordninger ofte behandles direkte i Europaudvalget på vegne af hele Folketinget. Før ministeren rejser til Bruxelles og forhandler EU-kommissionens forslag på plads med sine kolleger, skal han have et mandat fra Europaudvalget, siger han til Arbejderen.

Europaudvalget har mulighed for at lukke dørene og holde offentligheden udenfor, hvis udvalget skal behandle Danmarks og andre landes forhandlingspositioner. Senest lukkede Europaudvalget dørene den 7. oktober, da man holdt et "lukket ekspertmøde om retsforbeholdet, herunder konsekvenserne ved et ja eller nej til tilvalgsordningen".

Når Europaudvalget har givet sit mandat, tager justitsministeren til Bruxelles for at lægge sidste hånd på EU-direktivet eller EU-forordningen. Også her foregår de politiske forhandlinger bag lukkede døre.

Når det endelige direktiv eller forordning er vedtaget, bliver det uden videre indarbejdet i dansk lovgivning. 

- Vi får suverænitet

Da Folketinget i sidste uge førstebehandlede lovforslaget om folkeafstemningen om retsforbeholdet, forsøgte Christina Egelund at rejse debatten om Europaudvalgets måske kommende magt over retspolitikken:

-  Hvordan har ordføreren det med, at et flertal i Europaudvalget kan sidde og afgive suverænitet på Danmarks vegne, spurgte hun Venstres EU-ordfører Morten Løkkegaard.

Det bekymrer dog ikke Morten Løkkegaard, som mener, at Danmark får mere suverænitet.

-  Det handler om, at vi indgår aftaler med andre stater, og derved afgiver vi selvfølgelig suverænitet. Dermed får vi reelt større suverænitet, fordi vi får mere medindflydelse og dermed mere, om jeg så må sige, styrke til at afgøre ting selv, til at tage hånd om vores egen fremtid, lød det fra Venstres ordfører.

Liberal Alliances EU-ordfører forsøgte også at få Socialdemokraterne på banen.

- Kan ordføreren bekræfte, ... at  man derfor vil erstatte det Danmark, der i dag er repræsenteret med fem sjettedeles flertal i Folketinget eller gennem et flertal i befolkningen, med et flertal i Europaudvalget, og dermed kan Europaudvalget afgive suverænitet på Danmarks vegne, spurgte Christina Egelund.

Hertil svarede Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen:

- Det kan da godt være, at der er mindre justeringer af forskellige forhold. Det er jo sådan, at samfundet omkring os udvikler sig konstant, og derfor kan der jo være behov for mindre justeringer. Det er jo beskrevet meget klart i lovforslaget, hvor vi i så fald kan afgive suverænitet. Og hvis alternativet skulle være, og det må man jo forstå på ordføreren, at vi skulle kalde til folkeafstemning, hver gang der er en minimal justering, er det jo korrekt.